Da jeg besøgte Blå Sommer i går, kom der en masse minder op i mig. Selvfølgelig pga telte, bål, flag osv, men også fordi jeg mødte mange dejlige mennesker, som jeg har oplevet forskellige ting sammen med i mit lange spejderliv.
Jeg blev spejder, da jeg var knap 9 år, “blåmejse”, og dengang var man pigespejder eller drengespejder. Min første uniform fik jeg af min mormor, og det var bemærkelsesværdigt, for hun havde aldrig givet min mor lov til at være spejder! Hun forkælede mig – hendes første barnebarn!
Vi lærte mange praktiske og gode ting som blåmejser og senere “storspejdere”, og jeg elskede lejrene og de oplevelse, vi havde. Det var først som storspejdere, at vi måtte ligge i telt, før det var det i hytte.
Jeg blev patruljeleder, dvs at jeg tilrettelagde og ledede de ugentlige møder for 6-8 lidt yngre pigespejdere, det er absolut et ansvar for en 15-16 årig. Men allerede som 19-årig skiftede jeg korps og blev jeg ansvarlige leder for en flok ulveunger, altså drenge fra 8-12 år, det var virkelig et ansvar, og der var 30 af dem i min flok! Det var virkelig den største betænkelighed, jeg havde, da jeg opfyldte en drøm og tog job i Grønland: kunne jeg undvære mine ulveunger?
Jeg var også spejderleder nogle af årene i Grønland, og da vi bosatte os i Aalborg og mine egne børn skulle være spejdere, trak det i mig, og jeg var med til at starte en ny afdeling op for drenge. Det samme gjorde jeg, da vi flyttede hertil, for vi kunne ikke undvære at være spejdere.
Jeg har både været leder for børn og haft organisatoriske poster. Men det har først og fremmest været børnearbejdet, jeg har været glad for. Det er simpelthen dejligt at kunne give børn nogle gode oplevelser, både i det daglige spejderarbejde, i naturen, weekendturene og lejrene. Jeg har mange oplevelser, som handler f.eks. om børn, der blev mobbet andre steder, men som blev accepteret som spejdere, drenge, der kunne komme med på lejr, selv om de var vådliggere, børn, der lærte at klare sig selv på trods af, at forældrene ikke troede, de kunne! Børn, der aldrig havde fået lov at være beskidte, men som var konstant sorte af at sidde ved et bål, så snart, de så deres snit! Og at lære dem at tage ansvar – måske det allersværeste. Men også det, der virkelig giver nogle varige værdier.
Noget helt særligt har været de internationale oplevelser, som det er lykkedes mig at få sammen med børnene. Der har været rejser til Skotland, til Polen, hvor vi har ligget i lejr sammen med andre spejdere – der har været “home hospitality” både i andre lande og her, altså værtsskaber, hvor man bor hos hinanden. Jeg har sammen med 4 af mine 14-16 årige spejdere været i Moskva, hvor vi lærte unge russere, hvad spejderi går ud på, både i teori og i praksis. På Blå Sommer 1994 havde vores gruppe 25 polske spejdere og 12 russiske med som vore gæster, både på lejr og med hjemme efter lejren – og vi betalte det hele for dem med midler, vi havde skaffet.
På samme Blå Sommer besøgte Hamish vores lejr og boede hos i 2 dage for at se, hvordan danske spejdere kan få så stor en lejr til at fungere.
Hamish havde et par år før hjulpet os og nærmest tilrettelagt alt i forbindelse med, at vi var 44 spejdere i Skotland, og han ville gerne have haft sine spejdere med på Blå Sommer, men det lykkedes desværre ikke. Det gjorde det først i år, hvor han stod i spidsen for, at 417 skotske spejdere deltog i Blå Sommer 2009. Bedre sent end aldrig!
Da han besøgte lejren i 1994, knyttede han også kontakt med vore polske og russiske venner, og han arrangerede senere flere ting sammen med dem, bl.a. gensidige besøg.
Jeg tror på, at vi ikke bare giver børnene nogle oplevelser, men også noget varigt igennem spejderarbejdet. Giver dem nogle værktøjer til at klare sig, til at knytte venskaber, til at respektere andre, også de, der er anderledes end os selv, og at tage ansvar for både sig selv og det samfund, de er en del af.
Store ord? ja, men når jeg på en Blå Sommer møder nogle af dem, jeg kendte, da de var børn, og som nu selv som voksne har påtaget sig ansvaret for en lille eller stor flok børn, så bliver jeg glad og stolt!
Jeg mødte Bente, som var spejder sammen med min datter og som nu sammen med sin mand har en stor gruppe spejdere og på lejren var værter for 2 forskellige nationaliteter af spejdere, samtidig med at deres egne 3 børn deltager. Jeg mødte Jesper, som var lidt af en “krudtugle”, da han som 11-årig med sine forældre blev fulgt til sit første spejdermøde hos mig, og forældrene blev der hele aftenen for at være sikre på, at han kunne opføre sig ordentligt! Han er nu leder af gruppen og har hele sin familie med i arbejdet.
Og jeg mødte også Mona, der fortalte Hamish og mig om sit fantastiske arbejde med at starte spejderarbejde i Hviderusland for danske u-landspenge!
Der er stadig store værdier i spejderarbejdet i Danmark!
Desværre oplever vi, at mønsteret ikke læses godt nok igennem, og det kan derfor være svært for “monteringstanterne”, som syr blokkene sammen til færdige tæpper, at få et pænt resultat.
