Efterårshygge

Jeg fik et lille besøg i går aftes af ældstesøn og Christian + til min overraskelse “Mickey”, som sønnen er reservefar for engang imellem!

Mickey er den skønneste røde Labradoodle, som Reservefar’en har været så forudseende at præsentere for Diki, da Mickey var meget lille, og de ser hinanden engang imellem, så det er en fornøjelse at se dem samme! De kan lege både ude og inde – Mickey finder alle de gamle kødben, som Diki har gemt i haven! og de kan stå og trække i hver sit ben af et af Dikis legedyr – så der en absolut fornøjelse for alle parter!

Jeg havde bagt “ægte fynsk brunsviger” til Fælleshusets banke i går eftermiddags, og der var en ekstra i overskud, som de 2-benede kunne få til aftenskaffe (og resten med hjem til fryseren).

Så det var en hyggelig improviseret aften.

Jeg er ved at gøre klar til Webstrikkernes årlige Strikkefestival, denne gang på Liselund i Slagelse, og jeg har vundet det halve af det “Markno-go-green” garn op, som jeg vandt i en konkurrence for et par år siden. Her 16 nøgler i klare farver. Jeg har hele tiden vidst, hvad jeg ville strikke af det lækre garn i skønne farver, og nu skal det være. Det bliver sådan et strikketøj i ene retstrikning, som jeg kan snakke – eller læse – til, og nu er det påbegyndt, så går det bare derudaf, mens vi snakker i 3 dage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *