Godt Nytår 2020 !

Diki og jeg fejrede det nye år med en hyggelig middag hos ældstesønnen, sammen med deres gode venner, hvilket indbefatter deres helt vidunderlige Labradoodle Micky, som kommer fint ud af det med Diki.

De fleste skulle på arbejde, enten i nattevagt eller fra Nytårsmorgen, så det var ikke de store udskejelser! Men sønnen havde lavet en dejlig middag med indbagt oksemørbrad, og der blev også rester til de firbenede!

Jeg valgte selv at blive kørt hjem før midnat, så Diki var i trygge omgivelser, inden det bragede løs. Han er ikke bange, men han kan ikke lide bragene, det er der ikke noget at sige til. Jeg har før haft hunde, der var rystende nervøse – det er synd for dem!

Jeg er glad for, at det bliver hverdag nu! Der har været så mange aktiviteter i december, ikke mindst omkring julen, og selv om det er meget hyggeligt og dejligt, så er kræfterne ikke de samme, især ikke efter den forkølelse, som var svær at slippe af med.

Nu skal der sys igen! Der ligger et projekt klar, som jeg glæder mig til, og jeg har også nogle puttetæpper, der skal have lukkekanter 😉 !

2 tanker om "Godt Nytår 2020 !"

  1. Kære Hanne.
    Hermed får du ønsket om et dejligt og produktivt nytår, og jeg glæder mig til at se alle de projekter, du får lavet – både for dig selv og som flittig-lise for andre, og som jeg, der ikke får lavet noget mere, fryder mig over at se, og som glæder en masse mennesker.
    Godt nytår ønskes du af Diana

Skriv et svar til diana rose Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *