Til sy aften i Lillebælt Quilterne havde mange medbragt søde juleting til inspiration:
Små “juletræer”
Engle på pind
Hjerter som krusbrikker
Et dejligt nissepar
Et HØJT juletræ
En jule-lysedug med silkehjerter (se hele dugen på første billede)..
..og tilsvarende dækkeservietter. Hvor er de smukke, de hjerter syet i pink silke!
I dag fylder mit ældste barnebarn Frederik 18 år – til lykke, store dreng!
Og som jeg husker de dage, det tog, før han endelig ankom kort efter midnat efter en Mortens aften i usikkerhed, om vi skulle køre til Fredericia med Mortens anden eller vente, til vi måtte komme og se ham. Men det blev først næste dag, da mor, far og søn var kommet lidt til kræfter igen efter den hårde omgang.
Det er dejligt at være Mormor! (og Farmor! – men det var senere)
Min svigerdatter nyder helt åbenlyst at sige: “God tur hjem – den lange vej!”, når Diki og jeg kører hjem efter en hurtigt improviseret hygge-aften, med tanke på, at for 1 år siden havde jeg 3/4 times køretur hjem, og nu er det bare 5 minutter. Og vi behøver ikke forberedelser til f.eks. at holde Mortens aften som i aften. Det var lige noget, vi besluttede i går, som en slags sammenskudsgilde. Hun havde vundet en stor and til banko, og jeg lovede at sørge for kartofler, så de bare skulle brunes. Hun var jo på arbejde i dag, så skulle hun bare sætte anden i ovnen, når hun kom hjem.
Diki nyder også, at der er så kort til familien, og børnene elsker at lege med ham – ja, deres Far livede også helt op, efter at han har haft et par slemme dage med smerter, fordi han har glemt at passe på sig selv og sin dårlige hofte, og derfor har ligget i sengen. Han fløjtede straks Diki ind i soveværelset, og Diki springer straks op i favnen på ham.
Jeg er så stop mæt nu af andesteg, og Diki er langt væk i sin sækkestol, så nu er der afslapning og lidt strik.
Se, det er en ægte UFO! En smuk sweater i norsk mønster, strikket i 1988, men lagt til side – hvorfor aner jeg ikke! Jeg synes stadig, den er rigtig flot, det er jo også kommet på mode igen med norsk strik, og det er super lækkert garn: kamgarnspundet (der står faktisk “kampgarnspundet, “fnis”) Kertemindeuldgarn fra Håndarbejdernes Højskoles butik i Kerteminde, som man kunne bestille i forbindelse med at mønsteret var i Hjemmet nr 3 i 1988 – slå lige den!
Men nemt, det er det ikke at tage sådan et gammel strikketøj op igen – efter 26 år! Det fejler ikke noget, har ligget godt og trygt i en pose, og alt garnet er der.
Men diagrammet!!! Jeg har endda dengang i 1988 forstørret det, men det er da forvirrende, at symbolet for ecru-farve er sort!!
Jeg er ude af rutine med at tælle, så det er lidt en kamp lige nu, indtil jeg er inde i det igen. Men det er da flot?
Ofte står Diki foran døren til soveværelset og “græder” om aftenen – OK så – op af stolen for at lukke døren op, så han kan slæbe sin seng ind i stuen, hvor han først bokser lidt rundt med den, og når den er vendt om og puden er røget ud, så piver han lidt igen, og jeg ved jo godt, hvad han vil: den skal stå ved siden af min stol, og så går han i seng, efter at han har trampet 3-4 gange rundt i den!
Vi forstår hinanden.
Jeg har syet lukkekanter på 2 puttetæpper, som er syet af Tull Meldgaard i Malling og quiltet af Laila Brøgger på long-arm-maskinen på Depotgården.
Og sådan et par tæpper gør mig så glad!
Jeg elsker, når man bruger “rester” (husk at det er en rest, når der er klippet f.eks. 10 cm af! – siger Karen Ekmann i Thy), det giver sådan et liv i tæppet.
Og når det så også er sådan et skønt samarbejde som her, hvor Tull har syet toppene til tæpperne, Laila har quiltet, og jeg har syet lukkekanter på. Tuborgfondet har sponseret mellemfor og 2 forskellige private personer har doneret bagsidestof – ja så er det lige sådan noget, jeg er vild med!
Og se nu en flot quiltning! Det ses måske endnu bedre på bagsiden, som Ruth på Depotgården har givet os.
Så lækkert!
Så nu tror jeg, at det må være fredag-lørdags arbejdet for mig, så vil jeg slappe af med et nyt strikketøj, som jeg begyndte på i går aftes. Jeg måtte lige ud og købe en 40-cm rundpind i formiddags, nu skal jeg se, om jeg kan få det til at virke, ellers bliver det en 80-cm og “magic loop”.
Sådan 1½ times kraftig massage gør noget for mine muskler i nakken, skuldre og arme – og resten af kroppen får også en omgang. Selv om jeg ikke synes, jeg har ondt i benene, så kan jeg sandelig godt mærke, når massøren tager fat i mine lægge! Jeg er ikke pivet, og det må gerne gøre ondt, så hjælper det!
Jeg strikker og syr for meget – jeg ved det jo godt, og jeg skal blive bedre til at slappe af i skuldrene og ikke kigge ned med bøjet nakke for længe ad gangen. Hmm, det må jeg prøve at huske.
Men jeg er glad for, at jeg har fundet en god massør, der samtidig er sød at snakke med. Jeg er temmelig sikker på, at det er noget, jeg vil gentage ofte.
Da jeg kom hjem, havde jeg haft gæster – ja, det havde jeg jo så ikke, men der stod en gavepose med indhold og brev udenfor døren:
Sikke en sød kurv, til opbevaring af strikketøj, fyrfadslys el.a.! Som tak for en lille tjeneste, jeg har gjort Kirsten ved at formidle salg af hendes quilteramme her på bloggen – det havde hun ikke behøvet, jeg hjælper gerne. Men det er en sød tanke og en sød kurv! Tak!
Inden jeg kører ind til byen for at få en tiltrængt gang kropsmassage – eller kropsterapi, som nogen kalder det, for især mine værkende skuldre og arme, vil jeg lige vise et meget flot puttetæppe, som jeg syede lukkekant på i går:
Jeg skal ikke tage æren for tæppet – det er kun afslutningen af det, jeg har præsteret, det er syet af Jette i Vordingborg og quiltet af Laila på Depotgårdens long-arm-quiltemaskine. Jeg synes, det er mega flot! Tænk en gave at få for et barn på julemærkehjem!
På 5 års dagen for Sørens død er jeg kommet så langt, at jeg kan tænke på dagen og savnet uden at blive beklemt. Jeg er kommet videre, og selv om jeg f.eks. er rigtig glad for, at jeg fik Sørens vielsesring lavet til en sød ring, som jeg bærer med glæde, så har jeg det fint og har lært at leve mit alene-liv.
Men det var alligevel meget hyggeligt, at jeg ved et tilfælde lige så en dejlig video fra vores 40 års bryllupsdag sammen med mit barnebarn Christian, der har “skrivedag” fra gymnasiet i dag og derfor kom fra morgenstunden for at hjælpe med at skifte til vinterdæk på min bil (det er dejligt, at de unge hjælper mig med den slags!).
Vi fik en kop te bagefter og sad og snakkede hyggeligt, og hvordan det nu kom, det ved jeg ikke, men vi snakkede om den udflugt til Romsø, som Søren arrangerede for familien, da vi havde 40 års bryllupsdag i 2004. Den kunne Christian ikke huske, og så ville jeg vise ham billeder på pc’en, men kom lige i tanker om, at jeg da har en video, som Sørens nevø Tune har lavet af billeder, han samlede fra alle deltagerne:
Det var en fantastisk dag, hvor vi mødtes på havnen i Kerteminde, og sejlede med postbåden over til den lille ø Romsø, hvor der ikke længere bor nogen fast.
Vi medbragte en kæmpestor madkurv fra Pejsegården + øl og sodavand, min søster havde sørget for kaffe og rundstykker til formiddagskaffen, samt en meget stor presenning, hvor vi kunne sidde alle sammen:
I det skønneste maj-solskinsvejr gik vi øen rundt og så masser af dådyr og en lille sø med svaner og frøer..
..og den gamle skole:
Jo Christian kunne godt huske det, når han så billederne, her er han sammen med sin fætter Frederik, de er 7 år, og deres grandfætter Anders.
Tilbage på “lejrpladsen” spiste vi frokost og hyggede os, børnene var endda ude at soppe.
Det var en dejlig dag – og som jeg sagde til Christian: “her er resultatet af 40 års ægteskab 😉 ” – ja næsten, for siden er der jo kommet en lille Victor til!
Det er en meget flot video, Tune har lavet, med flot underlægningsmusik, så det var en god oplevelse lige i dag – ved et tilfælde! Hyggeligt at se den sammen med Christian!
Jeg har lige modtaget en meget smuk “top”/UFO med posten fra Annie i København
Altså – jeg bliver SÅ glad, når jeg får sådan et fint restetæppe (som hun selv skriver). Jeg elsker selv at bruge rester, og den er så harmonisk og fint syet, i hånden!
Det er jo sådan set ikke noget nyt, men jeg kan stadigvæk blive rørt over, at patchworkere rundt om i landet syr så fine ting og ovenikøbet spørger, om det kan bruges? Jeg skal nok finde én der har lyst til at quilte det – og det kan jo bruges af både en pige og en dreng, som får et minde for livet!