Victor får kravletæppe med ugler

Ugler – ugler – ugler, ja det ser vi snart allevegne, men de er da også skønne. Og jeg faldt pladask for disse ugler på stof fra HANNE’s og købte det for nogle måneder siden, uden at jeg vidste, hvordan jeg ville bruge dem. Så kom de andre stoffer til senere, og så ledte jeg efter et mønster, hvor uglerne kom til deres ret. Det blev dette Kaffe Fassett tæppe, der gav mig løsningen, hvor hveranden blok er en hel firkant.

Jeg har syet toppen i hånden, fordi det havde jeg lige lyst til, kanterne er syet på med maskine, og quiltningen er også med maskine.

Victors kusine Christina og fætter Ebbe agerede fotostativ

De har i deres 10/11 årige liv fået flere puttetæpper, så nu kunne de hjælpe..

..og selvfølgelig insisterede de på, at Whisky også skulle være med.

Desværre er HANNE’s udsolgt for stoffet, men jeg har set på Facebook, at Ellens Patchwork i Odense har det – endnu! – hvis nogen ikke kan undvære sådan nogle dejlige ugler.

2 tanker om "Victor får kravletæppe med ugler"

  1. Pingback: patchwork stoffer med Katte, heste, kaffe og brandbiler | "HANNES" patchwork og patchwork inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *