Vegetarmiddag

Jeg havde inviteret Christina på middag i går, så vi kunne lave aftaler om pasning af Diki i weekenden, hvor jeg skal til Webstrik-festival på Liselund i Slagelse. Det var gået så fint sidste gang, hvor hun flyttede ind her hos ham hele weekenden. Det gør hun også denne gang.

Christina er vegetar, så jeg skulle finde på noget andet, end når jeg er mig selv. Jeg havde lige købt nogle store flotte porrer i Brugsen, så jeg lavede porretærte med butterdejsbund, som jeg havde i fryseren. Det blev meget lækkert, så det kan jeg godt gentage.

Det er hyggeligt at have én af de voksne børnebørn på besøg alene, så får vi er ordentlig snak om mange forskellige ting.

Nu går de næste dage med at pakke garn og strikketøj, jeg skal vælge, hvad jeg vil have med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *