Uhm, det dufter af ænderne i ovnen, og vi hygger os med lidt godter, mens vi venter. Det er simpelthen noget af det allerbedste ved julen, når man kan se alle børn og børnebørn – også selv om vi ikke alle er sammen i aften, det går lidt på skift fra år til år, men vi har udvekslet julegaver og hygget os lidt sammen.
Vi glæder os, og børnene er så store, at de ikke er utålmodige, men kan glæde sig til hele juleaften, men selvfølgelig også gaverne. Mon vi skal have gaver?
Med i bilen havde yngstesønnen og svigerdatteren en hel masse pakkenelliker, som jeg ikke kunne have med i toget, da jeg var derovre for 14 dage siden.
Der var en stor pose stof og MASSER af sytråd, som nu er testet og godkendt til puttetæpper, så der bliver noget at dele ud af. Den kraftigste kan måske bruges til håndquiltning, de andre og fleste er glimrende til maskinsyning, og der er mange farver.
De havde også det tæppe med, som jeg købte på auktionen hos Lauritz.com – ja, egentlig ville jeg bare hæve prisen og bød derfor, fordi jeg syntes, det var det værd. Men jeg holdt fast i, at jeg ville købe det, selv om jeg blev overbudt, for jeg er meget begejstret for det. Så nu ligger det på min sofa og ser julet ud! Det er ellers ikke et juletæppe, men det er så flot!
Og på det smukke tæppe sidder mine store nisser (nej – jeg har ikke selv lavet dem), og ved siden af står det lidt mindre nissepar, som sidste år bestemte, at de ville bo hos mig.
Vi har haft travlt i dag med forskellige madlavning: sønnen har kogt sin hjemmelavede rullepølse. Han var nødt til at lave en ny, for den, han havde med til juleklip i sin svigerfamilie sidste weekend, var pist væk! Han har også kogt rødkål til juleaften – uhm hjemmelavet rødkål med rødbedeeddike og ribssaft!
Jeg har lavet min traditionelle svenske juleskinke og min julekål – knugekål kaldet i min familie, hvor det var mændene og min søster, der med deres stærke hænder knugede den kogte hvidkål fri for væde, inden den blev hakket og varmet med smør og fløde. Jeg har altid centrifugeret den i vaskemaskinen, når den er kogt, det fandt jeg på som helt ung, da jeg begyndte at lave min egen julemad. Begge dele og min fantastiske carrysalat med sild, æg og tomater er med i Café Hack’s bog om sild og egnsretter, ligesom min svenske, stærke julesennep.
Og svigerdatteren skovlede sne! Det var et større arbejde, for der lå en tyk isskorpe under sneen, men hun er sej!
Så vi er ved at være klar!
10 timer vil det blive ialt fra Brøndby til Brædstrup! De har lige ringet, at nu er hunden sat af i pensionen, så de er her om 20 minutter. Det bliver som ventet natmad! Det blir godt at se dem.
Jeg fik en sød hilsen fra datteren i dag, et billede fra en julefrokost i 2000.
Søren elskede den mekaniske gran-nisse, der sang støjende, mens munden gik op og i, og dengang 3½-årige Christian og 4-årige Frederik var bestemt ikke trygge ved det mærkelige monstrum, hvilket morede Søren meget. Prøv at se Christians hånd, beskyttende hen over hovedet! Søren havde fået den af sønnerne og svigersønnen, som havde fundet den i REMA. Den var et hit i flere år.
Yngstesønnen har lige ringet igen: “Ved du hvad der er skønt?” – “Vi kører!”
Det vil sige, at efter foreløbig 5 timer på den fynske motorvej er de nu nået til Odense V = halvvejs over Fyn og kører jævnt af sted, mens de kan se at den modgående trafik nu begynder at danne lignende kø, som de selv oplevede. Han kunne forestille sig, at dem, der ligger bag dem i køen, måske ikke når at blive kørende, før snestormen når frem – det er surt.
Så det bliver natmad! Det gør ikke noget for min skyld, bare de kommer sikkert frem. Jeg har ikke været nervøs, for det er svigerdatteren, der kører, og hun kører godt, og det er en stor solid bil, de kører i.
Yngstesønnen holder mig underrettet (hvad gjorde vi før mobiltelefonen?) fra den LAAAANGE tur fra København til Brædstrup. På 6 timer er de kommet til udenfor Odense!
“Vi hader Fyn!” siger de, der var ingen problemer på Sjælland, der gled trafikken jævnt, men på Fyn er der spærret for det ene spor, angiveligt for at tvinge farten ned og undgå glatføreulykker, hvilket i TV bliver kommenteret som vellykket.
Heldigvis havde de provianteret hjemmefra med varm kaffe og pølsehorn, så de lider ingen nød, og de selv og hunden blev luftet på en rasteplads lige før problemerne begyndte, men det er jo træls at sidde så mange timer og bevæge sig 6 km på 2½ time!
Jeg kan huske, når mine forældre skulle holde jul hos min søster i Frederikshavn og kørte derop i bil fra Kerteminde efter at de havde lukket butikken den 24. dec. kl 12.00. Da sad vi alle med hjertet oppe i halsen, indtil de var kommet frem, selvfølgelig især når det var koldt og glat. Ja, det var dengang, nu kører man den 22. og alligevel har man så store problemer med at komme frem.
Jeg havde besøg af en bekendt, der havde bestilt Unicef kalendere hos mig til julegaver, de skulle køre i bil til København i morgen, hvor vejrudsigten er så elendig, det er godt, det ikke er mig!
Ebbe, mit yngste barnebarn, blev 9 år i går, og efter mange overvejelser pga sne og is på vejene tog jeg bus og tog til fødselsdag i Fredericia og hjem igen samme aften. Sidste år sneede jeg inde dernede og kunne ikke komme hjem før næste dag.
Whisky var inviteret – også til overnatning for ham og mig – men jeg turde ikke køre, og jeg har ikke prøvet at have ham med i bus og tog, så det skal vente til en anden gang. Både Ebbe og hans storebror har altid været meget glad for at bygge med LEGO, og den store æske stod højt på ønskesedlen. Papiret tager “Bodil” sig af med glæde.
Og kusinen ville hellere end gerne være med til at bygge hele lufthavnen.
Til eftermiddagskakaoen bagte moderen masser af lækre boller, og Ebbe blev overrasket med de gnistrende lys – “der er 9” så han straks…
..og fik lov at servere dem for os andre.
Mine 4 børnebørn er gode sammen, så forskellige de er..
..og især de 2 store, snart konfirmationsmodne drenge, fører an i løjerne, når de er i hinandens selskab.
De er så dejlige – jeg elsker dem alle 4.
Endelig blev jeg færdig med den store trøje i dobbelt Aláfoss Lopi garn, den har været sej at komme igennem, fordi den er strikket på pinde 12, og det flotte garn er uelastisk, så jeg har ikke kunne strikke ret længe ad gangen på den.
Men nu fik svigerdatteren den i går, hun har ventet tålmodigt! Det var hendes fødselsdagsgave i august, hvor hun selv var med ude at vælge mønster og vælge farve. Den er i hvert fald varm, og dejlig.
Hun vil gerne have et bælte til den, og det kan jeg nemt strikke, for jeg har garn i overskud, så jeg kan strikke et bindebælte.
Nu er jeg færdig med at skrive og illustrere julebrevet til Projekt Puttetæppers flittige “tanter”=syersker (der er 95 af dem), så det kan gå i trykken i morgen. Så nu kan jeg tænke på andre ting, f.eks. vise billeder fra min Københavnertur i weekenden, hvor jeg besøgte yngstesønnen og svigerdatteren.
Svigerdatteren er ud af en meget juleglad familie, hun pynter rigtig meget til jul, og gemmer omhyggeligt sin julepynt fra mange år tilbage. Hendes Far er meget dygtig med sine hænder, og han har lavet det flotte “julehjertetræ” med små flettede hjerter. Hjerterne bliver taget frem ét hver dag indtil juleaften og hængt på “træet”. Det er et ualmindelig sødt træ, og datteren passer godt på de fine hjerter.
Han har lavet mellem 25 og 30 af disse træer til familie og venner – sikke en dejlig gave at få.
Jeg fik lige lidt ekstra tid i eftermiddags, da det viste sig, at min besøgsven havde glemt, at der var Højskoledag med Søren Ryge på Søndergården, og det skulle hun jo ikke gå glip af.
Så fik jeg også 6. del syet af “julekalenderen” hos HANNE’s. Det er en sjov lille spøg! Og nu er alle 4 stoffer i brug – man kan jo gætte, hvordan de 2 nye skal sys til?
..men det er nok slet ikke sådan her!
Der er rigtig mange, der deltager, ser det ud til, det er da sjovt. Jeg tror sørme også, at den ene af svigerdøtrene er med! Må vi se, hvordan dit kommer til at se ud, Ulla?
Og apropos opfordringen til at arrangere en SWAP, så gør jeg mig nogle tanker om at komme med et forslag efter nytår, måske sammen med HANNE. Hun er jo altid frisk til at prøve noget nyt!
