Almindelig stille og hyggelig aften – sidder foran TV med mit håndarbejde og min te. Piller et par clementiner i køkkenet og tager dem med ind til at nippe af – VUPS! så sidder Diki på min fodskammel, han vil gerne have et par små bidder, det får han.

Så skal vi lige lege lidt.

Syr videre og ser/hører en rigtig god udsendelse om Knud Rasmussen. Diki sover et eller andet sted i stuen.

Nu er det snart sengetid, så jeg går ind til PC-en i arbejdsværelset – og hvem kommer så listende lige så stille og lægger sig i sin lille sækkepude herinde? Diki – og sover videre.

Vi er sammen – hele tiden.