Nu er Ditzy Donuts SWAP i gang!

Hvad for noget? Jo, jeg har igen-igen påtaget mig at være “swap-styrer” i en SWAP (bytteleg a la kædebreve) med blokke syet i Ditzy Donuts mønster.

Det foregår på Facebook i en gruppe, som 94 patchworkere har meldt sig ind i! Det er dog heldigvis “kun” de 60, der vil deltage aktivt, dvs sy og swappe blokke, resten vil være tilskuere og vil forhåbentlig blive inspirerede til selv at sy blokke i det sjove mønster.

Der swappes 1 gang pr måned, hvor man kan sende 2 – 10 blokke til mig sammen med en frankeret svarkuvert, som jeg returnerer med samme antal blokke, som de selv har sendt, men syet af de andre.

På den måde bliver ingen snydt, for man får det samme, som man har afleveret, men syet i andre stoffer end ens egne.

Og nu skal der så swappes 1. gang den 1. september, og de store kuverter er begyndt at komme.

Jeg griner lidt ved tanken om, hvad postbudet vil tænke – der plejer ikke ligefrem at være meget post til mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *