Den årlige Rosenfestival i Bogense fik kæmpestort besøgstal – og det var fortjent! Jeg har aldrig besøgt den før, men blev inviteret af datter og svigersøn – han havde været der dagen før i forbindelse med sit arbejde og syntes, at vi skulle opleve det! Det var en dejlig idé!
Det kom totalt bag på mig, at der var så mange mennesker på sidste-dagen (søndag), men det var også overvældende med de flotte blomsterarrangementer i hele det centrale Bogense. Gaderne myldrede med mennesker, der var udsmykninger overalt og alle mulige boder og caféer, butikkerne havde åbent med tilbud, og på Rådhuset var der en stor sær-udstilling med blomster – den var virkelig imponerende!

Udsnit af den flotte udstilling på Rådhuset






Eventyr udstilling på gaderne


Garn-butik “Hanne” – den kunne vi ikke stå for – dejlig butik!
Det var en dejlig dag – jeg havde rollatoren med, det var godt, så blev jeg ikke så træt og kunne holde ud at gå rundt i ro og mag, vi fik købt frisk rygeost og andre dejlige oste ved nogle af de store boder, og fik også en ringriderpølse på det centrale torv.
Og – meget vigtigt – fik vi handlet ved et par vejboder på vejen hjem! Det siges, at det er Nordfyn, der har de fleste vejboder i DK! Og selv om de fleste af dem, vi havde spottet på vej derover, havde udsolgt, så lykkedes det at købe nye kartofler, løg, ribs – og ærter (Aramis og jeg elsker friske ærter)!