Lækre Möebius tørklæder til pigerne

Jeg har haft rigtig travlt med rundpindene her før jul, men kunne jo ikke vise det, fordi det var julegaver! De 3 af mine 4 “piger” = datteren, den ene svigerdatter og sønnedatteren fik alle et Möebius tørklæde i julegave. Alle strikket på meeeget lang rundpind, nr 5 el 6 og med 440 masker, strikket inde fra midten.

Christinas Möebius er strikket af Natural Dye Studio håndfarvet Alpacca/Merion, utroligt blødt og lækkert.

Leonors er strikket i håndfarvet Manos Silk Blend fra Katrinelund. Det er virkelig lækkert og blødt. 

Og Helles er strikket i Natural Dye Studio Blue Faced Leister Wool, som er en anelse tykkere garn end de andre 2, men også meget blødt og lækkert.

HER er mere om fremgangsmåden ved at strikke en Möebius:

 

Fla’ u’

Jeg elsker min familie – jeg elsker at hygge mig sammen med dem – jeg elsker at sove sammen med Ebbe på hans værelse i hans knirkende seng og med Whisky og Ebbe, der deler hans madras på gulvet!

Det har været en munter og hyggelig jul sammen, men jeg nyder også nu at “fla’ u’ ” i stilheden.

Whisky og jeg har været ude i det buldermørke, der hersker her i kvarteret, hvor næsten ingen gadelamper lyser (det er næsten uhyggeligt), og nu venter min the og lune boller, avisen og strikketøjet! Og det sidste af kalenderlyset.

God efter-jule-morgen !

En meget speciel julegave

Julegaven fra de 2 af mine børnebørn!

Jeg har i årevis ønsket mig og rykket for billeder af dem til at stille ved siden af de andre børnebørns skolefoto + diverse bryllypsbilleder. De billeder, jeg har af dem i ramme, er alt for gamle.

Men nu skal jeg love for, at jeg har fået billeder! Ældstesønnens familie kommer meget i Legoland, som regel har de sæsonkort. Og lige fra Christian var lille, har hans far placeret ham foran modellen af Amalienborg, senere sammen med Christina, og fotograferet dem på nøjagtig samme spot. Der mangler billede fra 2006, hvor de ikke var i Legoland, men det passer fint med det antal i forhold til at arrangere billederne.

Og nu havde far’en så fået den god idé at lave en collage – men det er vel at mærke Christian, der har sat det hele sammen digitalt – flot arbejde af en 14-årig, og så er det færdige billede lavet af en fotohandler, så det er skarpt og flot. Det er stort: 30 x 40 cm incl. ramme og en sort kant, så det ser rigtig godt ud. Jeg skal have flyttet rundt på mine billeder nu, så det kommer op at hænge ved siden af bryllupsbilleder og Søren.

Fremskridt i juleforberedelserne

Det var HANNE’s Jule-DHD, der gav mig “et spark” og lyst til at få julepyntet lidt mere. Der plejer at hænge nogle store guldstjerne-uro’er i terrassevinduet, men det blev der så lavet om på i år, da hjerterne kom op. Og så syntes jeg alligevel, at de mindre “guld”-ting, som altid hænger i midten, godt kunne passe til hjerterne – så de kom også op.

Og så fandt jeg også Jette Frölich’s “guld”-juletræ frem og andre af hendes fine ting. Og den søde lille serviet, som en veninde for mange, mange år siden broderede til mig i Egedesminde (Aasiaat) – ja hun lever ikke mere, så det er lidt vemodigt, men dejligt at gense. Bente gav mig nisserne det år, hvor Søren lige var død.

Julekortene står altid på skænken i december.

Og de store nisser skulle også frem.

Det er ikke så hyggeligt at gå og pynte op til jul for sig selv! Og det er da også langt fra al min julepynt, der er fundet frem. Men nu er der noget i vinduerne og forskelligt til fyrfadslys over det hele.

Og i dag har jeg fået en masse fra hånden, så det, der kan forberedes til julefrokosten er klar. Vi har i mange år “prøvesmagt” “Vrie’kålen” (el. knugekålen, som min far kaldte det) og den svenske juleskinke på Lillejuleaften. Skinken var min svigermors traditionelle julemad, kålen kendte hun ikke (den er fra Trekantsområdet, og min Farmor var fra Erritsø), men Svigermor elskede den kål, og den sidste jul, hun levede, 87 år gammel, forspiste hun sig Lillejuleaften, så hun blev dårlig og vi måtte have vagtlæge!

I år har jeg prøvesmagt kålen i ensom “majestæt”, og den var OK. Det var frikadellerne også – det syntes Whisky også! Skinken er lavet – langtidsstegt og glaceret med rasp/sennep/æg/farin-blanding, men den tog jeg ikke hul på.

Så nu kan det godt blive jul!

En lille gadekunstner i familien!

Mit yngste barnebarn, Ebbe på 10 år, har mange særdelse kreative evner! Vi undres gang på gang over, hvad han finder på, og hvordan han selv finder ud at kombinere – fuldstændig uimponeret – sine forskellige talenter. F.eks. med et computer, et videokamera og sin krop. Han har lavet flere sjove You Tube-videoer. Prøv at se denne, hvor han optræder som street-danser med “shuffle” inde i Fredericias gågader! Hans storebrors kammerater er vildt imponerede!

Miniature

Eventyrlige Tivoli

Jeg har været så heldig, at jeg har været i det julepyntede Tivoli flere gange, helt fra allerførste gang, hvor Tivoli lavede julemarked, dengang kun i en meget lille del af haven. Og jeg bliver lige betaget hver gang. Efter at yngstesønnen har sat bo i København med sin københavnske hustru, har jeg været der næsten hvert år. Og altså også i år – selv om det var lige ved at gå i vasken for mig – ikke pga tog-kaos, men fordi jeg overvurderede hvor langt jeg kan gå! Vi oplevede nemlig 3 ting på samme dag, alle indebærende belastning af de dumme, svage fødder, jeg efterhånden har fået. Men heldigvis gav jeg ikke op!!!

Der er et russisk tema i udsmykningen i år – efter sigende meget dyrt! – det er bestemt flot, men efter min mening er lys-udsmykningen flot nok i sig selv.

Det er altid en god idé at komme der, mens det stadig er lyst og så se lysene mod den klare himmel (hvis man er så heldig), efterhånden som det mørkner.

Det er betagende med de smukke effekter..

..og alle de søde idéer.

Dette var vist også en del af det russiske tema, med en historiefortællende Fader Christmas, eller hvad han hedder på russisk!

Og så en af de pudsige: rensdyr – rigtig levende rensdyr..

..foran Pantomimeteateret. Jeg tror, de keder sig!

Det er virkelig smukt!

Hvis jeg må komme med et enkelt surt opstød – og det må man godt – så var det en negativ oplevelse at gå ind på et meget “beskedent sted”, nærmest en overdækket terrasse, bare for at få en kop kaffe og for at hvile benene. Der var uhyggeligt trangt, men varmt nok. En kop kaffe kostede 27 kr, og så blev den serveret i et plastikkrus, der kun var halv fyldt med: Nescafé!

Og 3 æbleskiver, rygende varme, med syltetøj, blev serveret på en pølsebakke for 27 kr! Servitricen var ret humoristisk og kaldte plastikkruset og pølsebakken “Kongeligt porcelæn”! Tjah, hun kan jo ikke gøre for det! Men 162 kr for den servering til 3 personer, så er det betalt.

 

Hjemme igen!

Jeg vil jo ikke skilte med, at jeg ikke er hjemme, så det skriver jeg først om bagefter! Jeg sikrer mig ved gode naboers hjælp på mange måder, og det gik også godt denne gang! Jeg har ellers hørt om så mange indbrud, sidst har én i familien fået stjålet alt sit sølvtøj og alle sine smykker, arvestykker og gaver – men som hun heldigvis kan sige: det er døde ting!

Nu er jeg hejmme igen efter en dejlig weekend i København, hvor jeg har besøgt det vordende forældrepar, og det er så spændende at tænke på, at næste gang vi ses, er der en “lillemand” ! Heldigvis har de det godt, og det ser ud til, at alt går planmæssigt trods et for højt blodtryk, som der holdes skarpt øje med.

Og togtrafikken med alle sine besværligheder de sidste dage, voldte heller ikke problemer. Lyntoget derover fredag aften gik helt planmæssigt, det var nemt, svigersønnen kørte mig til toget med min bagage og hele familiens julegaver til københavnerne, og sønnen hentede og bar!

Hjemad var pladsbilletsystemet suspenderet, og der var propfyldt, så unge mennesker sad på gulvet i gangene. Men jeg købte en tillægsbillet til 1. klasse, og der var god plads. Igen fulgte og hentede de mig med alle julegaverne den anden vej! Så jeg har været julegave-pakke-bud for dem allesammen!

Billeder og oplevelser venter til i morgen, når jeg har hentet Whisky, som er i pension, hvor han heldigvis er meget glad for at være.

Advent udflugt

Vejret var lige til det i dag – man kan aldrig vide, om sneen vil sætte begrænsninger som sidste år og forrige år, hvor jeg ikke nåede at besøge Sørens gravsted inden jul, fordi der kom så meget sne.

Der så rigtig pænt ud, det er et smukt gravsted, hvor hans forældre også ligger, og som han passede i mange år.

Forleden kom vi til at snakke om, hvordan gravsteder bliver passet eller ikke passet, hvad enten det så er folk selv, der passer et gravsted, eller man betaler kirkegården for det. Der var nogen i vores lille patchworkklub, der havde meget dårlige oplevelser med tilgroede grave eller gran, der bare blev “smidt”. På Hørup Kirkegård i Kjellerup er der altid pænt, og når de pynter med gran, gør de meget ud af at lægge det på en køn måde. Og det er ikke ens, der er variation fra den ene grav til den anden.

Så selv om det er vemodigt, og jeg har et sug i maven, så nyder jeg at se, hvor kønt der er. Whisky og jeg gik en lille tur rundt og så på de andre grave, det er et smukt sted.

Bagefter kørte vi – som vi ofte gør, fordi det passer med en samlet udflugt – til Vejerslev og besøgte HANNE’s, som havde meget travlt i sin lille butik.

Det er altid en fornøjelse at blive mødt med Hannes gode humør og at kigge på hendes stoffer!

En rose så jeg skyde..

“En rose så jeg skyde – op af den frosne jord.”

Min Fars yndlings julesalme. Allerbedst, når han kunne få min søster til at synge den solo juleaften.

Da Far døde efter års sygdom, sang hun den i kirken – og kun et lillebitte øjeblik var stemmen ved at knække. Det var meget smukt.

I dag troede jeg ikke mine egne øjne, da jeg så denne rose blomstre i haven.

 

Gad vide, om han rammer..

..terminsdatoen?

Jeg har kendt terminsdatoen for fødslen af mit kommende barnebarn et stykke tid. Og jeg ved godt, at det sjældent bliver lige præcis den dato i virkeligheden. Jeg har altid haft noget med, at tal skal passe sammen – “gå op i” – ligne – være nemt at huske (sjovt nok gør min egen fødselsdato ingen af delene).

Min yngste søster blev født på vores Mor’s fødseldag,
min Mor blev født 3.8.16 og søster 3.8.48.

Mit første barn blev født præcis på terminsdatoen, som også var min Fasters fødselsdag til min Fars store glæde, for den havde han jo altid kendt. Min niece’s datter valgte samme dato mange år efter. Det er gode tal: 18.03.66, synes jeg.

Mit andet barns fødselsdato “går op og ligner”: 21.02.68 (det er måske noget vrøvl, men jeg synes, det er en nem dato).

Mit tredie barn’s fødsel skulle sættes i gang 26.07.71 – det var da en dum dato, og det blev heller ikke til noget, han ville først komme 27.07.71 – meget bedre.

Det første barnebarn var ventet 29.10. – det blev 11.11. – meget bedre!

Næsten barnebarn blev født 3 uger for tidligt – på H.C.Andersens fødselsdag 02.04.

3. barnebarns fødselsdag passer ikke rigtig med noget: 25.02.??

4. barnebarn var ventet 23.12. – stakkel i så fald! Men han kom 16.12., som var mine forældres bryllupsdag!

Og nu skrev min svigerdatter terminsdatoen, jeg har kun hørt og tænkt den som 12. februar – men : 12.02.2012, hold da op, det er da en flot dato. Altså hvis det holder. GGG!