Det er helt overvældende med de søde hilsner, jeg har fået de sidste 2 uger. I går fik jeg dette søde Kaffe Fassett stof – der er nogen, der har opdaget, at jeg er vild med de farver! Jeg fik en klump i halsen, men var også meget glad, da jeg læste det søde brev, der fulgte med. Tusind tak!

Mange blomsterhilsner er der også kommet til mig, det er bare SÅ kærligt, og det betyder meget for mig.

I dag er det 2 uger siden, Søren sov ind, og jeg har det godt. Det, der stadig betyder mest, er at det lykkedes for os – ham og mig – at han kom hjem.

Jeg var igen i går på “plænen” for at se på blomsterne, jeg var lidt bange for, om uvejret i forgårs havde ødelagt dem, men de fleste lå stadig meget fint og så friske ud, det er flot!

Vi har fejret Frederiks fødselsdag, vores ældste barnebarn, han blev 13 år og havde en festlig eftermiddag, som ikke blev ret meget præget af, hvad vi mødes om i morgen. Det er lidt sjovt i den alder, at nu er det tøj, han ønsker sig! Sort og med nitter og kæder. Både hans far og hans mor har været ret flippede, da de var ganske unge, så  Frederik får lov til at være smart. Han er stadig en pjattet dreng, men det er stort at blive teenager!

Hans fætre og kusiner med forældre og så Mormor fejrede ham med kakao, boller, fynsk brunsviger, og til aftensmad fik han som ønsket Paella! Hyggeligt og dejligt.

Og da vi kom hjem til en glad hund, stod der endnu en meget smuk buket på trappetrinnet, godt emballeret, så den var fin. Jeg har fået mange buketter i disse dage, de er så smukke, og mange smukke, søde tanker ligger bag. Tusind, tusind tak!

Det er, som det skal være: dagene går stille og roligt, vi har god tid til at snakke, gøre praktiske ting – være der for hinanden. I dag er det en uge siden, at det lykkedes mig at få Søren hjem fra sygehuset – og hvor var det dejligt at se ham blive lagt i sengen, træt, men bevidst og tilfreds med at være hjemme.

Mortens aften har vi altid holdt i vores familie, sidste år, hvor Søren havde været syg i knap ½ år, inviterede han mig ud og spise Mortensand, det var nyt! I går stegte den i øjeblikket hjemmeværende søn og jeg en and i fællesskab og inviterede nabokonen, som selv har mistet sin mand for ikke længe siden, på en afslappet hyggeaften. Det var rigtig rart. Det er godt at have nogen at snakke med, som ved, hvordan man har det.

Jeg har mistet Søren i dag den 6. november 2009 kl. 10.55.

47 år med glæder og sorger, op- og nedture er slut. Og jeg er bare så glad for, at han kom hjem, som det var hans store ønske, og havde et par dage i sin elskede stue, omgivet af familien, puslet om af os og hjemmeplejen, ikke ret meget til stede, men så alligevel indimellem i glimt, hvor vi ikke var i tvivl om, at han var glad for at være i sine egne omgivelser.

Han døde helt stille og roligt, sov bare ind, efter en lidt urolig nat, hvor sygeplejerskerne hjalp ham med lidt smertestillende udover hans faste morfinplaster.

Æret være hans minde.

Det har været en nogenlunde rolig aften og nat. Der kommer plejepersonale 2 gange om aftenen + 2 gange om natten til at sørge for, at Søren har det godt, ikke har ondt og ligger godt. De er meget søde allesammen!

Og datteren og jeg sidder med vores strikketøj og ser lidt TV, snakker meget, nusser om Søren, og skiftes til at sove.

Og Whisky opfører sig eksemplarisk, han bjæffer lige lidt, når der kommer nogen, men han har helt indstillet sig på, at der kommer og går mange mennesker, så selv når nattevagten låser sig selv ind, tager han pænt imod dem. Jeg havde tænkt på at sætte ham i pension, men det går fint på denne måde, og så kan vi komme ud og gå lidt også!