Jeg har været tidligt oppe igen i dag, for jeg går jo morgentur med Diki og spiser morgenmad, inden jeg kan komme ud ad døren. Og jeg havde en tid til mit halvårlige kontrolbesøg for min diabetes, efter at jeg havde fået taget blodprøver hos sygeplejersken for et par dage siden.
Det er første gang, jeg konsulterer min nye læge, efter at han sammen med 2 andre har købt min tidligere læges praksis og flyttet “os” ind på Sundhedshuset. Det vil sige, jeg har faktisk mødt ham én gang før, i Lægevagten i november, da jeg skulle have en stivkrampevaccination. Da jeg så kort efter fik oplyst læge-flytning, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle vælge ham som min fremtidige praktiserende læge. Ham kan jeg godt lide. Han har en spøjs fremtoning, men er meget sympatisk og har stor humor! Og han gav sig god tid, selv der ikke var noget særligt i dag. Mine blodprøver og blodtryk var helt fine, faktisk fortalte han mig, at mit blodsukker er helt normalt, som hvis jeg ikke havde diabetes – det er selvfølgelig “snyd”, fordi jeg får medicin. Men det betyder jo, at min diabetes ikke laver skader på min krop – og det er jo ikke så dårligt at vide.
Jeg har naturligvis haft skiftende læger igennem mit lange liv! Huslægen, da jeg var barn, som kom i pyjamas og frakke om natten, når vi fejlede noget akut!
Andre søde og rare læger, efterhånden som jeg skiftede bopæl. I Grønland havde vi ikke en fast læge, det var skiftende læger på sygehusene, som også praktiserede. F.eks. den ene-læge, der gerne selv opererede i stedet for at sende patienten 4 timer med båd til nærmeste større sygehus. Så havde han uddannet sygeplejersken og jordemoderen til operationsassistent og anæstesi-sygeplejerske. Konsultationsstuen blev lukket for den dag og steriliseret! Jeg er selv blevet opereret af ham, og det gjorde han godt, både med et godt resultat og med psykisk støtte.
Men jeg har også oplevet, at blive så vred på en praktiserende læge, at jeg skiftede læge akut (og betalte for det), fordi jeg syntes, hans behandling af Søren var under lavmålet!
Nu er jeg jo (7-9-13) ikke ret tit syg og har ikke ofte brug for lægens ekspertise ;-), men jeg må indrømme, at jeg også har oplevet, hvad jeg vil kalde “manglende interesse” hos en tidligere praksis-læge, hvor jeg godt kunne have brugt at kunne snakke om nogle ting.
Så jeg er glad for, at jeg har fået en ny læge, som jeg bestemt har tillid til!
Det er så vigtigt at have en læge man har tillid til. Jeg har beholdt min læge da jeg flyttede, for med min manglende skjoldbruskirtel, er der ikke mange læger der vil udskrive det medicin som er livsnødvendigt for mig, på trods at jeg har udleveringstilladelse. Så jeg har 125 km til ham, men er lykkelig at det er muligt i dag, det eneste man afskriver er at få hjemme besøg.
WAUWW! Det var langt til lægen! Men jeg forstår dig godt, når du nu er i en så speciel situation helbredsmæssigt!
Lykke Thomsen, det kan jeg så godt forstå! Jeg er selv temmelig invalideret af lavt stofskifte, men det er desværre endnu ikke lykkedes mig at finde en læge, der vil lade mig prøve den medicin, jeg gætter på du får. Jeg ville også gladeligt rejse til den anden ende af landet, hvis det betød, at jeg fik en chance for at få en tålelig tilværelse.