Huh hej hvor det går!

Jeg kan næsten ikke følge med!

I går kørte ældstesønnen for mig til Horsens, hvor vi hentede de 33 puttetæpper, der har været udstillet i 3 mdr. Jeg var glad for, at han og svigerdatteren (som har ferie) var med, for hjælperne, der skulle have taget tæpperne ned og hjulpet med at pakke dem, havde mere travlt med andre ting! Så sønnen fandt en løsning og “hev” tæpperne ud af deres klemmer og ned, så han kørte op og ned ad gangene på sin Genny og samlede bunker af tæpper til mig, så jeg kunne folde dem sammen, og så pakkede han og svigerdatteren tæpperne i store sække. Nu skal jeg skrive adresselister i weekenden, og så kører han mig – igen – til Fjordmark på tirsdag, hvor de skal deles ud mellem børnene.

Indimellem syr jeg lukkekanter på det ene tæppe efter det andet, så jeg kan få så mange med som muligt!

Dette tæppe blev jeg færdig med i formiddags:

Meget smukt! Syet af tæppetante Merethe, quiltet af Laila, og lukkekant syet af mig!

Men der skal også være plads til andet! Så i går havde vi spisning i Fælleshuset. Og lige om lidt skal jeg til en venindes fødselsdag – hun har lovet lækker mad! Jeg glæder mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *