Det har været sejt, men nu er der kun en håndsøm tilbage, så er Helles grønne havequilt færdig, den ønskede “makker” til Thomas’s grønne havequilt, som jeg syede til ham sidste år – faktisk på et tidspunkt, hvor Søren ikke havde det ret godt. Helle ønskede sig denne makker, altså magen til, men med flere pink elementer, og hun har selv været med til sammensætte stofferne.

Det har været en konstant dårlig samvittighed, ikke mindst, da hun fik “toppen” i julegave! Jeg havde ikke troet, at det skulle tage så lang tid, men sådan er det.

Til gengæld har det været en virkelig glæde og fornøjelse at sidde ved symaskinen i går aftes og i eftermiddag og quilte!

Det er lige præcis farver og mønster (Kaffe Fassett), som jeg elsker. Mange forskellige stoffer, farver, der er knald på, og et enkelt mønster.

Jeg har indimellem haft problemer med symaskinen, som kun er ét år gammel, men denne gang har den opført sig godt!

Lukkekanten er syet på og klippet til, så nu mangler der kun en håndsøm hele vejen rundt –  det er hyggearbejde i sofaen!

Så den blev, som jeg havde håbet, færdig før hendes fødselsdag! Det er en ubeskrivelig lettelse at mærke, at jeg kan få noget færdigt, og at energien er der. Samtidig syr jeg flittigt på sengetæppet i japansk foldeteknik, det er jo mest håndarbejde, så det er 2 forskellige ting for mig. Maskinsyningen går nok hurtigere, men det er ikke så hyggeligt – mere et “arbejde”, tror jeg man kan sige.

Jeg er ved at sy et stort, dobbelt sengetæppe efter samme mønster som mit eget. Det skal dog være lidt større, da sengen er boksmadrasser, så det skal dække fodenden.

Jeg har beregnet, at det skal være kvadratisk 260 x 260 cm = 13 blokke i højden og 13 blokke i længden, så kan det nå pænt ned både ved siderne (som mit) og for enden af sengen, hvor det næsten vil nå ned til gulvet, når det samtidig går godt op foroven.

Men hvordan gør jeg det større samtidig med at mønsteret bliver lige så harmonisk, som jeg synes det er på mit?

Jeg er i fuld gang med at sy de farvede blokke – senere kommer de helt hvide. Jeg arbejder bedst på den måde, at jeg syr en masse blokke først uden at vide, hvor mange jeg skal bruge. Og jeg tager dem i ryk, i dette tilfælde, hvor jeg syr japansk foldeteknik, laver jeg maskinsyningsarbejdet først, dvs en hvid + en grøn halvcirkel sys sammen, rynketråd sys rundt, og blokken presses, derefter indsatsen med de hvide og en kulørt firkant, der også er syet sammen på maskine, hvorefter det hele samles med en firkant af pladevat imellem i hånden.

Jeg tog en masse fotokoier af mit sengetæppe og klippe-klistrede 2 modeller, som gav forstørrelsen.

Her er originalen på den led, som det skal ligge på sengen.

Her er et forslag til forlængelse, hvor jeg har bibeholdt designet, men lavet den forlængelse, der skal hænge ned for fodenden.

Her er en anden model, som tager udgangspunkt i det helt oprindelige mønster, lavet af Bettina Andersen for Hendes Verden i 1996. Det var et slumretæppe, som jeg også har syet her. Jeg har prøvet så at sige at gange det med 4, dog uden “spidsen” i top og bund, og sætte dem sammen.

Her er de 2 modeller. Når jeg ser dem ved siden af hinanden, har jeg ikke så svært ved at vælge. Den venstre model er for tæt i mønsteret, og når den falder ned ved siderne og for enden, vil en del af helheden gå tabt. I modellen til højre er der mere luft, og siderne og enden er på en måde selvstændige, så midten vil være synlig i sin helhed.

Så sådan bliver det! Nu har jeg så talt op, hvor mange “kulørte” og hvor mange hvide blokke, jeg skal sy, så nu går det derudaf!

Dejligt at have fået energien tilbage og lysten til at sy!

Jeg fik et dejligt (og kreativt udformet) gavekort af mine syveninder i Kludekonerne sidste sommer, men der har jo været så meget andet, der fyldte i min tilværelse, at jeg gemte det, uden at have bestemt, hvad det skulle bruges til – jeg mener, stof har jeg jo lidt af!

Gavekortet var til Den Lille Lade, en rigtig dejlig forretning, der har en hel del andet end stof, og jeg gik og kom i tanker om, at jeg gerne ville have en OTT-dagslys-lampe af den slags, der er opladelig, så man kan have den med sig i byen, så man altid er sikker på at have et godt dagslys, uanset sted, lamper og tidspunkt på døgnet. Og den slags lamper er Ragnhild lige blevet forhandler af, så den hentede jeg i sidste uge. Nå ja, så købte jeg stof for resten! Man kan jo altid falde for en fristelse, når man så har gavekortet til det!

Og den er blevet ladet op, så den er klar. Se hvor nem den er at tage med sig sammenklappet. Det er en dejlig gave! Jeg elsker, at jeg kan tænke på den som en gave fra Kludekonerne, ligesom jeg tænker på mit KnitPicks-strikkepindesæt som gaven fra yndlingsnevøen og hans kone, som gav mig pengene til dette ønske.