Det gik som det altid gør…

…jeg hoster! Sådan går det næsten altid, når jeg bliver forkølet, denne gang gik der bare et par dage, uden at det brød rigtig igennem, det var bare snot!! (slemt nok).

Men nu er hosten kommet til, og det trætter! Så mon ikke jeg skal tage det helt med ro og måske sy en lille slipsetaske?

I går spillede vi BANKO i fælleshuset, hvor vi spiller om pakker, vi selv har med, samt en flaske vin til sidst. Det er meget hyggeligt, og opfindsomheden er stor mht pakkernes indhold. Det er ofte chokolade eller ost+kiks, men det kan også være en blomst, frugt, lys+servietter…

Af og til laver jeg selv et eller andet, og i går var det en lille slipsetaske, som jeg havde puttet lidt godter i.

Det var min nabo på knap 90 år, som vandt den, og det var bare så morsomt! Hun er dygtig til håndarbejde – men sådan én havde hun da aldrig set før! Jeg viste hende, hvordan man lyner den helt op og fortalte hende, at det skulle hun prøve at få sin mand til! Han bliver simpelthen så overrasket, når han pludselig står med et slips i hånden! Det var sjovt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *