Pindene gløder!

Ja, pindene gløder på den “Ingen Dikkedarer”-trøje, jeg gerne skal have færdig til julegave! Jeg tror på det, jeg er halvvejs med ærme nr 2, og der er jo så godt som ingen montering. Men den skulle gerne vaskes inden aflevering.

Det går nok.

Men jeg strikker også hele tiden! Jeg fik dog købt den allersidste julegave i dag, og efter at jeg havde kørt min nabo til toget, så hun kunne komme på juleferie, uden at hendes bil skulle stå på en P-plads, fik jeg også købt ind til den lille julefrokost, jeg har inviteret nogle familiemedlemmer til 2. juledag. Hvordan kan det nu være, at selv om det kun skal være en “lille” julefrokost, så skal der altså være “det hele”, ellers er det ikke rigtigt! Sild og kål med tilbehør, lidt fisk, en hjemmelavet leverpostej og lidt mere – hm! Vi kan jo ikke spise det hele.

En tanke om "Pindene gløder!"

  1. Måske fordi julen i dag mere er en fejring af traditioner end af det kristne budskab. Hvis vi fjerner traditionerne – hvad er julen så?
    Du skal nok nå at blive færdig med trøjen i god tid til at fejre din jul
    Ønsker dig og hele din familie en rigtig god jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *