Mon det lykkes?

Jeg er kommet så langt nu, at jeg gerne vil prøve, om det kan lykkes at finde en ny “bedste ven”!

Jeg har i flere dage kigget på internaternes sider, men ikke fundet nogen hund, jeg kunne tænke mig at lægge billet ind på.
Jeg har også været i kontakt med én der gerne ville finde et nyt hjem til sin hund, fordi hun har for lidt tid til den – hun overvejer!

Og i dag tænkte jeg på, at det er sommetider, man på Tibetanerklubben finder et opslag vedr. en “omplaceringshund” – altså vel at mærke en Tibetansk Terrier som Diki – det kunne jo være fantastisk!

Så jeg skrev til Hanne, der bestyrer den side og kender “alle”, og hun svarede med det samme, at der er jo ikke ret mange i DK, og at der sjældent er omplaceringshunde – det er så også et godt tegn, for så er hund/mennesker mixet godt!

Men sagde: “vi skal da have fundet en ny bedste ven til dig” og lavede et fint opslag…som Majbritt (der selv er avler) straks reagerede på og sendte videre “ud i verden”, nemlig til Tyskland, Sverige og Norge, hvor der er mange TT’er. Som hun sagde: der kan godt være ældre avlshunde, som ikke skal avles på længere og som derfor omplaceres! (lidt barsk måske?, men forståeligt, når de er avlere).

Så nu må vi se, om det lykkes? Det er godt nok spændende! Det er jo min favorit hund – jeg havde bare ikke tænkt, at det kunne lade sig gøre.

2 tanker om "Mon det lykkes?"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *