Det blev virkelig så dejlig en fest, som sølvbrudeparret kunne ønske sig – og gæsterne med!

Og selvfølgelig blev de glade for “brudekjolequilten” som de pakkede ud efter en dejlig middag, hvor jeg fortalte gæsterne historien.

Og der blev knebet tårer! Og både Anne-Mette og gæsterne kiggede detaljer:

Og vi havde en meget hyggelig aften med dejlig optræden som en gave fra det lægehus,hvor  Anne-Mette arbejder, skægge taler fra naboerne, som kunne spidde sølvbrudeparret, så lattertårerne trillede, og sluttelig dans til et meget festligt og populært orkester, der fik alle på gulvet.

Søren havde været nevøs for, om han kunne holde til sådan en fest, men han havde fået 2 meget søde borddamer, som han snakkede rigtig godt med, og især Anne-Mettes Mor var så omsorgsfuld og opmærksom, at han havde en dejlig aften.

Og så gav han mig en sjælden ros, da vi kom hjem, for han sagde, at jeg var nu den mest elegante dame blandt dem alle! Hold da op! Jeg kender jo godt både min alder og min vægt, min ringe højde og mine dårlige fødder, der udelukker brug af elegante højhælede sko. Men det var jo nok mit festdress, der var vellykket, for jeg havde købt ny nederdel + top til en flot, 8 år gammel sort/sølv chiffon jakke, og da jeg købte toppen, vidste jeg lige, hvad der ville være prikken over i’et. Nemlig den flotte norske sølvbroche, en sølje, som jeg fik for et stykke tid siden af en af kusinerne.

Men det var da dejligt, at han kunne lide det! Det bliver man vist aldrig for gammel til at høre!