My Millions of Flowers – projekt

I Lillebælt Quilterne er vi efter Nytår startet på et nyt fælles projekt. Det er spændende og rigtig sjovt – man kalder det en “Mystery-quilt”, når alle syr efter samme mønster, med sine egne stoffer og dermed forskellige farver, og uden at man ved, hvad det ender med!

Hver gang vi mødes til syaften – 2 gange om måneden – får vi en del af mønsteret og skal selv lave skabeloner, som skal beklædes med de stoffer, vi selv har lyst til at finde på “lageret”.

Jeg kom bagefter, fordi jeg ikke var med de første 2 gange i januar, men jeg er ved at indhente! Til hver syaften viser vi frem, hvad vi har lavet – og hold da op, hvor er det forskelligt! Se selv fra i går:


Som det ses er der forskel på, hvor langt man er nået, og mine “Flowers” er ikke med endnu!

2 tanker om "My Millions of Flowers – projekt"

  1. Kære Hanne
    Helt tilfældigt er jeg faldet over din side i forbindelse med strik. Og ser din livshistorie. Jeg landede også i Narssaq i 1962 – ganske vist trygt i min mors mave! Jeg blev født 14. december på det lille sygehus, fødslen blev sat i gang, for det skulle jo overstået inden jul! 🙂
    Mine forældre var udsendt af KGH, i kantine og køkken, og boede i Narssaq indtil foråret 1966.
    Jeg husker ikke selv noget fra den tid, men har jo fortællingerne og kærligheden til landet med mig i livet.
    De bedste hilsner fra
    Bente Nedergaard

    • Hej Bente – tak for din hilsen, sjovt at høre fra en “samtidig” i Narssaq. Jeg kan ikke huske, at jeg har mødt dine forældre. Men som jeg husker det, var det GTO, der havde kantine i Narssaq, jeg spiste selv min varme mad der det første ½ år. Kan det passe, at din mor har skrevet til mig tidligere?

Skriv et svar til Bente Nedergaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *