Så kører quiltningen. Jeg ruller altid quilten sammen og lægger den op over skulderen, så kan jeg rulle ud efterhånden som jeg har quiltet og begynde et andet sted.
Jeg har jo været på kursus hos HANNEs og lært af Pia, hvordan man f.eks. gemmer en personlig søm, så jeg altid kan finde den frem igen. Denne søm syr i buer hen over sømmen, og så kan jeg altid sy nøjagtig magen til, når jeg quilter á flere gange. Smart!
..af at “sandwiche” det tæppe, som nu er klar til at quilte.
Jeg var nødt til at holde en pause – eller rettere 2 pauser: én til en lille is til Diki 😉 – og én til en travetur i regnvejret!
Så nu kan jeg lidt igen og er i gang med at quilte. Jeg prøver en ny quiltesøm af, som jeg har set, og som jeg synes egner sig godt til dette tæppe.
Vore “tæppetanter” er flittige og meget kreative – det har jeg mange eksempler på. Og nu har jeg lige fået billeder af 9 (ni!) puttetæpper, som Nanna har monteret og quiltet af en masse blokke, som andre har syet efter hhv mønsteret for 2014 Syskrin – her:
..og 2013 Rundsav her:
Det foregår sådan, at der rundt om i landet bliver syet en masse “blokke” til puttetæpper efter det aktuelle årsmønster, og de bliver sorteret og sendt ud til “monteringstanter”, der monterer og quilter dem til flotte tæpper.
En af dem er Nanna, og når hun så ikke har helt blokke nok til det sidste og niende tæppe, så gør hun sådan her:
..og giver det en smuk bagside, der matcher:
Jeg kan næsten ikke få armene ned!
Jeg kom til at kigge 5 år tilbage i min blog, da jeg lavede indlægget om regnbuen i morges – og blev overrasket over, hvor meget det stadig berører mig at genopleve Sørens sygdom og død. Så det kneb lidt med at komme videre.
En tur ud i det pragtfulde vejr med Diki, møde med en sød lille Cairn Terrier, som han måtte lege med, og så en times tid ved symaskinen, det hjalp lidt.
Nu er toppen, syet af frasorterede puttetæppe-blokke 2009 Country Checkers + dem, jeg har syet som supplement, færdig – det er ikke så tosset. Så nu skal det kanter omkring, og så skal det quiltes.
..når en smuk regnbue viser sig ved solopgang, mens Diki og jeg går morgentur.
Jeg har jo altid haft noget med datoer, som sidder i baghovedet, og i dag, den 12. oktober, for 5 år siden, viste der sig en utroligt flot dobbelt regnbue, da vi kørte hjem til Brædstrup fra en lille indkøbs tur til Horsens, som skulle blive Sørens sidste bytur, før han ikke kunne komme ud mere.
Den dag vidste vi ikke, at det var begyndelsen til afslutningen, men om aftenen blev Søren meget dårlig, så Ebbe’s mor næste dag kom som forstærkning.
Men det var en dejlig oplevelse, som jeg ikke glemmer, den blev måske lidt symbolsk, og jeg tænkte på det igen her til morgen, selv om denne regnbue var noget mere beskeden og hurtigt forsvandt, da solen kom op.
Ja, man skal ikke lade sig distrahere, når man syr blokke sammen på den måde, som jeg foretrækker: jeg lægger bloggene op, som de skal være på det færdige tæppe, og så syr jeg dem sammen efter hinanden på den ene led, f.eks. på langs af tæppet, og derefter på den anden led. Det sidste er ikke så svært, det giver sig selv. Men man kan nemt komme til at tage en forkert blog i første omgang. Ikke mindst, når bloggene er sat på spidsen som her, så man faktisk syr diagonalt, når man syr sammen.
Men det lykkedes uden at skulle pille op! Nu venter anden omgang, men jeg tror, Diki og jeg skal have lidt frisk luft først.
Indimellem har jeg sat en høne over at koge lige så stille, så her dufter dejligt af høne og grøntsager! Men det kan godt passe sig selv på svagt blus.
Et af Dikis allerbedste stykker legetøj, en “slaske-kanin”, som han har fået af “Bodil”, da han var lille, var efterhånden noget medtaget og havde ikke noget fyld i maven!
Så da jeg tilfældigt så en ny nøjagtig magen til i et supermarked, kunne jeg ikke lade være med at købe den.
Hold da helt op, hvor blev han glad! Den fik simpelthen nogle rusketure, blev kastet op i luften – og i 2. omgang givet til mig under lystig knurren, så jeg kunne kaste den, og han kunne “fange den”. Igen og igen.
Han er nærmest helt udmattet efter den omgang!
Det er da dejligt, når man kan hjælpe hinanden, og det er vi gode til her i Andelsboligforeningen Ussinggård. En af de nyeste beboere venter barnebarn og strikker søde trøjer og dragter. Hun kom og bad om hjælp, for hun kunne bare slet ikke finde ud at få samlet bullen med ærmerne, hvorefter der skulle strikkes bærestykke. Det var ærligt talt også dårligt beskrevet, men på en rundpind kan man jo lave en løkke på wiren ved ærmegabet, så der bliver plads til ærmet, før man strikker videre på ryggen og gentager det ved næste ærme. Det havde hun aldrig prøvet før, men nu kom hun videre.
Det er “Trille-Rille”, hun strikker. Og den er vældig sød, men jeg synes, der mangler en bedre vejledning på dette punkt.
Mine naboer kunne godt lide den rå æblekage, som de fleste ikke havde fået før, så der blev taget 2 gange!
Vi spillede det sædvanlige banko om små pakker, jeg var langt fra banko i alle spil – indtil det sidste, hvor hovedpræmien altid er en flaske vin – den vandt jeg!
Og så hyggesnakkede vi, der kom alt muligt op, lige fra vores huse og haver til politiske spørgsmål om f.eks. asylsøgere, men også skolepolitik og forkælede børn, som ingen kan styre!
Underholdende eftermiddag i godt selskab.