Det kan lige pludselig gå temmelig stærkt! Svigerdatteren ringede lettere rystet, om jeg var hjemme – “jeg kommer med det samme, kan du køre mig – Christina er på vej i ambulance til skadestuen i Kolding!”
Ja, selvfølgelig kunne jeg det, hun var for rystet til at køre.
Christina var blevet kørt ned i rundkørslen ganske kort herfra, på cykel vej hjem fra skole. En bilist kørte ud i rundkørslen over hajtænder og trods ubetinget vigepligt, hvor hun var på vej rundt. Hun havde set ham, og han satte farten ned, men stoppede ikke, og så væltede han hende og cyklen.
Det gik lynhurtigt, så var både politi, ambulance og den legendariske (i Fredericia) udrykningslæge Dr. Z. til stede.
Næsten lige så hurtigt på pletten var hendes mor og far, som hun ringede til, moderen var på vej hjem og havde hørt og set udrykningen uden at vide, at det var hendes datter. Far kom med i ambulancen, og Mor og jeg kørte næsten lige efter, så vi var på skadestuen lige efter.
Christina havde fået nogle få skrammer, men havde meget ondt i det ene ben, så hun blev røntgenfotograferet, og der er heldigvis ikke noget brud. Så hun var meget heldig! Det kunne være endt meget, meget værre! Sådan en idiot af en bilist, han slipper mindst med et klip i kørekortet – hvis han da har et kørekort! For det forlød, at det var en lånebil, han var kørende i.
Men Christina har selv lært noget vigtigt: hun havde nemlig ikke cykelhjelm på! Det spurgte både akutlægen og skadestuelægen om, og hun er helt klar over, at det husker hun for fremtiden! 
Og jeg er selvfølgelig lettet over, at det gik godt – ikke mindst at jeg kunne hjælpe dem, nu hvor jeg er så tæt på!
