Depotgården

Der har igennem lang tid været holdt møder, indhentet ønsker osv. til, hvordan Depotgården skal ændre lokaliteter. Samme hus, men anderledes fordeling af lokalerne.

Og det har vi brugere selvfølgelig fulgt tæt med i – mens rygterne løb!

Nu har vi fået at vide, hvilke planer, man i bestyrelsen er blevet enige om, og det ser heldigvis ud til, at Tekstilværkstedet får opfyldt vore ønsker. Vi er jo mange, og der er mange alle 4 dage om ugen, så det kniber af og til med at være der med den nuværende indretning.

Nu bliver tilstødende lokaler også “vores”, quiltemaskinen bliver flyttet, så pladsen der, hvor den står og fylder en del, kan bruges bedre – men maskinen får en god placering, hvor der er ro og plads. Jeg tror, det bliver godt!

Den havde travlt i dag – quiltemaskinen – hvor både Lis og Laila quiltede.

Laila quiltede i går et flot puttetæppe,

..og i dag endnu 1!

Og Lis quiltede sit eget tæppe, som har ventet et stykke tid, fordi hun har haft travlt med at flytte i nyt hus. Motivationen og roen skal være der!

I dag var forøvrigt flest, der strikkede (også jeg, der strikker “Mary-svøb”), Grethe blev færdig med en af sine spændende trøjer:

Og Rita er også lige blevet færdig med 2 utroligt søde sæt, bestående af trøje og hue til sine kommende oldebørn, fætter og kusine, der forventes at komme til verden samtidig!

Det er da ikke til at stå for! Pigen skal have hvide strømpebukser til – bukserne er helt uimodståelige!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *