I gang igen

Efter en hektisk Kr. Himmelfartsferie med Quiltefestival og alt, hvad der hører med i form af modtagelse af tæpper, toppe, mønstre mm var jeg godt nok “flad”! Det tager lidt længere tid at komme i omdrejninger igen – alderen kan mærkes!

Men nu kører møllen igen, og jeg er ved at pakke en modtaget top, vat og bagsidestof til Laila, som gerne vil quilte et puttetæppe igen.

Om lidt kommer der en dame fra Faaborg med stof – vi kommer aldrig til at kede os i Projekt Puttetæpper!

Det bedste er, at svigerdatteren er kommet hjem fra sin ferie hos hendes familie på Filippinerne – hun var ledsager for en ung mand og kunne tilbringe knap 14 dage sammen med sin familie, hvilket var holdt hemmeligt for hendes Mor, der nærmest fik et chok, da hun uden varsel så hende tidligt om morgenen, hvor hun gik og fejede, før det blev lyst (og varmt) udenfor den anden datters fine nye hus.

Det er dejligt at have hende hjemme igen. Der var så fint derhjemme, hvor børnene både har lært at gøre rent og lave mad, mens deres Mor var væk. “Nu forstår jeg, hvorfor det er så svært at finde på hver dag, hvad vi skal have at spise!” sagde 15-årige Christina 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *