Ferielukket på Depotgården???

…nej, nej – ikke på Tekstilværkstedet, hvor vi igen-igen arrangerer Temadage 2 dage hver uge, så man ikke behøver at sidde derhjemme og kede sig! (Vi skal jo ikke allesammen ud at rejse 😉 )

I dag var det Laila, der undervist i Paper-piecing = “Stamps” = syning ned på papir med et skarpt mønster – det kan blive SÅ flot. Men mange har svært ved at vende og dreje det – incl. mig, som har prøvet flere gange!

Laila har en rigtig god måde at undervise på og havde valgt et meget enkelt mønster til at begynde med, det kunne vi allesammen være med til. Ja: allesammen, for vi var 14, det er mange! Det var en overraskelse.

Heldigvis var vi et par stykker, der havde medbragt egen (lille) symaskine, ellers var vi kommet til at sidde på skødet af hinanden! Laila selv troede ikke, at vi blev mere end 3-4 stykker, det er jo ferietid. Men heldigvis havde hun lavet en meget grundig forberedelse, hvor hun havde lavet små “madpakker”, kalder hun det = kits med mønster og skåret stof, lige til at gå i gang med. Det virkede!

Snart var alle i sving med at sy, folde, sy, presse osv.

Der var nogle, der havde prøvet det før, og som hurtigt kom videre til andre mønstre. Og der var endda nogle, som lavede meget avancerede blokke som start på et puttetæppe!

Laila havde heldigvis en kapabel assistent, idet Helle hjalp til med instruktioner og praktisk vejledning.

Mon vi kan blive lige så dygtige som Laila, der har syet dette lille tæppe med mini-blokke?

Det var en dejlig dag – og sjovt, at vi kunne samle så mange! Vi fortsætter på onsdag kl 9 – 15, og man kan godt være med, selv om man ikke var med i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *