Surprise!

Min mand og mine børn driver gæk med mig! De arrangerer overraskelser, som jeg ikke havde drømt om.

090509-roser-nc3a6r

45 langstilkede røde roser fik jeg af Søren i går, da vi havde 45 års bryllupsdag!

Han havde helt uden anelse fra min side aftalt med datteren, at hun skulle købe disse helt vidunderligt flotte roser, og som en overraskelse yderligere kom hun og ældste sønnen med familier først på eftermiddagen og overraskede mig med en invitation på restauration! Restauration Hvedevænget! Med alt planlagt og ingenting at gøre for mig. Det i sig selv var jo en dejlig overraskelse. De fik lokket mig ud i køkkenet, og derefter alle mand op til Søren i hans stue ovenpå – mig først (sørgede de for!). Og der – midt på gulvet – stod en kæmpebuket røde roser, 45 i alt, langstilkede og ubeskriveligt smukke!

090509-roser

Vi tudede vist allesammen!

090509-surprise

Der var også andre gaver: 2 nye pyjamas’er til Søren og en yndig buket i sarte farver til mig fra ældstesøn + familie…

090509-buket2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

blomster-090509

…samt en flot buket fra yngstesøn og svigerdatter, som var hjemme for 14 dage siden fraKøbenhavn.

Og så gik de ellers i gang alle mand! De 4 børn og deres fædre var på havearbejde, de 2 “små” på 8 og 7 nippede hovederne af flere tusind visne påskeliljer – og det gik tjept! De 2 store drenge fejede terrasser, ældstesøn slog græsplæne og gravede udgåede rhododendron op sammen med svogeren.

090509-strygerske

Svigerdatteren ordnede hele min store bunke strygetøj og tog også lige støvsugeren over hele huset!

090509-kok

Datteren var kok og brugte timer på at lave en specialitet, som hun ved, hendes Far elsker: kyllinger farseret med masser af persille, krydderurter og citroner mm…

090509-kc3b8kkenhold

…assisteret af mand og svigerinde, som elsker at lave mad og sugede til sig vedr. denne spændende ret.

090509-forret

Sørens bedste rødvin blev også fundet frem, og der blev lavet “tapas” el. “hapsere” af forskellig slags til forret, samt mozarella-salat.

090509-salat

Tænk engang al den aktivitet – og jeg skulle bare nyde det! De små legede med Whisky, der er meget stor kærlighed mellem de 3, og det var flot vejr, så de kunne lege udendørs, de gik også tur med hinanden i snor!

090509-middag-bord

Svigerdatteren dækkede bord med grønlandsdug, og søn og svigersøn hjalp Søren ned ad trappen, så han kunne spise sammen med os! Det var det bedste ved det hele!

090509-middag2

Som vi nød den gode middag og selskabet!

090509-middag

090509-middag3

Det var en utroligt dejlig dag og et skønt surprise-party!

090509-roser-stuen

11 tanker om "Surprise!"

  1. Hvilken smuk buket og en dejlig dag.
    Det er dejligt, når børn, svigerbørn og børnebørn sådan kan ordne det hele og hvilken skøn middag, I dog fik. Dejligt, at Søren kunne spise smamen med jer.
    Knus fra Kirsten.

  2. Ih sikke da nogle skønne unge mennesker ! Hvor var det da en skøn da de havde lavet for jer. Den buket er bare så smuk !! Dejligt at Søren kunne være sammen med jer.

  3. Ih du milde nogle smukke roser du har fået. Sikken dejlig dag I har haft – skønt at kigge med på sidelinien og se alle de herlige billeder.
    Knus, Helle

  4. Kære Hanne og Søren.
    Tillykke med dagen, det ser ud til at det blev en rigtig dejlig dag for jer alle sammen.
    Knus fra Lene

  5. Kære Hanne og Søren.

    Det ser rigtig hyggeligt ud, og en skøn buket roser. Dejligt at blive overrasket på denne måde. Rart med sådan et familie sammen hold.

    Mange kærlige tanker fra Laila

  6. Hej Hanne og Søren.

    Dejligt at i har sådanne nogle pragfulde børn og svigerbørn.
    Godt i havde en dejlig dag sammen – alle sammen.
    Hilsen Hanne

  7. nej, hvor ser det dog dejligt ud! og hvor er vi heldige Hanne, at have sådan en yndig flok börn, svigerbörn og börnebörn. endnu engang til lykke!
    kh.fra Island
    Frida

  8. Kære Hanne

    Så megen kærlighed og omsorg er lige hvad I begge har brug for. Pragtfuldt at jeres børn lige præcis ved, hvad der vil være godt for jer. Udover festmiddagen, er jeg sikker på, at det udendørs arbejde er en kæmpe gave. Godt set, Hanne og Sørens børn!

  9. Det verkar som om ni haft en underbar dag tillsammans allihop!
    Tänk vad trevligt det är när alla hjälps åt. Gläder mig åt att mannen din orkade sitta med och äta. Ha det så bra. Kramar Elna

  10. Tusind tak for jeres søde kommentarer! Jeg kan heldigvis fortælle, at Søren faktisk har det lidt bedre, formentlig pga den ændrede medicinering, og er meget mere klar. Og roserne står stadig lige flot!

Skriv et svar til hanne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *