1 maske!

Jeg kan ikke læse! Ikke ordentligt i hvert fald, i en opskrift!

ØV – strikke baglæns! Jeg havde ikke læst, at der på hver 4. pind skulle vendes 1 maske før sidste omslag, og fortsatte med at vende før sidste 2 masker både på hver 2. og hver 4. pind. Derfor kom maskeantallet ikke til at passe!

Volapyk?? Jamen sådan er Hanne Falkenbergs opskrifter: man skal læse grundigt og gøre det, der står.

Det er rettet nu. Og så strikker jeg fremad igen.

 

Dejlig Pinse…

…i godt selskab, alt for meget mad, shopping, sol og hygge.

Det har været rigtig dejligt, både Diki og jeg har hygget os i dejlige omgivelser, vi har fået en masse snak, jeg har strikket en hel masse til snakken. Og vi har – som altid – “gjort Blaavand” og det livlige butiksliv. Jeg finder ALTID nogle gode tilbud, denne gang både sko, bukser og bluser! Det meste af mit sommertøj fra før er jo blevet for stort, så det er dejligt at få nyt – 2 numre mindre!

Varm køretur hjem, men flot glidende trafik, og nu slapper vi bare af efter udpakning, Diki er træt!

Og jeg skal se, om jeg kan finde ud, hvor jeg har strikket forkert – for langt tror jeg – på den Ballerina, som jeg langt om længe er kommet i gang med. Det er et Hanne Falkenberg strikkekit, som jeg har haft liggende i flere år! Dejligt strikketøj.

Og så kom ældstesønnen lige til kaffe i Blaavand – på motorcykel! Kusinerne blev meget glade, moderen lidt bekymret! Men han klarer det stille og roligt, og det er en stor glæde for ham, at han kan transportere sig selv på det elskede køretøj.

Pinsesolen!

Det ser ud til, at vi får pinsesol – i hvert fald det meste af tiden!

Så Diki og jeg tager vest på og holder Pinse i Blaavand! Vi glæder os!

Jeg er så heldig, at jeg flere år i træk er blevet inviteret til at holde Pinse hos Sørens 2 kusiner i deres dejlige sommerhus, og både min gamle schæfer Whisky og lille Diki er meget velkomne også. Så det skal nok blive nogle hyggelige dage.

Lidt nyt skal man da have

Lidt fik jeg da ud af det. Jeg trænger i den grad til nye sommerbukser, efter at de næsten alle sammen er blevet for store!

Vi har heldigvis en lille tøjbutik her i Erritsø, hvor jeg fandt 2 par jeans. Hmm! – en lidt anderledes fornemmelse, at de skal sidde så stramt om benene, til gengæld er de kortere end dem, jeg har, så til mine korte ben er det vist udmærket.

Og så opdagede jeg lige, at jeg har fået 30% rabat – ikke dårligt!

Jeg plejer gerne at shoppe med kusinerne i Blaavand, når jeg er på besøg i deres dejlige sommerhus, så kan det være, jeg kan finde et par T-shirts også. Blaavand har mange gode butikker og et vældigt liv i byen her om sommeren.

Jeg nåede lige 10…

…Ditzy Donuts blokke – igen-igen –

050614 ditzy donuts blokke

Vi har som sædvanligt “swappet” omkring den 1. juni, men jeg havde ikke selv nået at sy blokke denne gang. Da der så kom nogle efternølere, efter at jeg havde sendt blokkene, kunne jeg nå at være med! Der er lidt mere sjov ved at bytte, når der er 5 deltagere, end 4, hvoraf én kun havde sendt 1 sæt = 2 blokke! Det er jo helt frivilligt, hvor mange, man sender, man får samme antal tilbage.

Så nu nåede jeg trods travlhed med Quiltefestival, konfirmation og konfirmationstæppe alligevel at få 10 blokke, som er det maximale, færdige, byttet og postet sammen med de andre 2 x 10, 1 x 8 og 1 x 2.

Det bliver da til noget alt sammen! Og det er både sjovt og flotte farver.

Et godt arbejdsbord

 

arbejdsbord

Det betyder rigtig meget, at det arbejdsbord, jeg bruger meget, har hæve/sænke funktion. Ikke mindst, når jeg skiftevis skærer, syr og presser. Som her, hvor jeg er ved at sy 10 blokke i Ditzy Donuts mønster.

Jeg skærer alle 10 stykker stof først, lægger dem ud på bordet, som de skal sys sammen, syr i den rigtige rækkefølge, presser og trimmer undervejs, syr igen osv.

Hver gang, jeg skal skære, presse og trimme, kører jeg bordet op. Og når jeg skal sy, kører jeg det ned igen! Det er godt for ryggen, og jeg kan mærke det med det samme, hvis jeg f.eks. skærer uden at køre bordet op.

 

Brandalarm kl 04.30

Hold da helt op sådan en infernalsk larm min brandalarm gav fra sig kl 04.30 i nat!

Jeg aner ikke, hvad der udløste den, men den startede, da jeg var på toilettet – som jeg altid er op til flere gange om natten.

Jeg har 2 alarmer, der står i forbindelse med hinanden, så den i soveværelset kan vække mig, hvis den i køkkenet udløses om natten. Jeg vidste ikke, hvilken af dem, der var startet.

Stakkels Diki – han var rædselsslagen. Hans hørelse er efter sigende mange gange mere følsom end min, og jeg syntes, det var infernalsk!

Brandalarmen har været aktiveret før, hvis noget har oset i køkkenet, og da har jeg skyndt mig at lufte ud, så stopper den.

Men her var jo ikke noget at lufte ud, for der var ikke antydning af røg.

Så i desperation ringede jeg (kl 4.35) til ældstesønnen, som fortalte mig, hvordan jeg skruer dem løse og tager batterierne ud, den udløste først! Men jeg vidste jo ikke, hvilken der var startet, så jeg tog den “forkerte” først, nemlig den i køkkenet, og det var åbenbart den i soveværelset, der var udløst først (gad vide hvem af os, Diki eller mig, der har udskilt “osen”?), og da jeg er nødt til at stå op på en stige for at nå dem, gik der yderligere et minut, før de begge var taget ned og der blev ro.

PUH HA! Jeg kan godt forstå, at Diki for én gangs skyld hoppede op i sengen til mig og lagde sig ved mine ben, noget han næsten aldrig gør, han sover i sin egen seng. Men i nat skulle han have tryghed!

Arbejdsdag i fællesskabet

Det har været arbejdsdag i Andelsboligforeningen Ussinggård, hvor jeg er en af andelshaverne. Det er første gang, jeg er med, og det handler udelukkende om Fælleshuset og dets omgivelser.

Så der blev tømt ud fra kælderen, hvor vi alle havde sørget for, at der var navn på vores ting, og resten blev smidt ud. Der er jo nogen, der flytter i årets løb, og så kan der stå ting og sager tilbage. Ligeledes i skabene på 1. salen, som vi må bruge, hvis vi mangler skabsplads hos os selv.

Og så blev der fejet spindelvæv ned i kælderen, luget i bedene omkring huset, skåret buske ned og fejet blade mm sammen. Én har en trailer, som kørte 2 fulde læs på genbrugspladsen med gamle havemøbler, madrasser, urtepotter og sække med haveaffald. Jeg var så heldig at redde mig et par krukker til haven, mens jeg samtidig fik 3 sække afklippede grene med fra min lille have – det var jeg godt tilfreds med.

En lille afslappet snak til en øl eller sodavand – så skulle de fleste vist hjem og have et bad efter den støvede affære. Men nu er der pænt og ordentligt i huset.

Fællesarealerne bliver i øvrigt vedligeholdt professionelt, det betaler vi til igennem den månedlige ydelse. Men det styrker fællesskabet, at vi sammen holder huset.

Det er fantastisk – intet mindre..

..så mange puttetæpper, vi har modtaget på Quiltefestivalen. Jeg er ENDELIG blevet færdig med at redigere billederne – hold nu fast:

Vi modtog 73 tæpper! De er nu alle fotograferet (min familie måtte være “tæppeholdere” til de 27), og billederne kan ses på www.putteaepper.dk fordelt på flere indlæg fra de sidste dage.

Her er bare 3 af de sidste 27, som alle er syet af Lone Olesen, Odense, og hendes elever på Nyborg Husflidsskole.

Bente og Lone lone olesen 9 lydias tæppe

Nu er vi i gang med logistikken – hvilke tæpper skal til hvilke julemærkehjem, og hvem har mulighed for at transportere dem, så vi kan spare portoen. Det er heldigvis ved at falde på plads ved megen velvilje hos implicerede tæppetanter!

Fundet!!

 

solbriller

Efterlyst og fundet: Victors solbriller!

Jeg fik lov at passe Victor i søndags, efter at vi – de overnattende gæster efter konfirmationen – havde indviet min dejlige terrasse med morgenmad:

morgenmad på terrassen morgenmad på terrassen victor

Hvor var det dejligt, at det var så fint vejr, at det var muligt.

Victors forældre og Gudmor (kaldet “Gud”) kørte lige et smut til Tyskland for at handle, og selv om Victor protesterede og var muggen over, at hans forældre kørte fra ham, så kender vi hinanden så godt, at det kun varede få minutter, så sad han lidt surmulende med solbriller på og så tegnefilm, som han elsker, i sofaen.

Så da forældrene efter hjemkomst til Brøndby efterlyste hans solbriller, ledte jeg i hele stuen og på terrassen, men kunne ikke finde solbrillerne.

Først dagen efter kom jeg i tanker om, hvor de kunne være: for at muntre ham lidt op, lod jeg ham hjælpe med at rede min elevationsseng og få lov at lege lidt med mekanikken, så han kunne køre skiftevis hoved- og fodgærde op og ned – det var sjovt! Og ganske rigtigt:

fundne solbriller

Der lå solbrillerne inde under sengen!