..den første Erantis!
Lige som man synes, at det er allermest surt, blæsende og væmmeligt – så bliver man glad, når man får øje på denne lille forårsbebuder!
Jeg fik lige øje på..
Svar
Masser af sokker
Fra Vejle Husflid har jeg modtaget en stor pakke med 24 par dejlige sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark:
Der var ovenikøbet også 2 dejlige huer med
Wellness-dag
Ahh! Det hjælper på humøret – når nu vejret skal være så deprimerende – at unde sig selv en masse forkælelse:
Massage i 1½ time – og den er grundig, det hele bliver arbejdet igennem, og især “knuderne” i nakke, skuldre og ryg, de ømme lægge får også en ordentlig tur!
Og nu i eftermiddag en klipning af det tynde hår! Det ser simpelthen meget pænere ud, når det er kortklippet, og rigtig pænt fønnet – det er snart helt sølvfarvet! Undtagen nederst i nakken, hvor det mærkværdigvis bliver ved med at være mørkeblond! Det ser ud som om, det er farvet – men det er smart, siger frisøren – og helt af sig selv.
Diki er med hos frisøren, han er så sød. Lægger sig pænt ved siden af stolen og ligger bare og holder øje med alting, men siger ikke en lyd. Så får han også en lille oplevelse.
Så nu kan jeg fortsætte med at sy mine Ditzy Donuts blokke sammen, jeg tror, det bliver rigtig flot.
Vi skal snart til at gætte på, hvor mange årsblokke, vi får ind for 2014. Typisk kommer der mange her inden 31. januar, så der tegner sig et billede – men hvis vi skal lave gættekonkurrence igen på Projekt Puttetæppers hjemmeside, skal jeg jo ikke røbe noget. Det er spændende.
Hostesaft eller årgangsvin?
Man skulle tro, det var årgangsvin – prisen taget i betragtning! Men det er hostesaft til 183,- kr for 300 ml – er det ikke vildt?
I mange år har vi haft en flaske stående, fordi både Søren og jeg havde tendens til at få en slem hoste, når vi blev forkølet. Den flaske, der nu er tom har sikkert for længst overskredet udløbsdatoen, for det er en meget større flaske, 500 ml tror jeg, og etiketten er så gammel, at man ikke kan læse den – Hmm!
Vi har nemlig aldrig overdrevet brugen at denne gode, stærke hostesaft. Men da jeg nu næsten har brugt den op, og der ikke er noget andet, der hjælper på hosten, som især er slem om natten, så fik jeg recept på en ny flaske. Men jeg fik da nærmest et chok, da jeg hentede den.
183,- kr – det er godt, at den nok også kan vare nogle år!
Mere gavmildhed
Som jeg skrev for et par dage siden, fik jeg en stak Ditzy Donuts blokke fra en, jeg har swappet med, til at sy puttetæpper af.
Nu fik jeg lagt nogle af dem op til sammensyning, der skal sorte trekanter langs siderne og en smal kant i stærk farve + en bredere sort kant udenom. Mon ikke, det bliver flot?
En solstrålehistorie
Jeg har fået tilbud om en stor quilteramme eller quiltebom til håndquiltning – ganske gratis – hvis jeg kunne finde én, der kunne bruge den:
Jeg satte tilbuddet på Projekt Puttetæppers gruppe på Facebook, og der kom hurtigt 2 interesserede. Den, der meldte sig først, fik budet. Men da hun læste den andens behov pga en rygoperation, hvor den ville kunne hjælpe hende meget, så faldt hun fra, fordi hun syntes, den ville gøre mere gavn der.
Sådan noget gør mig glad! Og da den nye indehaver også gerne vil bruge rammen til at quilte puttetæpper med, bliver jeg endnu mere glad! Hun bor tæt ved et af julemærkehjemmene og har tidligere syet blokke, men nu vil hun være tæppetante!
Et lille afbræk..
Vi tog lige et spontant lille afbræk i støvsugningen, Diki og jeg. Han trængte til en soignering! Så det blev en strigling og børstning, og han var så flink! Nu er han træt, og så kan han hvile sig, mens jeg støvsuger færdigt! Så får jeg også hundehårene med.
Copyright
Det er underligt, at det er så svært at forstå copyright. Jeg synes ikke, det er så svært at forstå og respektere, at designere, men også fotografer har ret til at vise og bestemme over deres billeder.
Jeg har ofte forsvaret ophavsretten til opskrifter på f.eks. håndarbejde – det er jo designernes indtægtskilde, det kan da ikke svære så svært at forstå, at hvis alle bare kopierer opskrifterne, så har de ikke deres indtægt!
Uanset om det er med indtægt eller ej, om man er professionel eller amatør, så har man da også retten over anvendelse af sine fotografier!
Jeg har lige været i diskussion med nogle i en gruppe på Facebook, hvor jeg fik grimme ord med på vejen, fordi jeg høfligt bad én om at undlade at bruge et billede, som jeg har lagt ud i et indlæg for meget længe siden. I første omgang tog jeg mig ikke af det, fordi han bare ville vise, at det var hans mors lærested. Men da nogle andre begyndte en ophidset og fuldstændig uvedkommende diskussion om noget helt andet inde i hans tråd, så bad jeg ham om at fjerne mit billede, som ikke var et link eller en deling af mit indlæg (det må man jo godt, hvis man ikke har blokeret for det), men som var en kopi af mit billede, lagt ud som om det var hans eget eller et, han var kommet i besiddelse af.
Så skal jeg lige love for, at jeg fik på puklen: det skulle jeg overhovedet ikke bestemme! Og der blev blandet alle mulige regler ind i diskussionen, f.eks. regler om “tagging” af personer, hvilket slet ikke var relevant, da der ikke var genkendelige personer på billedet.
Men det er MIT billede, som man ikke bare kan bruge og sprede, som man vil. Ikke at det var et interessant billede for andre, men altså mit!
Langt om læge har han slettet det med sure bemærkninger, som straks bliver fulgt op af venner, som ikke synes, at han skal lade mig bestemme over brug af mit billede.
Ak ja!
Fyyyhh Diki!
Hjælp! Diki havde snuppet min limpen på bordet – og se, hvordan den ser ud! Det kan ikke have smagt godt.
Så der er sendt lynbud til HANNE’s Patchwork. Og så må jeg sy på symaskine i mellemtiden!
Og så er jeg for resten færdig med at tegne puttetæppe-mønster 2015, så når de andre i styregruppen har nærlæst med kritiske øjne, kan det gå i trykken. Jeg havde lidt tekniske problemer med programmet, jeg bruger. Så er det godt, jeg har god hjælp i familien!
Men jeg røber ikke noget før tidligst 1. februar.
Naboskab
Så gik der lige en time med en hyggelig snak mellem 2 gamle naboer, der begge hostede og harkede pga. forkølelse! Men det gik alligevel!
Efter 34 års hyggeligt naboskab trænger man til at holde forbindelsen ved lige, når nu jeg er flyttet. Men nogen gange glemmer man at få ringet op!
Nu var der lige en anledning – nemlig et læserbrev med afsender på min gamle adresse! Indholdet fortalte en sygehistorie, hvor patienten måtte køre 25 km og hjem igen med 40.5 i temperatur for at få konstateret en lungebetændelse, som vagtlægen ikke ville komme til. Det var jo træls!
Men så kom jeg til at tænke på, at vi var i samme situation på samme adresse, da Søren fik dobbeltsidig lungebetændelse og måtte holde sengen nytårsaften, mens alle naboerne fejrede overgangen til år 2000 ved et sammenskudsgilde i vores spisestue! Nytårsmorgen måtte jeg tilkalde vagtlæge til ham, og der skulle hentes medicin på apoteket, som jo havde lukket, så det var på vagt-apoteket 25 km borte.
Så er det godt at have gode naboer og venner: den ene nabo var klar til at køre for at hente medicinen, men den anden nabo, som arbejdede på det lokale apotek, ringede til sin chef og fik lov at hente det der, selv om der var lukket.
Det minde fik mig til at løfte røret, og så fik vi en god snak om de mange års gode naboskab, vores børn og alt muligt andet – selv om vi altså begge var meget forkølede og hostede på skift! Det var hyggeligt!