Allerede i dag har jeg fået den søde lille børnebog “Lukla – en selskabshund” i serien Hundeliv af Hanne Mathiesen.
Jeg vandt bogen i en Give-away på Susans blog My loving home and garden i går.
Det er en rigtig sød bog med nogle fantastisk gode billeder, og hovedpersonen i bogen er Lukla, en tibetansk terrier, som er Diki’s mor! Så den bog er jeg meget glad for. Tusind tak!
Ja, det plejer jeg altså selv at sige – og jeg har også set nogle bemærkninger om, at konkurrencer på Internettet er der ingen, der vinder.
Men det gør jeg! Jeg er så heldig, at jeg har vundet en dejlig bog, hvor Diki’s mor har hovedrollen!
http://mylovinggarden.blogspot.dk/
Den glæder jeg mig til. Jeg har selv købt den første i serien “Pelsen, Pytten og Pølsen” af Hanne Mathiesen. Det er bøger om hunde skrevet for børn med mange dejlige billeder.
Christina kan cykle igen efter ulykken, hvor hun blev kørt ned, så nu kan hun kigge ind på vej hjem fra skole. Det gjorde hun i dag, og det passede med, at jeg havde planlagt at vaske og børste Diki, så hun kunne lige hjælpe – det havde han bestemt ikke noget imod!
Hun kunne føntørre ham, mens jeg børstede..
..og frisere – se den lille røver, hvor han nyder det!
Så dejlig, han blev..
Blød, lækker og uden filter! (og med sorte, ikke gule øjne, undskyld Diki) og nu med elastik i pandehåret. Han løb imod både en dør og en stol, før elastikken kom på plads.
En fordel ved at have et rimeligt stort garnlager (den eneste fordel måske?!) er, at man altid kan finde noget at gå i gang med – også når man gerne vil opfylde et spontant ønske.
Svigerdatteren, som har hjulpet mig med at pakke ud og stille på plads, kunne godt tænke sig en poncho, sådan en helt enkel, klassisk, strikket oppe fra og ned i sort. Helt sort har jeg ikke lige på lager, men jeg viste hende dette SUPER lækre håndspundne merino i sort/grå/råhvid fra Bente Borgstrøm. Jeg har købt det for flere år siden og havde egentlig en anden tanke med det. Men jeg tror, det er perfekt til en let og enkel poncho, der ikke må kradse og ikke gå op i halsen.
Og så skal jeg have et nemt strikketøj med mig på sygehuset, det passer mig godt. Nu kan jeg finde mine ting i arbejdsværelset, så det blev lige vundet op til håndboldkampen!
Flot synes jeg!
..at fejre jul, hvis man er halvsløj, heller ikke selv om man er en lille dreng på knap 2 år, der holder sin 2. jul. Forhåbentlig bliver han frisk igen inden det bliver rigtig jul.
Victor elsker sit rensdyr.
Et honninghjerte er heller ikke at kimse af.
Og han er fin i sit nye nissetøj. Men man kan godt se, at han ikke er helt på toppen!
Der skal arbejdes igen i dag med at sortere og lægge stof i kasser, som skal på plads på de nye hylder og i skabene.
En nabo var på kort visit, så jeg kunne scanne hendes liste over, hvornår kommunen kommer efter storskrald i 2014 (rart at vide). Hun var helt forskrækket over alt det, jeg er ved. Men til gengæld så hun, hvor hyggeligt, der er blevet i stuen.
Hun havde godt hørt, at jeg skal på sygehuset igen, og hun var meget forbavset over, at jeg ikke kan få transport – men det kan jeg ikke, så det bliver tidligt op og køre selv, så jeg kan være på Horsens Sygehus kl 6.15 ! Så må vi jo se, om jeg er i stand til at køre selv, når jeg skal hjem. Den ene region siger, at de kan ikke køre mig, når jeg skal opereres i den anden region, og den anden region siger det samme, bare modsat! Det er ikke mig, der har bedt om, at det bliver Horsens/Arhus sygehuse, det er dem, der gerne vil “gøre det færdigt”, men det har ingen indflydelse på transportspørgsmålet.
Sekretæren havde undersøgt, om jeg så kunne blive opereret i Horsens, så jeg kunne møde lidt senere – men nej tak! den læge, der udfører den type operationer, ville ikke. Det kunne jeg godt have fortalt hende, for det var ham, der ikke fik noget som helst resultat af den allerførste operation den 1. august.
Så nu må jeg se, hvor meget jeg kan blive færdig med her i huset, inden jeg skal af sted, så der er hyggeligt at komme hjem, hvor længe de så beholder mig denne gang.
Øj, det er spændende! Jeg er sikker på, at det bliver et arbejdsværelse, der siger Spar 2 til de fleste af slagsen!
Hylder og bokse er stemt af i mål såvel i højde som bredde. De øverste, som nu er på plads i en højde, som jeg lige kan nå, er “skokasser” fra Brugsen, som jeg har haft i lang tid, men de er aldrig kommet til deres ret, fordi jeg ikke havde hylder, der passede. De er rigtig gode til “et projekt” = materialerne til et bestemt stykke arbejde.
Der kommer 2 lidt bredere hylder nedenunder til lidt større kasser, og så er der stadig plads på gulvet til “bed-rollers” med større portioner stof.
Hylderne skal ikke gå helt ned til gulvet, fordi det store hæve/sænke arbejdsbord skal kunne stå ind til væggen. Vi – håndværkerne og jeg – kan se, hvor meget, der bliver plads til på den måde, og hvor overskueligt, det er.
Der foruden er der 4 store skabe, fordi det egentlig er det rum, der er beregnet som soveværelse. Og i den anden ende af rummet er kontor-arbejdspladsen, også sat op på væggen. Den er taget i brug, og det er her, jeg sidder nu og nyder den flittige familie!
Jeg glæder mig!
Jeg må håbe, at jeg bliver meget gammel, med alt det, der bliver gjort ud af mit arbejdsværelse!
Nu har ældstesøn, svigerdatter og jeg igen være i tømmerhandelen for at købe hylder og hvad dertil hører, så han kan bygge hylder til alle mine kasser med stof!
Det er dejligt, at han er i stand til det nu og har lyst til det efter den nedtur, det har været for ham efter den 3. hofteoperation.
Svigerdatteren og jeg slæber hylder, hyldeknægte mm og går til hånde. Og så købte han lige en ny boremaskine og ønsker sig tilbehør i julegave.
Det er spændende, hvordan det bliver.
I eftermiddag kommer det entrémøbel, jeg har bestilt for længe siden og har rykket for én gang. Nu viser det sig, at det er kommet og står klar på lageret – hvorfor i alverden (for nu ikke at bande) har de så ikke ringet som aftalt?
Jeg har sat bøger og foto albums på plads i reolerne, flyttet nogle af hylderne lidt op eller ned, så det kunne passe. Båret nogle kasser med forskelligt, der ikke skal stå i stuen, ind i arbejdsværelset igen, derinde ser der stadig enormt pakket og rodet ud – men UDEN flyttekasser, så det er mere overskueligt.
Nu kan mine skuldre ikke mere i dag!
Men stormen raser hen over huset her, så det fornemmes ikke særlig meget, når bare man bliver inden døre (og det gør jeg). Jeg er heldig!
Vores hygge-banko i fælleshuset er aflyst pga stormen, der er simpelthen flere, der ikke tør gå ud. Og det kan jeg godt forstå, svigerdatteren er også sendt hjem med besked om at blive hjemme, vi skal ikke risikere noget. Børnene kom også hjem fra skole før tiden.
Hun havde ellers handlet for mig, samtidig med, at hun selv skulle ordne nogle ting, men jeg glemte, at hun skulle have den medicin med, som jeg bestilte i apoteksudsalget i går. Og hvis jeg ikke vil ha’ krampe i benene i nat, måtte jeg have fat i kininpillerne. Så mukkebikken og jeg trillede det lille stykke hen til bytorvet uden problemer.
Bagefter gik jeg tur med Diki, men jeg må indrømme, at han var ikke helt begejstret, for pelsen stod lige ud i luften, og jeg måtte have ham i kort snor for at han ikke skulle ligge vandret. Han kunne slet ikke finde ud, hvad meningen var med turen – det ordnede han i den trygge have bagefter! Heldigvis er haven ret lukket, og der er ingen træer, der kan blæse omkuld eller grene, der kan knække af.
Og nu bliver vi indendøre foreløbig og lader Bodil rase – ja ikke vores fredelige, rare Tibbe-“kusine” Bodil, men stormen. Vi har. hvad vi skal bruge, og hvis jeg skulle kede mig, er der masser af arbejde at tage fat på med ting, der skal lægges på plads.
Hold da op, hvor er jeg glad for, at alle flyttekasserne er væk! Men jeg kan altså stadigvæk ikke forstå, at jeg har så meget stof og garn, for jeg synes jo, at jeg sorterede utroligt meget fra inden flytningen. Nå, det skal nok blive godt, nu stiler jeg efter, at alt er på plads, inden jeg skal på sygehuset i næste uge.