Jeg tror, at de fleste, der laver håndarbejde, har UFO’er! Altså et håndarbejde “UFuldendt Objekt”, der af den ene eller anden grund ikke er blevet færdigt! Det er nok meget forskelligt, hvor gamle de er – og måske bliver de aldrig færdige.

Men så længe, de ligger ufærdige, er de UFærdige Objekter, som man håber og/eller tror på vil bliver færdige, fordi man holder af dem!

Jeg havde i mange år 2 gamle UFO’er, som jeg var meget ked af ikke var blevet færdige – 2 meget forskellige ting. kan man godt sige.

1 broderi = en sofapude, syet med forårsblomster og 1 strikketøj = en meget flot norsk sweater, strikket i kamgarn fra Håndarbejdes Fremme.

De er ikke UFO’er mere! Og hvor er jeg lykkelig og taknemmelig for de 2 kærlige og dygtige personer, der har hjulpet mig og lavet dem færdige, så jeg kan glæde mig over dem!

Min næstældste UFO – en trøje med meget smukt mønster, som jeg havde fra Ugebladet Hjemmet i 1988!! – ja, det er korrekt: 1988, hvor man kunne købe garnet fra Håndarbejdets Fremme.

Jeg strikkede flittigt og meget glad – ca. 1/2 af trøjen, og så gik jeg i stå – jeg ved ikke hvorfor. Den har været fremme og strikket videre på flere gange i årenes løb, og den var knap ½ færdig, men nu kunne jeg ikke se diagrammerne, selv om jeg forstørrede dem.

Jeg var ked af, hvis den aldrig skulle blive færdig, men hvem kunne hjælpe mig?

Det kunne Johnna, som jeg strikker sammen med på Depotgården i Fredericia! Og hun gjorde det på ret kort tid – hun er bare så dygtig, og trøjen er lavet så fint, med udklippet halsudskæring (der skal mod til!) og tilsatte ærmer. Ikke nogen nem opgave, masser af “lus” i forskellige farver – der var MANGE ender at hæfte.

Men præcis så flot, som jeg vidste, at den kunne blive!

Eneste problem nu: den er så varm, at den kun kan bruges udendørs! Endnu engang tusind tak til Johnna! – uden dig var den aldrig blevet færdig.

Min aller-ældste UFO, en pude med broderede forårsblomster på stramaj, har min svigerdatter Ulla og hendes søster og niece syet færdig for mig!

Da Søren og jeg kom hjem fra Narssaq, Grønland i 1964 for at holde bryllup og permission (ferie), lærte vi også vores nye familier at kende, deriblandt Sørens 2 meget håndarbejdsglade søstre. Den ene af dem havde broderet en pude (magen til denne) til deres Mor, og jeg var bare helt vild med den! Måske pga forårsblomsterne, som vi jo måtte undvære på Grønland. Så jeg bestilte broderi-kittet = mønster, uldgarn og stramaj til at sy, når vi var kommet på plads i vores nye hjem i Nuuk.

Jeg broderede meget, da jeg var ung, og det var dejligt i de mørke aftner, så jeg kom langt – MEN da jeg blev gravid med vores 1. barn, gik jeg i gang med at strikke babytøj, og så gik broderiet i glemmebogen!

Jeg var faktisk færdig med alle blomsterne og var kommer ca. 1/3 med at fylde ud med den mørke tråd, men fingrene kunne ikke med den tynde stramaj-nål mere!

Og for at den smukke pude nu kunne blive færdig til glæde for først og fremmest mig, men også andre, spurgte jeg min yngste svigerdatter fra Brøndby – Ulla – om hun havde lyst til at lave den færdig? Jeg ved, at hun også er glad for håndarbejde, især hækling og broderi. Og det ville hun gerne! Ovenikøbet sagde hun, at hendes søster er dygtig til at montere! Så det har hun gjort meget fint og professionelt sammen med sin datter.

Jeg glæder mig hver eneste dag, når jeg ser den i sofaen, og jeg har selvfølgelig “testamenteret” den til Ulla!

Det er dejligt, at jeg har søde og hjælpsomme familiemedlemmer og venner!