Film-galla med prisoverrækkelser på gymnasiet – så skal der klædes ud. Han er da meget god som James Bond!
Mit barnebarn Christian i sin fars bryllupstøj! Klar til fest.
Men – nej, han lod våbnet blive hjemme!
…nej ikke “af gær” – men af kål! Min mave har rumlet og boblet det meste af natten, så det ligefrem forplantede sig ned i madrassen, så jeg kunne høre det i det øre, der lå på puden! Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Og den eneste forklaring er det lille, friske spidskål, jeg fik til aftensmad!
Luften “gik af ballonen” hen under morgenstunden! Og jeg var ikke dårlig heldigvis, men det var dog utroligt!
Det gik fint med at quilte på min egen maskine, og jeg blev færdig med midten, så nu mangler der quiltning i kanterne samt lukkekant.
Pause – og nu i gang igen!
De sidste dage har budt på nogle bekymringer i styregruppen for Projekt Puttetæpper. Sidste år ved denne tid startede min sygehistorie med et frygteligt galdestensanfald, som førte til 3/4 års undersøgelser, scanninger og 6 kikkertoperationer. Jeg har det heldigvis helt fint nu. Samtidig stoppede de 2 øvrige medlemmer af den daværende styregruppe.
Men nu er 2 af 4 i den nye styregruppe blevet ramt af sygdom, den sidste er tilsyneladende ramt på samme måde som mig! Hvor har jeg ondt af hende!
Det betyder, at vi er blevet lidt færre til at passe Puttetæppe-boden på Quiltefestivalen i Aulby torsdag og fredag – men så er det dejligt, at det er nemt at finde hjælpere til at træde ind – ligesom det var sidste år! Dejlige mennesker i et dejligt projekt!
Det tæppe, jeg ville quilte på long-arm-maskinen, bliver ikke min debut! Jeg tør ikke starte med så stort et tæppe, så det bliver quiltet herhjemme. Jeg har haft lidt problemer med at samle det, men nu ligger det klar.
Så må den store maskine vente til næste tæppe, som bliver et lidt mindre. Det er sin sag at springe ud i det med så stort et tæppe, hvis det så ikke bliver pænt.
..og prøver at quilte et tæppe på long-arm-maskinen!
Kriller i maven!
Diki og jeg fandt 4 par dejlige sokker i en pose bag vandkanden, da vi kom hjem i forgårs – jeg regner med, at de er til børnene på julemærkehjemmet Fjordmark – men hvem har strikket dem?
Vi trækker lod om 3 præmier den 1. juni, og de 4 par giver 4 lodder i lodtrækningen, så kom frit frem, send mig en mail eller skriv en kommentar her, tak!
Nu har jeg været henne og gøre min borgerpligt – som jeg altid har gjort. Men aldrig har jeg da være ude for så dårlig valgafvikling!
Der var nærmest ikke afmærket udefra, hvor man skulle gå hen i forhold til de 3 forskellige borde, man skulle aflevere sit valgkort ved – og da der var enorm forskel på køerne, var det faktisk vigtigt. Der var nemlig 4 gange så lang kø ved bord 1 som ved bord 2 og 3. Og først inde ved dørene til hallen sad der nogle hjemmegjorte skilte på afrevne stykker papir (!) med bord numrene, så hvis man var gået forkert og skulle begynde forfra (det var der nogen der måtte), så var det forfra = med 1 times yderligere venten!
Jeg skulle desværre stemme ved bord 1, og det tog 4 gange så lang tid at komme frem! Lig med 1½ time! Ja, det er rigtigt: 1½ time i kø! Det er da godt, jeg ikke er handikappet eller svagelig.
Men jeg kunne godt se, hvad der var galt, da jeg endelig kom frem: det var nogle kludrehoveder, der var valgtilforordnede!!! De kom til at bytte rundt på de 2 valgkort og blev derved helt forvirrede, skulle så begynde forfra – det skete ikke for mig, men da han havde fundet mig på listen, opdagede en af de andre, at han havde gjort fejl ved en af de foregående – så smækkede han listen i igen for at rette den fejl, og så måtte han begynde forfra med at finde mig – igen!!! Og så sad han og jamrede: “Hvordan kan det være, det sker?” Hold da op, nogle amatører! Ja, jeg ved godt, at det er almindelige borgere, udpegede af de respektive partier. Faktisk har jeg selv været valgtilforordnet mange gange tidligere og netop siddet med lister og stemmesedler, så det var til at græde over, at de var sådan nogle kludrehoveder!
ØV!!! Vi bor i et moderne land med valg gennem mange år, ikke et U-land!
Victor har været med sine forældre og sin gudmor på sin første udlandsrejse med fly – til Rom!
Italienerne kunne ikke stå for det lyse hår og de blå øjne (det har jeg også prøvet med hans far og farbror), så da der ikke lige var “børnemenu” på spisekortet, spurgte hans far efter en lille pizza? Og hvad kom tjeneren så med? Specielt fremstillet til Victor:
En kanin-pizza! Ikke et øje tørt!
Det skal måske lige tilføjes, at Victor dirigerer selv sutten, han havde bare lige sovet, derfor!