I dag er der overdragelse af huset i Brædstrup, så det bliver det afsluttende kapitel for mig. Jeg håber, at de nye ejere vil blive glad for a bo der. Det er i hvert fald et dejligt hus med en flot “grøn” beliggenhed og nogle dejlige naboer, som jeg vil savne.
Men det er fint for mig at få kapitlet afsluttet. Jeg håber selvfølgelig på at kunne bevare kontakten, og jeg regner helt sikert med at komme på besøg i Brædstrup, men jeg kan mærke på mig selv, at nu er det her, jeg bor!
Jeg måtte melde afbud til Webstrikkernes Strikkefestival den første weekend i oktober – desværre, for det har været meget vellykket og spændende, og på et dejligt sted: Maribo Søpark. Men min situation med flere sygehusophold og min flytning fik mig til at melde fra.
Og nu modtog jeg til min store overraskelse en “goodie bag” magen til den, som alle deltagerne havde fået.
Der har virkelig været velvilje fra en række sponsorer, så den indeholdt mange forskellige smagsprøver på garn, både hele nøgler og fine pakker med små nøgler til små strikketøjer. Der er også opskrifter og flere småting, det er meget lækkert!
Tusind tak!
Nu har jeg været til min første fællesspisning i Andelsboligforeningen. Det finder sted 1 gang pr måned, hvor en kogekone laver maden og beboerne på skift hjælper til med det praktiske. Det er billigt, og man medbringer selv drikkevarer.
Hvor heldig kan man være? Denne gang stod den på Gule ærter = en af mine erklærede livretter, som jeg selv har lavet mange gange, men ikke siden, jeg blev alene. Menuen var en hemmelighed, så jeg havde både øl og rødvin med, så var jeg helgarderet! Der var andre, der vidste besked, så der var én, der bød på snaps til alle!
Det var meget hyggeligt, og jeg følte mig meget godt taget imod!
Der er flere, der har spurgt, om det ikke er vemodigt at rejse fra mit hjem igennem 34 år, naboer, aktiviteter og bekendtskaber i Brædstrup? Nej, det er et overstået kapitel, som alt slæbet med oprydning har gjort sit til at afslutte.
Nu er der overdragelse på lørdag, og så kan jeg koncentrere mig om udpakning i ro og mag her. Jeg bliver mere og mere glad for at være her og synes, huset passer så godt til Diki og mig!
Nu er mit digitale netværk oppe igen. Jeg har været glad for, at jeg har en mobil forbindelse, ellers havde jeg været afskåret – og det går jo ikke! Ha!
Men nu har der været en flink tekniker og fikset forbindelsen, så det fungerer upåklageligt, det betyder, at jeg ikke behøver at slutte ledninger/stik til, men kan bruge den bærbare hvor som helst i huset. Og mine børnebørn kan slå over på mit netværk, når de er her, så kan de bruge deres smartphone gratis.
Det var lidt besværligt i går, hvor der var noget “skidt”, der blev ved med at dukke op og lave ravage over min mobile forbindelse. Men så er det godt, man kan få hjælp af “webmasteren” ved hjælp af fjernstyring.
Jeg nåede at få 3 par sokker færdige før flytningen…
..så nu kan jeg holde fødderne varme.
Der skal ikke strikkes flere lige med det samme. Men strikkepinden hviler ikke, det giver dejlig afslapning. Så jeg er i gang med et større arbejde, som lige må være en hemmelighed lidt endnu.
..jeg flytter fra et hus med trapper!
Jeg har igen i dag været på oprydningsbesøg i Brædstrup, hvor jeg igen fandt noget i skabene, som skulle sorteres og pakkes eller smides væk.
Så mens rengøringspigerne havde travlt med kost og spand, samt især støvsuger, sorterede jeg affald, slæbte sække ned ad trappen, kørte dem på genbrugspladsen eller genbrugsbutikken og slæbte igen – nemlig kastede de tunge sække op i containerne!
Så jeg føler mig meget brugt efter en lang dag med hårdt slid. Det er i hvert fald dejligt, at jeg kun har ét plan her, og selv om det er lidt svært at finde plads til ting og sager (i dag frysevarer fra den endeligt tømte kummefryser til den lille skabsfryser), så er jeg helt sikker på, at det vil passe mig fortrinligt, når processen med flytning er helt overstået.
Det blev lidt voldsomt i dag, da jeg var en tur i Brædstup, hvor jeg stadig rydder op og hvor Brædstrup Humanitær Forening efter aftale hentede en del ting, som var blevet tilbage. Der er også stadig en hel masse, som bare skal på genbrugspladsen, men det tager tid at pakke sammen og køre sækkene derop. I dag kom pigerne fra hjemmeservicefirmaet også for at gøre hele huset pænt rent til overdragelse om nogle dage – der gemmer sig godt nok meget skidt bag de senge/billeder/reoler, der nu er væk!
Men jeg fik pludseligt travlt med at køre hjem igen, da det blæste op til storm. Jeg havde ikke hørt radio og blev først klar over det, da yngstesønnen ringede og advarede, og børnene var meget bekymrede for, at jeg kørte ud i stormen, faktisk lige ind i stormen, som kom syd/vest fra, da jeg kørte mod syd. Men jeg var heldig: jeg kørte over Vejlefjordbroen uden problemer kort før, den blev lukket, fordi stormen pludselig var nået dertil, men jeg nåede da at blive rusket godt igennem, da jeg nærmede mig Fredericia, hvor det var helt vildt. Der sket mig ikke spor, andet end at jeg kørte i timelange køer af biler, der åbenbart prøvede at komme over den gamle Lillebæltsbro, men det var selvfølgelig både ubehageligt og trættende.
Jeg vil da godt indrømme, at det er skræmmende nu bagefter at se de voldsomme billeder på TV – men som sagt, Diki og jeg kom godt hjem!
Jeg har haft for travlt til at tage billeder af, hvor meget her er sket i weekenden – det er helt utroligt, hvor meget yngstesønnen og svigerdatteren nåede at pakke ud og stille på plads! Især svigerdatteren nåede mange kasser, mens sønnen fik installeret TV, Internet, den nye Smartphone, trukket ledninger og hængt lamper og malerier op.
Og der ser faktisk rigtig hyggeligt ud nu, selv om der mangler meget endnu, jeg vil selv sætte bøger på plads, og ligeledes nips, når jeg ellers finder ud af, hvad der skal genbruges – jeg er hele tiden opmærksom på, at jeg har mindre plads!
I køkkenet mangler også meget på at finde rette plads, men det må tage sin tid! Det værste er arbejdsværelset med alt det garn og stof, der ikke er pakket ud, men det skal nok komme. Jeg kan heldigvis lukke døren derindtil.
Noget af det, jeg ikke har fået med fra Brædstrup endnu, er en masse gamle fotoalbums og løse fotos, men helt ærligt: hvor længe skal man blive ved at gemme billeder, der aldrig er blevet sat ind i et album, gruppe- og børnebilleder af familiemedlemmer, som for længst er borte? Det skal jeg også tage beslutning om!
..et hjem, som yngstesønnen sagde sidst på dagen!
Der blev virkelig knoklet igennem! Især svigerdatteren har pakket utallige flyttekasser op, pakket indholdet ud af papiret, ryddet papir og sammenslåede kasser væk og stillet på plads i køkken og spisekrog.
Når man tænker på, hvordan, det så ud i går —
—så er det så flot, at man nu kan komme omkring, spisestuemøblerne er på plads, så loftslampen kunne hænges op, og glas og porcelæn er sat ind i skænken.
Sønnen satte hylder og skabe op i reolsystemet, trak ledninger og kabler, fik TV og Internet etableret og hængte lamper op.
Det er en kæmpestor indsats, som de fortsætter i morgen. Og Christina kom på besøg og gik tur med Victor i klapvognen, så han fik sin middagssøvn, og luftede også Diki, det er så hyggeligt!
De første overnattende gæster – det er bare hyggeligt! Familien fra Brøndby kom fredag aften for at hjælpe med udpakningen i weekenden. Der er flyttekasser med indhold over det hele, men der er lavet plads på arbejdsværelset, så sovesofaen lige akkurat kan trækkes ud til forældrene, og et “hulrum” mellem kasserne giver plads til en weekend-seng til Victor.
Spisebordet er heller ikke fremkommeligt endnu, men i går satte svigersønnen og hans bror reoler op på 2 vægge, så TV’et kunne placeres, og der blev også sat en loftslampe op i stuen. Da yngstesønnen kom, fik han TV-signalet sat, så vi kunne se “Vild med dans”-show!
Og nu er svigerdatteren allerede i gang fra morgenstunden med at tømme kasser i spisekrogen, så spisebord og tilhørende lampe kan placeres. Og så kan vi komme til at sætte porcelæn og glas på plads.
Victor har “en fest” hos Farmor – det er en stor fornøjelse med den glade, kvikke dreng.
De 2 – Victor og Diki – er allerede fortrolige med hinanden og kan både lege og dele Dikis sækkepude, når Victor ser morgen TV fra Disney.
Det er så dejligt at vågne her i huset, hvor morgensolen ligeså stille farver væggene røde i stue og køkken. Jeg kan ikke se Lillebælt, men man kan godt ane, at det er et særligt lys derude over vandet, der giver genskin, og der er da heller ikke langt til stranden. Foreløbig går vores tidlige morgentur rundt på nogle villeveje og stier her i nærheden, men vi skal snart prøve af hvor langt, der er ned til vandet.
Foreløbig står den på udpakning, men allerede i eftermiddag kommer svigersønnen og hans bror og begynder at sætte loftslamper op og skrue vanger til reolsystemet op på væggene. Senere kommer yngstesønnen og hans kone (og Victor!) og hjælper til hele weekenden, så mon ikke det vil batte noget. Så snart reolerne er oppe, kan vi begynde at sætte ting på plads. Allerede nu er der kasser, jeg godt selv kan tømme og lægge på plads i skuffer og dækketøjsskab.
Jeg er SÅ glad, fordi Diki fuldstændig har tilpasset sig og tydeligvis hygger sig. Jeg skal dog helst være indenfor synsvidde, men det er heller ikke så vanskeligt i dette lille hus. Og om natten sover han uforstyrreligt i sin lille kurv i soveværelset hos mig – med den forskel, at hvis jeg skal ud og tisse, følger han med mig! Det gjorde han ikke før, men det vænner han sig nok hurtigt til også her.