Så blev den Sct. Hans brændt af – og heksen med

Jeg får hjemvé, når jeg ser sådan et billede! Af heksen, der bliver brændt af på Nordstranden i Kerteminde, hvor min lillesøster og svoger med venner holdt Sct. Hans aften som de altid gør, i mange år til vands, fordi de er sejlere. Ja, det er jo altså rigtig mange år siden, jeg selv har boet  i Kerteminde, og det er også mange, mange år siden, at jeg holdt Sct. Hans aften hos mine forældre, der boede der, og hvor vi holdt ferie, når vi var hjemme fra Grønland. F.eks. i 1968, hvor vores indbo skulle fragtes fra Angmagssalik i Østgrønland over København til Egedesminde i Nordgrønland, og børnene og jeg derfor tilbragte 1½ måned herhjemme, og nød sommeren i Kerteminde..

..mens Søren passede sit job og boede på gæstehjem i Grønland. Den Sct. Hans aften sammen med mine forældre og børnene husker jeg, fordi min mor havde købt friske fjordrejer til et stykke natmad efter turen til stranden for at se bål. Og jeg blev så syg af nældefeber, der kløede helt vildt! Jeg havde aldrig haft det før, men fik konstateret skaldyrsforgiftning, som jeg får af friskkogte (levendekogte) skaldyr. Det slog ud for alvor efter at jeg var gået i seng, og mens jeg ledte efter et eller andet dulmende i medicinskabet – aspirin el.lign. – kom lillesøster hjem fra hendes og kærestens sejltur, hvor de havde set bål ude fra vandet.

“Du skal have en øl og drikke den hurtigt, så skal du nok falde i søvn!”, mente den 20-årige og fandt en gammel lunken Porter på loftet, det var den eneste, der var, men den hjalp!

I går fik de masser af regn, før de kunne bygge bål og brænde heksen af, og fik en fin aften.

Her gik vi også tur til byens bål ved Rings sø, men det var ikke rigtig nogen succes. Bålet blev tændt alt for tidligt, før der var kommet ret mange mennesker, det røg frygteligt, og det var næsten brændt ned, før der blev delt sange ud, og før årets taler var ankommet! (Han skulle så også tale 3 steder!). Og fællessangen var nærmest komisk, for musikken kunne næsten ikke høres, så folk sang i forskellige tempi, altså ikke særligt fælles!

Da det så også begyndte at regne lidt og var ret koldt og blæsende, gik vi hjem. Og så skal jeg love for, at Diki kunne finde sofaen i rekordfart!

 

Legetøj

Der er ingen af mine tidligere hunde, der har haft så meget legetøj, som Diki har! De fik en sok, stoppet ud med klude, som de kunne trække i, og en bold.

Diki har fået så meget, både med sig fra sin familie og gaver, fra mig og andre. Og han elsker det altsammen og er utroligt god til at lege med det på skift. Om det så er den lille runde kurv, så bliver den indimellem brugt som legetøg: i formiddags fik den en ordentlig tur og blev væltet rundt flere gange. Det er derfor den nu ligger med bunden=den røde side op.

Når han rusker bolden med snor i, så bruger han hele kroppen og snerrer samtidig “rasende”, og pelsen stritter!

Han kan også få hele snuden ned i en klov – også uden at der er noget i den! Og så er det, jeg sammenligner med en kat, når han holder den fast.

Han er rigtig god til at lege selv, f.eks. også om morgenen, når jeg ikke gider at stå op kl 6, men går i seng igen, når han har været ude (som han ber om). Så lader jeg døren stå ind til mig, og så leger han i alrummet. Nogle morgener er de lange gardiner så trukket for terrassevinduerne, når jeg vågner! Men det ender gerne med at han falder i søvn igen. Og så bliver han så glad, når jeg vågner.

Ska’ du grine af mig? Så kan jeg da bare springe (næsten) op til dig!
Dikis pels vokser meget, og han er blevet rigtig god til at få den børstet. Hvis bare han får en lille kiks, så ligger han pænt stille, og jeg kan børste ham godt igennem, også poterne og maven. Han har en fin pels – og så blød, så blød!

Lilla – lilla – pink

Øj, der er meget lilla! og pink – men det kan jeg godt lide.

Det blir da flot! Det er selvfølgelig et puttetæppe, og det er 2 flittige damer i Vestjylland, der syr så mange fine blokke og sender til mig. Sommetider er det blandede blokke, og sommetider har de syet et sæt af blokke, der passer sammen, og så samler jeg eller en anden “monteringstante” blokkene til et tæppe. Mønsteret her er årets puttettæppemønster “Fødselsdagsblomt”, syet i lilla, pink og lyserødt. Jeg har samlet de 20 blokke med lilla stolper og pink firkanter, samt fundet er sødt stof blandt de stoffer, som flinke butikker donerer, til kant. Bagsidestoffet bliver et fantastisk flot, stormønstret stykke stof, som var i den kasse, jeg modtog i lørdags – det bliver helt perfekt.

Jeg syr ikke så meget, som jeg gerne ville, men det bliver da til lidt – og lysten og glæden er stor!

 

Vagthund

Tibetansk Terrier racen blev oprindeligt holdt som vagthunde og hyrdehunde af munkene i Tibet, og det ligger åbenbart latent hos Diki, for han skældte højt og inderligt ud i eftermiddags, da alt, så vidt jeg kunne se, var ganske fredeligt i haven og på terrassen, hvor vi opholdt os igen i dag i det dejlige vejr.

Men så kunne jeg pludselig høre, at der blev læsset noget af en bil, og det var ganske rigtigt min havemand, der kom. Så han fik skæld ud! Og selv om de hilste pænt på hinanden, holdt Diki skarpt øje med, hvad han lavede i “vores” have!

Jeg kom til at tænke på, at det egentlig er meget godt, at der kommer en mand her engang imellem, for han ser ikke mange mænd i det daglige, og jeg har hørt om hunde, opdrættet af kvinder, der for altid er skeptiske eller ligefrem bange for mænd. Og vi fik da også en kop kaffe, hvor Diki kunne se ham lidt nærmere an og blive kløet lidt bag ørerne.

Før første gang gik vi tur op i byen i formiddags, og han holdt sig meget lige bag mine ben, men jeg syntes alligevel, det gik godt, der er jo meget trafik og en del støj, og det virkede ikke, som om han blev bange. Og hvor går han pænt, når vi går mindre trafikerede steder, de små ben traver lystigt af sted ved siden af og en smule foran mig. Dygtig hund!

En dejlig solskinsdag

Sådan en dejlig solskinsdag har vi ikke lavet andet end at hygge os! Jo, i formiddags havde jeg besøg af Bente, som ikke har mødt Diki før, og det er dejligt at konstatere, at han fint kan passe sig selv og lege i haven, mens vi sorterede stofrester og fotograferede puttetæpper.

Efter gåturen lagde Diki sig ind under sofaen og tog sin middagslur, mens jeg benyttede mig af det til at køre et par ærinder, og han opdagede slet ikke, jeg var væk. Jeg tror forresten, at det var under sofaen, han lå og sov i går, da jeg ikke kunne finde ham!

Resten af dagen har vi nydt det på terrassen, så fint vejr skal man udnytte! Og jeg fik da lige lokket naboen til en kop kaffe midt i alt det, hun skulle nå i sin have og sit hus på sin fridag. Og hende kender Diki nu så godt, at han viser sin glæde, når han ser hende- til stor glæde for hende, som var den, der forgæves måtte forsøge at trøste den lille hvalp, hun var med til at hente for 3 uger siden!

Og da humøret var så godt og stemningen afslappet, tog jeg lige og gav Diki en tur med børsten, det er han rigtig god til, og jeg kan se pelsen vokse, så han skal vænnes til det så tidligt som muligt.

 

 

 

Victors første faste føde.

Victors far har lavet et lille indlæg her til Farmors blog, så jeg (og trofaste læsere) kan se, hvor dygtig Victor er, nu da han 5 måneder gammel i dag må få sit første måltid med andet end mælk.

Nu er det ikke udstyr, Victors far mangler (lig Bdr. Price), så der er anskaffet en meget avanceret dampkoger/blender, som gulerodsmosen bliver tilberedt i. Se bare:

Økologiske gulerødder skåret i stykker og kommet i Philips Avent steamer/blenderen hvor de står og dampkoger.

Dernæst vendes skålen om og der blendes

 Så er der det lækreste gulerodsmos klar (hvor meget mos tror han, at sønniken kan spise? red.)

Storebrorhunden holder selvfølgelig øje med alt foregår ordenligt

Så er det spise tid for Victor:

 

[youtube]http://youtu.be/tSRj2faoMHE[/youtube]

 

Den gamle Farmor er vildt imponeret! Det er første gang, Victor spiser af en ske, og han har aldrig smagt noget i den retning. Man skulle tro, det var snyd – men det er helt autentisk. Bravo Victor! Du blir ingen kostforagter.

PUH ha! det var drøjt.

Jeg er ved at blive for gammel! Jeg kan ikke magte at pakke og slæbe de store pakker, så jeg skal lige puste ud.

Jeg har pakket 3 hele flyttekasser til 2 julemærkehjem:

1 kasse med 101 hyggesokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark + 2 puttetæpper, der lige kunne være der.

1 kasse med 11 puttetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark

1 kasse med 12 puttetæpper til Julemærkehjemmet Skelskør

Jeg ville have sendt dem i går, men jeg skulle lige have 2 flyttekasser mere fra Genbrug, almindelige store kasser var ikke store nok.

Alle 3 flyttekasser skulle tapes godt til, og det er drøjt, når de er så store, og så skulle de bakses ud i bilen.

Lige midt i pakningen var Diki væk! Døren stod åben til terrassen, og han havde både ligget og gasset sig derude i solen og vimset rundt om mig, men pludselig var han væk. Der var lige ved at gå panik i mig, for han plejer at komme sprintende, når jeg går ud og kalder. Men væk var han. I frygt for, at han skulle have listet sig udenfor indhegningen, gik jeg både ud i den ydre del af haven, som også er indhegnet, men med et groveret net, og helt ud på vejen. Så kom naboen til – og lige pludselig dukkede han op indenfor “kravlegården”, altså hvor han skulle være.

Han har nok ligget under en busk og slappet af – jeg tror, han ikke kunne lide lyden af pakke-tapen, og da jeg havde rost og vi havde nusset, lagde han sig da også ind på kontoret og sov i fred. Så kørte jeg op og afleverede pakkerne uden ham, og han opdagede slet ikke, at jeg var væk.

Puh ha, jeg er værre end en småbarnsmor!

Hvalpe-leg, tilladt og forbudt

Hvem spiser hvem?

Diki elsker sit legetøj og kan få meget tid til at gå med at tumle og ruske i det. Nu kan han selv få grisen til at grynte og den lille elefant til at pive. Elefanten er en afskedsgave fra “onkel Sherpa”, der hvor han kommer fra. Familien havde set, at han var så glad for gamle Sherpa’s lille elefant, så den skulle han have med. Og han er stadig meget glad for den.

Den her leg er altså også sjov! – men forbudt! Mors bukser har sådan en åndssvag og fristende snøre forneden, den kan man da ikke lade være at trække i?

Ork, der er mange fristelser for sådan en lile fyr – og hvad er tilladt og hvad er forbudt?