Pulsvarmere str. 9 år

Færdig!!! På én dag har Christina strikket sig et par pulsvarmere!

Det er bare et rigtig godt projekt for en meget ung strikker, for så kan man se, at man bliver færdig med noget fornuftigt!

Ovenikøbet var Christina ikke tilfreds med sin strikkefasthed ved nr. 2, hun kunne godt se, at det var for løst strikket, så hun syntes, vi skulle trevle det halve op og så strikke det fastere!

Nu er hun vildt begejstret og synes, de er SÅ varme og lækre at have på!

Fakta – pulsvarmere str. 9 år.

En rest uldent strømpegarn, pinde nr 4. Slå 30 masker op og strik 20 retriller (40 pinde ret), luk af, sys sammen på den lange led, et lille stykke holdes åbent til tommelfingrene.

Christina lukkede selv af, mens det var hjælperen (Farmor), der slog op, men nu ville hun lære at slå op, så næste projekt har hun selv slået op til:

Jeg var jo nødt til at finde på noget nyt, for i morgen skal jeg til Faxe, og hun VIL have noget at strikke på. Så nu er noget garn fundet frem, der egner sig til valkning, og der er begyndtpå en taske!

7 tanker om "Pulsvarmere str. 9 år"

  1. Hun er altså både dygtig og lærenem. Gad vide om skoleveninderne vil tro på hende når hun henkastet siger: pulsvarmerne? Dem har jeg da selv strikket!
    Taske? Jeg strikker sokker og sjal for tiden, men en taske er da vist hvad jeg “trænger” til – snart.

  2. Tak skal I have! Christina siger, at det er sødt sagt af jer til os begge 2!
    Og hun er kommet langt på tasken, mens jeg har været ude at føjte – helt til Fakse!

  3. Hvor er det dejligt, at se der er nogle i de nye generationer, som har lyst til at bevare/lære det gamle håndværk, strik. Oplever ellers at unge piger idag overhovedet ikke kan strikke eller hækle. Hvor er der meget de går glip af……..

  4. fru Larsen, jeg tror faktisk, at der er flere og flere unge, der strikker, det har jeg bl.a. indtryk af i Webstrikkerne. Men der har været mange år, hvor det absolut ikke var “in” at strikke. Nu tror jeg, det har vendt! Lad os håbe det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *