Jeg havde det på fornemmelsen – det bliver en flot dag i dag, men koldt – koldt..

..vi skal snart ud i det på formiddagsturen.

Jeg har fået en fan – en charmerende lille Tibetansk Terrier, der hedder Bodil. Datterfamiliens lille hund på 8 måneder giver mig en velkomst, som ingen andre får, siger familien. Det er helt overstrømmende, hun hopper op ad mig, danser rundt om mig, bjæffer hysterisk og viser sin glæde over, at jeg kommer. Jamen jeg er da også glad for at se hende, og hun vejer jo ikke så meget (det er mest pels), så jeg må jo have hende op i favnen og modtage hendes “kys”. Datteren bedyrer, at hun kender mig fra gang til gang og jeg utvivlsomt er meget populær. Det er da skægt”!

Og så skal jeg jo se, hvad hun nu har lært. Hun er meget dygtig til at gøre ting og lystre håndtegn (mod belønning med godbidder).
Det sidste nye er en gammel spøg i familien, som ældstesønnen lærte sin labrador for mange år siden:

“Hvordan ligger pigerne på stranden?”

Sådan.

Sådan en hund skal børstes og børstes hver dag for at den lange pels ikke skal danne knuder.

Det fik jeg lov til at prøve. Det hyggede vi os godt med, Bodil nyder det og sidder pænt stille, og det er noget helt andet for mig end at strigle en schæferhund, der ikke er nær så begejstret. (Foto: Christina)

Nu, hvor jeg er på vej hjem, kan jeg godt afsløre, at jeg ikke har ligget på den lade side under min før-juleferie i Brøndby hos yngstesønnen og svigerdatteren, så jeg er a jour med Julepatchwork-DHD’en.

Jeg er ikke faldet helt ned endnu, jeg kan mærke det i kroppen! Men jeg er SÅ glad for det tæppe..

..som passer så flot til soveværelset og dets blå farver.

Elly var selv med til vælge mønster og farver, og da havde jeg det tæppe med, som jeg var ved at sy til auktionen over puttetæpper sammen med andre forslag, men Elly var ikke i tvivl, selv om puttetæppet var under ½ så stort.

Det var vigtigt, at det kunne nå ned over madrassen både i siderne og i fodenden, trods den smukke sengegavl.

Og farverne er perfekte til de blå farver i gardiner og billeder.

Jeg havde tæppet med til julefrokost på Søndergården, hvor nogle fra patchworkholdet hjalp mig med at få det fotograferet (i et tomt lokale!) – de måtte op på 2 stole og have armene strakt helt ud for at kunne vise hele tæppet!

Det oprindelige mønster er af Bettina Andersen, i denne størrelse, som jeg så har arbejdet videre med med tilladelse fra Bettina Andersen.

Men hendes idé med denne figur i japansk foldeteknik har jeg bevaret.

Og så gør det jo heller ikke noget, at mønsteret giver en smuk bagside! Min svoger siger, at når han reder seng, vender han bagsiden op på det sengetæppe, som var det allerførste, jeg overhovedet syede i 1996, da de holdt “Sølvsmedegilde”. Det har de oprindelige farver fra Bettina’s mønster, ligesom mit eget sengetæppe. Men jeg synes også, de stærkere farver klæder mønsteret, som kan købes hos HANNE’s patchworkbutik som trin-for-trin-mønster.

Det har været hårdt, fordi jeg syede det færdigt på omkring 3 uger mindre end aftalt, men på den anden side er jeg også glad for, at jeg nu kan lave noget andet.

Og modtageren blev selvfølgelig super glad!

Et par timer ved symaskinen – syet ritråd i 63 cirkler til alle de hvide blokke til det tæppe i japansk foldeteknik, som jeg er ved at sy – og en CD med forskellige opera-arier – godt med lyd på – SKØNT! Det var lige det, jeg trængte til.

Blandt de mange, der syr blokke til puttetæpper, er der især 2 damer, der er meget flittige. Og allerede på Træf i august kom de og afleverede poser fulde af færdigsyede blokke, heriblandt 20 blokke syet efter 2010 mønsteret “Stier og hegn”..

… som sys af mange rester med hvidt imellem.

De 2 damer havde syet disse 20 blokke i andre farver, stadig med rester, men med pink i stedet for hvidt og meget smukt med samme gennemgående stof i trekanter og rektangler. Det MÅ MAN GODT, NÅR DER BLOKKE NOK TIL ET HELT TÆPPE! Og det er der i de 20 blokke, i hvert fald, når man enten sætter brede kanter udenom eller – som jeg har gjort her – monterer dem med et gitter.

Jeg vil jo også gerne selv montere bloktæpper indimellem, og jeg kunne rigtig godt lide de farver Inga og Maren har brugt. Så nu skal jeg lige have det quiltet og lukket, så kommer det med til MINI MESSE i Vejerslev i morgen, hvor Projekt Puttetæpper har en stand, hvor vi viser forskellige puttetæpper, sælger mønstre og fortæller om projektet og alle de tæpper, der sys til børn på julemærkehjem.

Hvis der er nogen, der har færdigsyede blokke eller hele tæpper, de gerne vil give til PP, er de meget velkomne til at tage dem med! Vi står klar til at tage imod.

Og man kan nå at være med til at sy 2010-mønsteret, de færdige blokke skal blot afleveres senest 31. januar 2011.

Så er der snart afgang til Strikkefestival!

Jeg glæder mig meget og har været ved at pakke forskellige strikketøjer samt noget garn til bytte, perler for at deltage i workshop indstrikning om perleindstrikning osv, det er da ikke helt nemt at bestemme, hvad man skal have med!

Jeg er inviteret til at besøge Freja Quilterne i Thorsø i aften – det glæder jeg mig til!

Emnet, som jeg skal fortælle om: Projekt Puttetæpper, det kan da aldrig gå galt! Og jeg er jo så heldig, at jeg i øjeblikket har både fine tæpper og færdigsyede blokke, som jeg kan tage med og vise frem.

Så jeg fylder bilen – igen!

Hvor er det godt gået! 12 flotte, modne quiltere stillede op uden en trævl på kroppen, men med deres flotte quilts, og blev fotograferet til en ualmindelig og meget flot kalender, inspireret af filmen “Calendar Girls”.

Overskudet fra kalenderen går ubeskåret til “Støt brysterne” / Kræftens bekæmpelse.

Det er så befriende, at voksne, modne kvinder i forskellige aldre og med mere eller mindre runde former har det mod, der skal til at lade sig fotografere, og billederne er pikante, men absolut ikke lumre – tværtimod er de meget, meget smukke!

Alle 12 har haft brystkræft inde på livet i familien eller vennekredsen, og det kender vi vel allesammen? Så initiativet er rigtig godt. Jeg beundrer virkelig de 12 kvinder, og jeg synes kalenderen er dejlig!

Den kan købes for 200 kr hos Helene Juul Design. Helenes mand Albert har fotograferet, og alle modellerne syr sammen med Helene.