I troldkvindens hule!

Birgith er selvfølgelig ikke nogen “troldkvinde” – men det er tæt på! I hvert fald, når man besøger hendes systue og ser, hvad hun arbejder med!

Jeg bliver lige så begejstret hver eneste gang, jeg besøger hende, for der er altid noget, hun arbejder med, som man skal se!

Dette er bare enkelte eksempler, som hun har i gang lige nu:

birgiths-systue-1En top på gulvet, syet af bittesmå firkanter (på maskine), sat op på 2 forskellige måder og med smalle sorte strimler imellem. Hun har lige eksperimenteret med kanterne, som ikke nødvendigvis behøver at være samme bredde, har hun bestemt!

birgiths-systue-2Og her venter mange, mange flere firkanter i en af hendes geniale kasser…

birgiths-systue-3..der står i lag med forskellige emner i hver skuffe!

birgiths-systue-4En færdig top, der kun mangler kanter og montering, syet siden jeg besøgte hende for ikke længe siden efter et mønster i en tysk patchworkbog. Den var jeg helt vild efter og troede, jeg kunne gå hjem og sy blokke magen til – men min trekant-lineal er lige-sidet, og det er disse trekanter ikke ved nærmere eftersyn, de er ligebenede, men højere end bredden! Nu har jeg fundet og købt linealen, så det var fint at se blokkene syet!

birgiths-systue-5En lille tæppe, syet af et midterstykke fra en kalender! Kanterne omkring er syet individuelt i farver, der matcher fantastisk. Den vil muligvis blive sat på auktion ved en velgørenhedsmiddag til indtægt for Julemærkefonden!

birgiths-systue-6Trappen til Birgiths 1. sal, hvor systuen er, er prydet med dejlige minder om en kær veninde, der har syet nisserne!

birgiths-systue-7Og med kunstige fyrfadslys, for Birgith bruger ikke levende lys, hun er bange for at glemme dem – fornuftigt, ikke mindst når man bor på landet.

Jeg er altid ganske “høj”, når jeg kører hjem fra Birgith!

2 tanker om "I troldkvindens hule!"

  1. Jeg kan godt forstå du er høj, efter besøg der. Hun er da også så inspirerende og flittig så det basker 🙂 Jeg er imponeret som dig og sikke flotte tæpper. Det med trekanterne er så flot specielt i fareverne 🙂 Du må være sød at viderbringe min beundring 🙂 VH Hanne
    NB:Jeg er nu også imponeret over. hvad du kan overkomme. Du er sandelig til glæde for mange. Hjerter på stibe her!
    Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *