Jeg har fundet ud af, at jeg trives bedst, hvis jeg kun er lidt ad gangen ude i det meget dejlige, solrige vejr, vi har for tiden. Jeg tåler ikke sol ret godt på min hud pga “vitiligo” = pigment-fattige områder af en stor del af kroppen og ansigtet. Det har jeg haft i tiltagende grad, siden jeg var 23 år og har affundet mig med det. Solcreme med høj faktor hjælper.

Men jeg har det faktisk bedst med at blive indendøre med vinduer og terrassedør åben. Så er her frisk og dejligt, og jeg nyder solen og haven med alle de blomster, der er (jeg vander hver aften).

Hvorfor føle sig dvask og plaget af den stærke sol, når man kan opleve den fra skyggen?

Og så er det jo fint at have en hobby, som man kan dyrke i skyggen 😉

Jeg havde lidt dårlig samvittighed over at sidde inde og sy, når det vat godt vejr – men det har jeg bestemt mig for, at det skal jeg ikke have! Basta!

Så i går blev jeg færdig med et ualmindelig spændende puttetæppe, som en anden oprindeligt har syet, men som manglede opstramninger, montering og quiltning. Jeg har eftersyet en del steder, hvor de mange spidser mødes. Og Laila har quiltet det på longarm-maskine.

Mønsteret til tæppet hedder “Jazz Hands” og er fra bogen “Material Obsessions 2” af Sarah Fielke. Jeg har selv bogen og har i mange år ønsket at sy netop dette spændende mønster. Det er bare ikke blevet til noget! Alle dele i hver eneste blok er skåret efter samme skabelon – se detail billedet herover. Dvs at man skærer 6 el. 12 el. flere stykker i samme stof efter denne skabelon, antallet skal kunne deles med 6. Og så vender og drejer man figurerne, og syr dem sammen til kaleidoskop-lignende blokke. Super flot! Virkelig et morsomt tæppe!

Lukkekanten blev syet på i skyggen, mens jeg “så”/hørte 2 fodboldkampe!