Havearbejde

Jeg har ikke fysik til havearbejde! Så er det godt, haven er så lille. Men nu trængte den til at blive gjort ren og græsset var langt.

Men selv om den er lille, så er det uvant arbejde for mig, og jeg var helt opløst bagefter – det var også varmt. Et bad hjalp, men jeg har været træt resten af dagen.

Det hjælper på humøret at kigge på resultatet, for forhaven er pæn nu, baghavens lille græsplæne må vente til i morgen. Jeg SKAL lære at passe den lille have selv, og jeg vil også gerne, det er hyggeligt at se, hvad der kommer op nu, det bliver jo min første sommer med denne have. Og der er overraskelser, i dag har jeg opdaget nogle nelliker, forleden var det engblommer, og der er også nogle fine gule, der kunne ligne gule anemoner, men større. Mine medbragte rhododendron blomstrer så flot lige nu, men desværre ser det ud til, at Agapantus’erne er døde i vinter. Gad vide, om de kan købes i DK? Ellers må jeg finde noget andet at plante i de store krukker.

Tak for i dag, BeBe!

 

diki og bebe 5

Så glade er de for hinanden, BeBe og Diki! Meen bemærk nedenfor, at det er Dikis klov, BeBe forsøger at stjæle!

diki og bebe 4

Og nu er BeBe’s familie kommet fra konfirmation på Sjælland og har hentet BeBe, der slet ikke så, at det var hendes Mor, der kom ind ad døren, men gøede ad hende – søvnig som hun var.

Det har været en hyggelig dag!

 

De er sjove sammen..

..Diki og BeBe! Vi var ude og gå eftermiddagstur, og det er faktisk en fornøjelse, for de går pænt begge 2. BeBe er lidt mere nysgerrig end Diki, som kender terrænet, så det tager lidt længere tid med BeBe, fordi hun skal undersøge alting.

Diki holder sig mod sædvane ½ skridt bag ved mig, så han har snuden lige ved min læg – hvorfor? Han passer på mig og tror, han styrer! Det gør han ikke, når vi er alene ham og mig, men nu er vi en “flok” ! Sjovt!

Vi besøgte lige ældstesønnen, som var ved at beskære et træ med sønnens hjælp, så hundene fik lov at løbe i den indhegnede have. Så kom nabokonen ud, hun synes, Diki er så sød, så jeg kaldte på hende, så hun kunne se BeBe over hækken. Guud! Har du affarvet Diki??? Ja, det kunne man jo godt tro med den “lyserøde” farve, BeBe har.

På vejen hjem kunne jeg igen glæde mig over, hvor smukt de går ved siden af hinanden. Og da vi nåede min lille vej, gik BeBe helt af sig selv ind fra Bygaden – her havde hun været før! Ja én gang, i formiddags (og ellers i bil), så det var da meget flot!

Aftensmad til hundene, en tumletur, hvor de selvfølgelig “slås” om den samme klov, selv om der er nok at vælge imellem – og nu gik de omkuld!

Vi har en sød og livlig gæst

Der er liv og glade dage i huset i dag!

bebe

Dejlige lille BeBe, Dikis “kusine” på 4 måneder er på besøg.

diki og bebe

Så de tumler både ude og inde

diki og bebe 3

Jeg troede ellers, at når vi gik en lang tur, så ville der falde ro over dem, men først nu, efter 5 timer!, er de lige pludselig gået ud som 2 små lys!

samme kurv

Ikke i samme kurv, det varede kun et øjeblik, og BeBe var for hurtig, til at jeg kunne fange idyllen! Så nu ligger de begge i arbejdsværelset, så de er nær ved mig, den ene i kurven, den anden på gulvet, langt væk i dyb søvn.

Men de er ellers fine venner og kan godt enes om legetøj og bideting, så det er meget hyggeligt. Hun er så lækker, den lille!

Humlemagsinet og Napoleon

På miniferiens sidste dag besøgte vi Humlemagasinet i Harndup, for mit vedkommende for 3. gang, for mine ledsagere var det første gang,

kusinerne

..men de var også begejstrede for alle de spændende gamle ting, ikke mindst dukkesamlingen, som er helt unik.

napoleon

Særudstillingen i år handler om Napoleon og Josephine, og det er måske ikke det, der interesserer os mest..

napoleons seng

..men der var mange sjove ting samlet sammen..

napoleon nips

..og så er det lidt spændende, at Josephine faktisk er stammoder til så mange kongehuse: det danske, norske, svenske, græske osv, og det var også illustreret.

porcelæn

Men det allerbedste er stadig dukkesamlingen (den er permanent) med de utroligt flotte dukker, som skaberen Elisabeth Gynther Eriksen selv har modelleret og klædt på med mange fine detaljer. Jeg har vist en fotoserie før, HER . Men jeg kan blive ved med at finde nyt.

helte..som her Thycho Brahe og andre gamle helte.

henrik og elisabeth

..og engelske Kong Henrik med sine 8 dronninger + Dronning Elisabeth I.modeller 2Der er også dukket nye ting op, som her en masse modeller, som skaberen har arbejdet med for at få det hele så autentisk som muligt.

modeller modeller 3

Sikke en tålmodighed!

Hjemme fra forårstur

syrenhegn

Det har været en nostalgisk og smuk tur til Assens, Haarby, Faaborg, Kerteminde og Harndrup.

De blomstrende syrener langs alle veje (vi kørte udelukkende på små veje)..

syrener

..var betagende smukke!

rapsmarker

Rapsmarkerne, der næsten blænder, så stærkt gule er de…

rugårdsvej

..gadekær med ællinger, og et “Rugårdsvej”-skilt, som vi fik meget sjov ud af, fordi Rugårdsvej er så lang fra Odense til Middelfart, at numrene kommer helt op på næste 1000! Og så pludselig vendte de omvendt – ikke til at finde ud af!

hotel faaborg

Dejligt hotel med god mad og gode senge, det var ikke så dårligt.

Vi var 3 gamle “piger”, der hyggede os, og uden at have ret meget på programmet oplevede vi alligevel meget bare ved at køre rundt.

Man kan sagtens mærke, at foråret er længere fremme på Fyn end i Jylland, og langs med vejene var der mange små salgsboder med friske, nye danske kartofler og endda også friske asparges, så dem måtte vi jo have nogen med hjem af!

Fin lille ferie!

Ren nostalgi

Fra det frodige sydfynske land! Her er så utroligt smukt lige nu med alle de lysegrønne træer, og blomstrende syrener allevegne, vi kan slet ikke blive træt af at nyde landskabet!

Det har været en helt nostalgisk dag, hvor jeg har genset og vist kusinerne, som jeg holder ferie med, min barndoms sommerhus i Nyborg, hvor hele min mødrene familie: Mormor, Morfar, Moster, Onkel og vi 4 søstre holdt ferie alle somre, indtil jeg var 13 år. Huset er nu helårsbeboelse, en villa, der ligger helt ned til Storebælt som 1 af 4 huse med en helt unik beliggenhed. Det var ikke sådan, vi opfattede det dengang, det var bare dejligt, at vi boede så tæt på vand og strand.

Vi var også på en lille visit ved min afdøde Fasters sommerhus, der også ligger ned til Storebælt, men på et meget mere anonymt og spændende sted.

Og det egentlige mål: Johs. Larsen museum i Kerteminde nåede vi slet ikke, fordi vi havde travlt med at beundre alle de skønne steder.

Og så havde vi en aftale med min søster i Kerteminde, som bød på en meget lækker frokost med bl.a. nye store friske grønne asparges, frisk, varmrøget laks og fynsk rygeost!. Inden vi kørte derfra så vi endnu et unikt sommerhus med beliggenhed ned til Storebælt, nemlig deres nye familiesommerhus – hold da op, hvor lækkert!

Aiij – ferie, i godt selskab

Miniferie i det fynske! Så skønt at køre på de små landeveje i alt det lysegrønne, selv egen er sprunget ud nu, og der er smukke syren-hegn overalt, ligesom man husker det fra barndommen (jeg er jo fynbo, selv om det er længe siden). Og mange steder står der skilte med “nye danske kartofler” – dem må vi have nogen med hjem af!

Tænk, det lykkedes i første forsøg at køre direkte hen til Tante Johannes bindingsværkshus i Hårby (min Fars tante), hvor jeg har holdt flere efterårsferier for , ca 60-62 år siden! Det så ud nøjagtig som dengang – utroligt.

Og senere, ligeledes i første forsøg, kørte vi forbi “Karen Brahes hus” / kampestenshus i Svanninge, som engang tilhørte min Tante Rosa!

Ærgerligt, at det har regnet det meste af dagen, men vi nyder det alligevel.