Energien har ikke været der til det – men i dag SKULLE jeg ud og gå Diki’s og min morgentur, også selv om det regnede.
Og det var lige, hvad jeg trængte til. Desværre mødte jeg ikke vores “hundevenner”, men det gør jeg nok en anden dag, for jeg kan ikke undvære den tur. Hvis jeg venter til senere på dagen, er der altid så meget andet, jeg har travlt med.
Det er jo ikke kun Diki, jeg har gået morgentur med, det har jeg gjort, siden jeg gik på efterløn! Så på den igen!
Fra vi fik den første hund i 1979, var det børnene, der på skift luftede hund(e) om morgenen, men så blev det mig. Søren ville gerne sove lidt længere om morgenen, så han gik senere på dagen med vores skiftende hunde. Vi gik næsten aldrig tur sammen – vi havde forskelligt tempo!
Men siden 2009 har jeg gået alle ture, så det skal jeg fortsætte med! Og det går også bedre, selv om jeg stadig har Diki “på rygraden” ! Det sker mange gange om dagen og om natten, at det strejfer mig: han skal have mad / han skal ud / hvor er han? / han følger efter mig…
Det er på en måde hyggeligt, men selvfølgelig også vemodigt!
En god beslutning at holde fast i de daglige spadsereture. Jeg kender godt det med at energien nogen gange ikke er til at faa det gjort. Men faktisk faar man jo mere energi af gaaturen. Og i vores alder du’r det ikke at sidde for meget stille. Jeg er selv ikke god nok til at tage mig selv i nakken, der er jo altid saa meget andet….. Hav en god week-end Hanne!
Tak Gitte, nu har jeg lige været til fødselsdag hos Helle – så får jeg også pels mellem fingrene! de er så kærlige, Helles 2 Tibber!