Krammetæppe til Anna

Anna på 11 år bor midlertidigt i Fredericia sammen med sin Mor og lillesøster, som flygtninge fra Ukraine.

Lillesøster fik for noget tid siden et lækkert krammetæppe med børnemotiver, og nu har jeg også syet et krammetæppe til Anna med overvejende blå og gule farver, som betyder meget for den søde pige.

“Toppen” = midterstykket er syet af en anonym, der har afleveret det på Depotgården, hvor vi har syet ca. 40 krammetæpper til de ukrainske børn i Fredericia, og jeg har syet kanter på, monteret med lækker bomuldsmellemfor, som også er en donation, og så har jeg quiltet det på min egen symaskine.

Jeg håber, at Anna bliver glad – hun kan ikke blive andet 😉 Og jeg glæder mig til selv at give det til hende!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *