Nu er vi trætte

Nu er vi alene igen, Whisky og jeg – og trætte! Efter en dejlig jul med alle børn og børnebørn, og Whisky har også haft besøg

Yngstesønnens haleløse (født haleløs, ikke kuperet) rottweiler Cæzar, som er en virkelig dejlig og velopdragen hund har været i “vores” pension, hvor Whisky var i julen, og han blev hentet lidt før, de kørte hjemad mod hovedstaden i dag.

De 2 hunde er meget jævnbyrdige og fredelige begge 2, men Whisky er for ivrig og voldsom i sin lyst til at lege og til at markere, at han bor her, og så gider Cæzar ikke. Hvis de var sammen lidt længere tid, ville det sikkert gå bedre, men Cæzar var også træt efter et par dage i pension.

Da de var kørt, var Whisky som sædvanligt ked af det! Han længes efter familien, når de tager hjem til sig selv. Så da jeg havde ryddet lidt op, gik vi en tur i sneen! Vi har stadig meget sne, og desværre er det MEGET og lumsk glat visse steder, hvor smeltevandet fra i går er frosset under det tynde lag nysne, så jeg er temmelig nervøs for at falde. Whisky er også “Bambi på glatis” nogle gange, men han har 4 ben at gå på!

Afslapning, aviser (som jeg ikke har haft tid at læse i juledagene) og julekort har stået på det stille program i eftermiddag..

.. en ny portion “julefranskbrød” – de går som varmt brød bogstavelig talt – og så nåede jeg lige at se lidt af Christel Seyfarth programmet på DK4.

Jeg tror sofaen og strikketøjet kalder i aften!

6 tanker om "Nu er vi trætte"

  1. Hvor har du fået mange og flotte julekort. Vi har kun modtaget 4 stk, men det er stadig bedre end slet ingen.
    Jeg vil også sætte mig med en god plaid om benene og strikketøjet i skødet i aften. Jeg trænger til at slappe rigtigt af.
    God aften til dig og Whisky. :o)

  2. Heidi, jeg skriver selv mange julekort samt et “årsbrev”, som alle får foruden det håndskrevne julekort. Årsbrevet kan også indeholde billeder og sendes sammen med en mail, og på den måde sender jeg en hilsen, der også er en orientering om, hvordan det går familien og mig selv. Jeg får mere fortalt på den måde, end hvis jeg skulle skrive de samme ting i alle julekortene! Jeg har altid skrevet mange julekort, og førhen også mange breve – især mens vi boede i Grønland.

  3. Jeg synes det er en skam, at så mange er gået over til mail, for der er ikke noget personligt ved en mail. Jeg elsker at modtage håndskrevne breve, men det sker bare aldrig mere. Det eneste håndskrevne vi modtager i vores postkasse, er julekortene. Og det er da trist, ik’?

  4. Kære Hanne.
    Dejligt, at du og Whisky nu kan slappe af efter dejlige juledage med familien. Her gælder det oprydning i syværelset, så jeg nok senere i dag kan sætte mig med noget håndarbejde – jeg skal vist også snart have skrevet både på min hjemmeside og på min blog.
    Knus Kirsten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *