Julen skal være så hjertelig velkommen i vores lille nye hus!
Christian har hjulpet mig med at hæfte ledningerne fast (jeg kan ikke nå!), det er dejligt at have familien så nær ved at jeg bare kan ringe, så kommer han cyklende.
1. december
3
Forfatterarkiv: hanne
Fra virkelighedens verden – en grum familiehistorie
Somme tider bliver jeg så chokeret og harm over, hvordan mennesker kan opføre sig overfor hinanden, at jeg svært ved at holde min mund.
Denne historie handler heldigvis ikke om nogle af mine nærtstående, men en lille familie, jeg har kendt i mange år.
Efter flere års store problemer i ægteskabet og flere forsøg på opbrud og virkningsløs parterapi, giver manden op og flytter med henblik på skilsmisse.
Derpå starter en massiv kampagne fra hustruens side. Hun fortæller eksmanden, at han aldrig vil få sine børn at se.
Alt samvær med de 3 børn bliver blokeret. De bliver hjernevasket af deres mor med løgne om far’en, som aldrig har gjort noget forkert overfor hverken mor’en eller børnene, han kan bare ikke klare det dårlige samliv med hende. Låse i huset kodes om á flere gange, så han ikke kan komme ind i sit eget hus! Han holder for børnenes skyld lav profil og tager kun ganske få ejendele med sig, og da hun af økonomiske årsager må flytte ud, og han kan flytte ind med henblik på salg, tømmer hun huset for ALT.
Samværssag i statsamtet trækker i langdrag, børnene påstås ikke at kunne “tåle” at være sammen med deres far, eller ikke ønske det. Mor’en har fortalt børnene, at deres far er syg i hovedet og bør have lægebehandling. Indgåede aftaler overholdes ikke, heller ikke om overvåget samvær som forsøg.
Hvordan kan myndighederne se til, når børnene på den måde misrøgtes af en kvinde, der udelukkende drives af hævn (hun ville ikke skilles), der bruger alle beskidte midler, der er så gennemskuelige, at man ikke kan undgå at se meningen.
Det kan da aldrig være børnenes tarv?!!!
Far’en prøver at spørge efter julegaveønsker? Alt bliver blokeret. Men så lykkes det ham at træffe den ældste på 16 år på gaden og spørge ham, om der er noget, han ønsker sig i julegave? Jo, der er en koncert han gerne vil høre, og far’en er glad og køber billetter til drengen og sig selv sammen med 2 mere.
Men et par dage før aflyser drengen – hans mor har blokeret med besked om, at hvis han tager med, skal han ikke komme hjem mere!
Nu er det 8 måneder siden, far og børn har været sammen!
Hvor er de relevante myndighedspersoner henne, når sådan en historie kan finde sted?
Julemarked til små penge
Jeg har været til julemarked på datterens og hendes børns skole, Sct. Knuds skole, hvor det er børnene selv, der laver arbejdet og står i forskellige boder. Det er et stort arbejde for både børn og lærere, og det mest imponerende er priserne:
Flotte juledekorationer og advenstkranse for 100 – 125 kr.
Få lakeret negle for 1 krone, med mønster eller glimmer for 7 kr.
6. klasses piger leverede selv lakken!
Lykkehjul for 1 kr – og præmierne er eleverne selv kommet med.
Dåsekast for 1 kr og lækre præmier
Bolcheriet, hvor Frederik omgås den brandvarme bolchemasse (han fik flere brandvabler), der bliver til slikkepinde til 5 kr, som de yngre elever står i kø efter
Og 7.klasses drenge med pandekager og saftevand (3 kr.).
Sjovt og hyggeligt i nogle specielle lokaler i den gamle katolske skole, op og ned ad smalle, travle trapper og rundt over hele skolen med god opbakning fra familierne.
Pakker og Diki
Min seng her er noget højere end den i det gamle hus, så Diki kan ikke selv springe op – tror han (og jeg), så han får lige en hjælpende hånd
(han har altså ikke gule øjne, men sorte, jeg kan bare ikke få det gule væk) – så her er jeg mor!
Meeen pludselig i går, mens jeg var ved at rede seng, fløj han op i sengen selv! Jeg tror bare ikke, han ved, at han kan. Men han har sådan et flot højt, graciøst spring, det så helt ubesværet ud.
Som før nævnt får jeg store breve og pakker næsten hver dag, og så bliver han helt elektrisk, indtil han får en stor kuvert, han kan ruske – den får bare ikke for lidt!
I dag fik jeg fra Jytte en pakke med 14 par dejlige sokker til børn på julemærkehjemmet Fjordmark, og 12 blokke til puttetæpper! 
Gammeldags oksesteg
Dejlig mad til fællesspisning i Andelsboligforeningen. Gammeldags oksesteg med grøntsager og skøn sovs.
Og så en helt fantastisk, hjemmelavet islagkage.
Hyggelig stemning, næsten alle deltager, god måde at komme hinanden ved på.
En enkelt havde jeg ikke truffet før, tilfældigvis sad vi overfor hinanden og faldt efterhånden rigtig godt i snak. Og så viste det sig, at vi – uden at have mødt hinanden før – havde mange ting til fælles. Vi kom efterhånden ti at grine, da vi fandt ud af, at vi har børn, der bor på samme gade, 3 huse fra hinanden – at vi begge har/haft barn/barnebarn, der synger i Christiansskirkens meget dygtige kor – at vi begge har et barnebarn, der er “lavet” på Brædstrup sygehus – at vore børnebørn har gået på den lille, nu lukkede Lillebæltskolen – og at vi begge har passet en alvorligt syg ægtemand, dog med et meget længere forløb, end jeg oplevede for 4 år siden. Så opstår der en særlig, indforstået “kemi”, som er rigtig rar.
Det var en god og hyggelig aften. Og der blev også en “doggy bag” med oksesteg til Diki, der som altid blev ellevild, da jeg kom hjem til ham.
Sokker og tæpper
Postbudet har fået sin gang her! Forleden dag kom disse skønne sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark, og i de sidste dage er der komme flere toppe (oversider) til puttetæpper.
I dag kom Grethe med ca 300 blokke, syet efter årsmønsteret i Projekt Puttetæpper + et færdigt tæppe – så der er noget at tage fat på! Grethe havde selv modtaget 200 blokke, som var syet til toppe, som hun laver færdige.
Gør-det-selv
Det kan godt være, det er en selvfølge for mange (kvinder) – men ikke for mig. Jeg har aldrig været ferm med hammer-og-søm eller andet værktøj, og jeg har så været heldig med, at jeg har haft mand og børn, der kunne gøre det, så jeg har ikke gjort noget for at lære mig det.
Jeg får stadig god hjælp til mange forskellige ting fra børn og svigerbørn – ja også børnebørn, men jeg synes også, der må være en bagatelgrænse! Så i går fik jeg hængt fotografier op efter at have tænkt over i et par dage, hvor mange og hvordan!
I Brædstrup havde jeg de samme billeder + en del flere over og på dækketøjsskabet – antallet voksede i takt med familiens udvidelser! Nu har jeg besluttet, at det kun er Søren og de 3 børn med ægtefæller, der skal hænge her – det andet var blevet for kompakt.
Så har jeg en plan med alle de andre billeder af flere familiemedlemmer, børnebørn, hunde, der skal samles som en billed-collage på en knap så iøjnefaldende væg, nemlig i mit sovekammer. Det glæder jeg mig faktisk til at sætte op! Det bliver sjovt.
Da jeg skulle op og slå søm i til billederne, fik jeg et problem, for jeg kunne dårligt nå over skabet. Jeg er jo ikke så høj, og jeg havde kun en skammel at stå på – fordi min gode og uundværlige køkkenstige ..
..havde slidt hul i sine fødder! Den stige er blevet brugt rigtig meget, ude og inde, i Brædstrup, og nu var de 2 gummi-“dupper” slidt i stykker, så enderne af metalrørene var gået igennem. Og det ridser mit pæne trægulv!
Så i dag – TA-DA! – lykkedes det mig at finde og købe nogle nye “fødder”, endda på øjemål. Og de passede perfekt
Så nu kan jeg bruge stigen igen, når jeg skal slå søm i, hænge noget op, nå den øverste hylde i et skab osv. Jeg har det godt med, at jeg ka’ sel’ !!
Så enkelt og så smukt
Birgit, Projekt Puttetæpper’s “mor”, syr de skønneste tæpper, både til privat formål og som puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Birgit syr næsten udelukkende i hånden “på amerikansk” (uden brug af pap), og altid af forskellige rester.
Jeg holder meget af den enkelthed og harmoni, som er i Birgits tæpper, som både kan være syet i pasteller…
..men oftest er i livlige farver.
Det er meget inspirerende, og der må være mange, der kan lære af Birgit, f.eks. at det ikke behøver at være så indviklet – og man kan bruge rigtig mange rester el. småstykker (FQ), hvad enten man syr i hånden over pap, på amerikansk eller på maskine.
Blødt og lækkert
Jeg har købt dette garn for længe siden af en strikker, der solgte ud af sit lager (det kan være en nødvendighed at rydde ud engang imellem).
Og jeg har hele tiden vidst, hvad jeg ville bruge det til, nemlig en FLS = February Lady Sweater, som jeg har strikket flere gange før, både til mig selv og til andre:
Til den ene svigerdatter, strikket i alpacca.
Til den anden svigerdatter, strikket i lammeuld og alpacca.
Og til mig selv – men den blev for tynd, strikket i Geilsk bomuld & uld, den 2-trådede, som senere udgik. Den bærer sig ikke, og den slides f.eks. i halsen.
Men den her skal nok blive god. Garnet er utroligt let og lækkert sort/koksgrå fra Karen Noe i lammeuld og silke med neps (hvad mon det er ?).
Strikke baglæns
ØV! Da jeg skulle til at lukke af til hals på den lille stribede raglanbluse opdagede jeg, at jeg havde talt forker, da jeg delte til for- og bagstykke, så det var en OMMER!
Strik baglæns – pille op og forfra igen – men nu er jeg på omgangshøjde og denne gang er det rigtigt.