Jeg ved det godt! Jeg er sommetider længe om at fatte et mønster. Jeg kan sagtens følge mønsteret og bare strikke, som der står. Men huske rapporten, forstå, hvorfor man strikker ret her og vrang der og hvor mange masker, så mønsteret sidder der – det kan jeg sommetider have svært ved. Også selv om det er enkelt. Her er det sådan set bare 4 pinde, og alligevel sad jeg med næsen i mønsteret! Men nu har jeg forstået det, og så skrider det, og det er – som jeg har hørt flere gange om Hanne Falkenbergs mønstre – utroligt godt og tydeligt beskrevet. Så mit Ravelympics-projekt Blues er en fornøjelse indtil nu!

Øv, øv! Jeg har altid – helt fra ganske ung, hvor stiletterne fik skylden – lidt meget af krampe i benene, især om natten!
I nat har jeg sovet 1 time ad gangen, så var krampen der. I fødderne, i læggene eller allerværst: på indersiden af lårene. Det sidste gør afsindigt ondt. Og i alle tilfælde er der kun ét at gøre: ud på gulvet, strække ud, gå lidt rundt. Men hvor er det irriterende! og så lægger man sig lige så forsigtigt, for at det ikke skal komme igen lige med det samme.

Hvad kommer det af? Dårligt blodomløb gætter jeg på, men jeg går jo med fornuftigt fodtøj og har uundværlige indlæg, som bliver flyttet fra sko til sko, pga meget nedsunken forfod på begge fødder.

Og så drømmer jeg meget. Her til morgen var jeg på spejderlejr! Det er ellers længe siden.