Jeg er OK!

Jeg er meldt savnet! Nok pga mit sidste indlæg om sygdom. Jo, jeg er OK, men ikke helt, for natten til i går var det galt igen med voldsomme smerter.

Det fortog sig i løbet af formiddagen, og heldigvis har jeg ikke mærket mere – i denne omgang!

Jeg er forberedt på, at det kommer igen, hvis det er galdesten. I 2000 havde jeg et meget voldsom anfald, og det blev ved en scanning konstateret, at der var en håndfuld galdesten i galdeblæren, men der blev ikke gjort mere ved det. Der gik 13 år! Og så skal jeg lige love for, at jeg blev syg – hold da op, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Igen en scanning, der viste mange (30 ca.) store sten, og nogle af dem lå i galdegangene i leveren. De skulle væk, før man kunne fjerne galdeblæren.

Det var ikke så nemt! 6 kikkert operationer blev det til, den første (uden resultat) på Horsens sygehus, de næste 5 med indlæggelse samme sted, men operation på Aarhus Kommunehospital, hvor lægen var nødt til at knuse nogle af stenene med ultralyd.

Da de var væk, skulle galdeblæren fjernes, men man var bange for, at arvæv fra de mange indgreb skulle nødvendiggøre en åben operation, og det ville man skåne mig for. Man mente også, at i betragtning af min alder (!) kunne der måske ikke nå at udvikle sig nye sten, der kunne genere.

Det er så spørgsmålet, om min alder har snydt dem? Det er nok nødvendigt at få det undersøgt!

Jeg sov fint i nat, men var vågen et par gange og mærkede efter, om jeg havde det godt!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *