Den store udstilling

Når vi afleverer puttetæpper på julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, bliver tæpperne såvidt muligt pakket ud af nogle børn og lagt ud på gulvet i Multihallen – hvis hallen ikke er optaget af andre ting. Så kan man fotografere fra afsatsen ovenover, hvor der står motionsredskaber. Det er er lidt svært at få alle tæpperne med på billedet, når der er så mange som i går – 38 tæpper.

Børnene synes, det er rigtig sjovt og er meget interesserede!

Pædagogerne siger, de skal prøve at sætte sig på det tæppe, de synes bedst om!

Og det sker selvfølgelig, at der er flere, der har samme tæppe som favorit!

Forstander Vibeke er måske den allermest interesserede, hun studerer hvert eneste tæppe, og i går ville hun også være med til at vise hvilket, hun syntes bedst om – det lille orange tæppe til venstre bag i salen (det er også én af mine favoritter!).

Det er altid en oplevelse at aflevere sådan en portion tæpper, og Birgith, som var med mig, og jeg hygger sig meget sammen med Vibeke!

Der kommer flere billeder senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *