Udfordringer for en lille hvalp

Diki i min have 30. maj

Der er mange ting, en lille hvalp skal lære, og mange ting, den skal opdage og udforske. Diki er lidt forsigtig, men også meget dygtig.

Han vil gerne ud i haven og ber selv om det. når han skal tisse og besørge. Jeg har misforstået hans signaler én gang, så da måtte jeg samle op, men det var helt klart min fejl.

Det er en stor have, men 2/3 er hegnet ind.

Han har hurtigt lært vejen ad fliserne og nogle lave trin om på græsplænen, og han går på opdagelse under buskene.

Han gik selv hen i en krog af haven og besørgede – det er da flot!

..og fortsatte ind under rhododendronerne og “blev væk”, men kom styrtende tilbage

Jeg skal helst være indenfor synsvidde!

Men haven er klart et hit

Når han føler sig forladt, står han og hyler til han kan se mig, det er der ikke noget at sige til, han mangler jo sin familie.

Vi skulle jo også prøve at gå en lille tur i snor i formiddags..

Det var ikke nogen ubetinget succes, for hvad var meningen nu med det?

– så hvis man nu hyler hjerteskærende, mon hun så ikke løfter mig op?

Alle de nye indtryk og anstrengelser trætter, og så skal han sove – enten i sin kurv eller ved mine fødder, som han helst skal have kontakt med, f.eks. som her, hvor jeg spiser morgenmad og læser avisen, så hvis jeg flytter fødderne, flytter han sig også!

 

 

 

13 tanker om "Udfordringer for en lille hvalp"

  1. Hvor er det skønt at læse at det går så godt Hanne.

    Hvor spøjst at læse at kom som lyn fra en klar himmel retur da han måske ganske

    uforvarende var fortsat ind under en rhododendron, han har sikkert haft en masse

    spændende indtryk både for sine øjne og sin snude at han ikke opdagede han ville

    blive væk før han stod i mørket.

  2. Det blir dejligt, når vore hunde kan mødes!
    Og jeg er helt sikker på, at Ebbe og Diki bliver “bedste venner” – et kram til Ebbe!
    Tina, han kommer faktisk allerede nu, når vi går med snor – lidt nølende, men han har fundet ud af det!

  3. Hvor er han dog skøn – man får selv lyst til at få hund igen – men desværre, med fuldtidsarbejde går det ikke. Efterlønnen vinker om 3 år – så måske?
    God fornøjelse – jeg glæder mig til at følge ham på din blog

  4. Åh Hanne hvor er han skøn. Og han skal nok lærer det hele med tiden. Men hensyn til at gå i snor, så synes jeg du skal investere i en brystsele istedet for, den som du har der sidder fast i halsbåndet. Hunde der går med bryst sele går meget pænere, da der ikke trækkes i deres hals. Men skøn det er han

    • merete, de Tibbere, jeg kender, er ikke slemme til at trække, i modsætning til de schæfere, jeg har haft. Så jeg håber at kunne lære ham at gå pænt i snor.

  5. Hvor er han simpelthen sød, helt utrolig nuser.
    Der har du vist fået dig en god ny ven.
    Tillykke med ham

  6. Hanne Wolf, jeg/vi har haft hund siden 1979, og især nu, hvor jeg er blevet alene, kunne jeg slet ikke forestille mig at undvære. De 2 mdr uden var ikke sjovt!

  7. Hej Hanne.

    Hvor er han dog sød, det er godt han kan finde dig, når den store verden bliver skræmmende.
    Kh fra Laila

    • Tillykke med jeres lille hvalp : ) vi har også en lille tippe paa 9 måneder : ) De er nogle skønne hunde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *