Så er det dagen, hvor jeg afleverer det største sengetæppe, jeg nogensinde har syet (det er nr. 30 af sengetæpper!).

Det er blevet et helt “kælebarn”, måske fordi det hele er håndsyet, men også fordi det er så specielt at sy et sengetæppe med udgangspunkt i en 25 år gammel brudekjole, fra et bryllup, jeg selv deltog i, og fordi sølvbrudeparret, som de nu er, er os meget kær!

Desværre er det utroligt svært at fotografere hvidt! Så det skal jo helst ses i virkeligheden, hvilket modtagerne endelig gør i dag.

Hele sengetæppet er syet i Japansk foldeteknik, og det måler 240 x 260 cm. Hver enkelt blok måler 20 x 20 cm, den består af en cirkel, som er foldet og quiltet i buer om firkanter af bomuldspladevat, hvidt lærred og øverst forskellig dekoration, som kan være:

– blondestof fra brudekjolen, en manchet fra brudgommens skjorte, en gammel, strikket flacon

– et stykke af et pudevår med broderet monogram fra brudgommens Mormor

– en kniplingsflacon og et broderet monogram fra brudgommens gamle tanter,
et pyntelommetørklæde

– et stykke feston fra kusinens underskørt,

– en manchet fra ældstesønnens konfirmations- skjorte

– monogram fra en anden gammel tante

– halsudskæringen fra datterens konfirmationskjole

– gammelt hæklet mellemværk fra et gardin

– en fin flacon fra en længst afdød grandtante

– flæserne fra brudekjolen

– bindebånd fra datterens konfirmationskjole

eller

-nakke-udskæringen fra yngstesønnens T-shirt eller mit og Sørens broderede monogram fra en serviet, som vi fik i bryllupsgave!

Alle cirkler, som også udgør bagsiden af tæppet, er klippet af brudekjolens underkjole, brudgommens og ældstesønnens skjorter, datterens konfirmationskjole, samt diverse dynebetræk og skjortestoffer.

Cirklerne er quiltet med ca. 21840 quiltesting, og blokkene er syet sammen med ca. 15730 kastesting.

Det har været sjovt at stykke alt dette sammen, der bliver noget at studere, når sengen skal redes!

Til lykke Anne-Mette og Tune med de 25 år!

Det er lange baner at sy sammen!

13 baner á 12 blokke 20 x 20 cm. Det kan godt mærkes i skuldrene især.
Vi fik et lille besøg i eftermiddags, af en ældre veninde, og hun var fuldstændig betaget af det, hun så. Det var jeg jo glad for.

Det er samme veninde, som jeg har fået mønsteret til hønsestriktæppet af, og hun syntes, det var rigtig sjovt at se, at jeg er i gang med et mere.

I morgen skal vi til morgensang hos sølvbrudeparret. De får først sengetæppet på lørdag, når festen bliver holdt. Men vi vil gerne deltage i morgensangen også, så vi skal godt nok tidligt op!

På en eller anden måde er det lidt mærkeligt – det er jo den unge generation, der skal have sølvbryllup!

Her er sølvbrudgommen – yngste gæst til vores bryllup!

Føler vi os lidt gamle? Vi glæder os i hvert fald.

Jeg er altså blevet for gammel til at kravle rundt på gulvet for at arrangeret de færdige blokke! Men nu blev det gjort – og jeg var lige så jeg dryppede af sved!

Det er godt, man ikke kan se alle de søde detaljer, (hvis nu modtagerne kigger med!), men nu fandt jeg den rigtige sammensætning, så de er blandet med det forskellige “indhold”, der er i blokkene. Det bliver sjovt at gå på opdagelse, som en anden “Spy-quilt”, når det bliver færdigt. Og sammensyningen går som en leg, nu hvor hver bane ligger i en stak med et nummer på den øverste.

Men der skal også være tid til noget andet, når jeg har feriebørn, så i går bagte vi kardemommeboller efter Liselottes gode opskrift, som kan hentes her.

De smagte godt – især dem, man selv havde formet!

Og i det flotte vejr, vi har i dag, tror jeg, at vi skal lave en udflugt, f.eks. til AQUA, der har Christina aldrig været, og Christian kan godt huske, at det var sjovt, da han var der i en anden efterårsferie sammen med fætter Frederik.

Stakken an blokke til “brudekjole sengetæppet” vokser støt og er tæt på nok, til at jeg kan begynde sammensyning.

Kusine Gurli, som har bidraget med gamle broderier og mellemværk, var på besøg og skulle nærstudere de forskellige blokke.

Der er et stort forarbejde ved japansk foldeteknik: klippe, rynke, presse og folde, inden quiltningen af den enkelte blok, men så er det ren hygge-quiltning af blokkene.

Og så kommer udvælgelsen og opsætningen, iden jeg begynder at sy sammen. Det regner jeg med i løbet af et par dage.

Gurli syntes, der var sjovt at gense de gamle broderier og kniplinger, som hendes Mor har lavet, og det er en af de ting, jeg synes et mest fascinerende ved dette arbejde.

Der er også nogle små overraskelser gemt til sølvbrudeparret!

Jo, jo, det går fint med mit “projekt brudekjole-quilt”. Jeg havde lige et par afstikkere i sidste uge, hvor jeg syede nogle gaver.

Men nu går det løs igen med masser af hvidt! Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at sy et tæppe helt i hvidt, men jeg er da blevet bidt af det. Nu hjælper det også på det, at jeg får forskellige bidrag fra nogle familiemedlemmer og selv graver gamle ting frem. Brudekjole, skjorter mm rækker ikke til et dobbelt sengetæppe, og så er det sjovt at kunne sætte noget ind fra arvesager. 

Brudekjolens blonder er foreløbig overside på de fleste blokke, bagsiderne er underkjolen, konfirmationskjolen og skjorter.

Men nu indsniger der sig også stykker af pudevår med fine gamle broderede monogrammer mm.

Eller en lille mellemlægsserviet med orkis-kant og smukt broderi fra en forlængst afdød tante! Så det er faktisk ret sjovt!