Det gør jeg ikke! Jeg strikker, mens Mormor er optaget af PC’en!!! Ha, ha, ha!
Og det er ikke Diki har der har lært mig det, for han sov bare, æv, bæv, det er da min Mor, der har lært mig det!
..Diki og BeBe! Vi var ude og gå eftermiddagstur, og det er faktisk en fornøjelse, for de går pænt begge 2. BeBe er lidt mere nysgerrig end Diki, som kender terrænet, så det tager lidt længere tid med BeBe, fordi hun skal undersøge alting.
Diki holder sig mod sædvane ½ skridt bag ved mig, så han har snuden lige ved min læg – hvorfor? Han passer på mig og tror, han styrer! Det gør han ikke, når vi er alene ham og mig, men nu er vi en “flok” ! Sjovt!
Vi besøgte lige ældstesønnen, som var ved at beskære et træ med sønnens hjælp, så hundene fik lov at løbe i den indhegnede have. Så kom nabokonen ud, hun synes, Diki er så sød, så jeg kaldte på hende, så hun kunne se BeBe over hækken. Guud! Har du affarvet Diki??? Ja, det kunne man jo godt tro med den “lyserøde” farve, BeBe har.
På vejen hjem kunne jeg igen glæde mig over, hvor smukt de går ved siden af hinanden. Og da vi nåede min lille vej, gik BeBe helt af sig selv ind fra Bygaden – her havde hun været før! Ja én gang, i formiddags (og ellers i bil), så det var da meget flot!
Aftensmad til hundene, en tumletur, hvor de selvfølgelig “slås” om den samme klov, selv om der er nok at vælge imellem – og nu gik de omkuld!
Der er liv og glade dage i huset i dag!
Dejlige lille BeBe, Dikis “kusine” på 4 måneder er på besøg.
Så de tumler både ude og inde
Jeg troede ellers, at når vi gik en lang tur, så ville der falde ro over dem, men først nu, efter 5 timer!, er de lige pludselig gået ud som 2 små lys!
Ikke i samme kurv, det varede kun et øjeblik, og BeBe var for hurtig, til at jeg kunne fange idyllen! Så nu ligger de begge i arbejdsværelset, så de er nær ved mig, den ene i kurven, den anden på gulvet, langt væk i dyb søvn.
Men de er ellers fine venner og kan godt enes om legetøj og bideting, så det er meget hyggeligt. Hun er så lækker, den lille!
På miniferiens sidste dag besøgte vi Humlemagasinet i Harndup, for mit vedkommende for 3. gang, for mine ledsagere var det første gang,
..men de var også begejstrede for alle de spændende gamle ting, ikke mindst dukkesamlingen, som er helt unik.
Særudstillingen i år handler om Napoleon og Josephine, og det er måske ikke det, der interesserer os mest..
..men der var mange sjove ting samlet sammen..
..og så er det lidt spændende, at Josephine faktisk er stammoder til så mange kongehuse: det danske, norske, svenske, græske osv, og det var også illustreret.
Men det allerbedste er stadig dukkesamlingen (den er permanent) med de utroligt flotte dukker, som skaberen Elisabeth Gynther Eriksen selv har modelleret og klædt på med mange fine detaljer. Jeg har vist en fotoserie før, HER . Men jeg kan blive ved med at finde nyt.
..som her Thycho Brahe og andre gamle helte.
..og engelske Kong Henrik med sine 8 dronninger + Dronning Elisabeth I.
Der er også dukket nye ting op, som her en masse modeller, som skaberen har arbejdet med for at få det hele så autentisk som muligt.
Sikke en tålmodighed!
Det har været en nostalgisk og smuk tur til Assens, Haarby, Faaborg, Kerteminde og Harndrup.
De blomstrende syrener langs alle veje (vi kørte udelukkende på små veje)..
..var betagende smukke!
Rapsmarkerne, der næsten blænder, så stærkt gule er de…
..gadekær med ællinger, og et “Rugårdsvej”-skilt, som vi fik meget sjov ud af, fordi Rugårdsvej er så lang fra Odense til Middelfart, at numrene kommer helt op på næste 1000! Og så pludselig vendte de omvendt – ikke til at finde ud af!
Dejligt hotel med god mad og gode senge, det var ikke så dårligt.
Vi var 3 gamle “piger”, der hyggede os, og uden at have ret meget på programmet oplevede vi alligevel meget bare ved at køre rundt.
Man kan sagtens mærke, at foråret er længere fremme på Fyn end i Jylland, og langs med vejene var der mange små salgsboder med friske, nye danske kartofler og endda også friske asparges, så dem måtte vi jo have nogen med hjem af!
Fin lille ferie!
Fra det frodige sydfynske land! Her er så utroligt smukt lige nu med alle de lysegrønne træer, og blomstrende syrener allevegne, vi kan slet ikke blive træt af at nyde landskabet!
Det har været en helt nostalgisk dag, hvor jeg har genset og vist kusinerne, som jeg holder ferie med, min barndoms sommerhus i Nyborg, hvor hele min mødrene familie: Mormor, Morfar, Moster, Onkel og vi 4 søstre holdt ferie alle somre, indtil jeg var 13 år. Huset er nu helårsbeboelse, en villa, der ligger helt ned til Storebælt som 1 af 4 huse med en helt unik beliggenhed. Det var ikke sådan, vi opfattede det dengang, det var bare dejligt, at vi boede så tæt på vand og strand.
Vi var også på en lille visit ved min afdøde Fasters sommerhus, der også ligger ned til Storebælt, men på et meget mere anonymt og spændende sted.
Og det egentlige mål: Johs. Larsen museum i Kerteminde nåede vi slet ikke, fordi vi havde travlt med at beundre alle de skønne steder.
Og så havde vi en aftale med min søster i Kerteminde, som bød på en meget lækker frokost med bl.a. nye store friske grønne asparges, frisk, varmrøget laks og fynsk rygeost!. Inden vi kørte derfra så vi endnu et unikt sommerhus med beliggenhed ned til Storebælt, nemlig deres nye familiesommerhus – hold da op, hvor lækkert!
Miniferie i det fynske! Så skønt at køre på de små landeveje i alt det lysegrønne, selv egen er sprunget ud nu, og der er smukke syren-hegn overalt, ligesom man husker det fra barndommen (jeg er jo fynbo, selv om det er længe siden). Og mange steder står der skilte med “nye danske kartofler” – dem må vi have nogen med hjem af!
Tænk, det lykkedes i første forsøg at køre direkte hen til Tante Johannes bindingsværkshus i Hårby (min Fars tante), hvor jeg har holdt flere efterårsferier for , ca 60-62 år siden! Det så ud nøjagtig som dengang – utroligt.
Og senere, ligeledes i første forsøg, kørte vi forbi “Karen Brahes hus” / kampestenshus i Svanninge, som engang tilhørte min Tante Rosa!
Ærgerligt, at det har regnet det meste af dagen, men vi nyder det alligevel.
..må man vist kalde min fremgangsmåde i dette projekt:
..hvor jeg er ved at sy et puttetæppe af en stor UFO = en stor stak “Hexagon-blomster”, mere eller mindre syet sammen, i alle mulige rester. Jeg har fået en stor pose med det hele af en af “kludekonerne”, som var blevet træt af det.
Nu har jeg syet nogle af “blomsterne” færdige og er så småt begyndt at sy dem sammen. Men i stedet for at lægge det hele op på én gang og lave en samlet planlægning af designet, så tager jeg det i starten lidt tilfældigt og syr nogle sammen, som det nu kommer sig, dog med blik på, hvilke, der klæder hinanden.
Når jeg er nået et stykke ad den vej, vil jeg nok lægge det op, så jeg kan bedømme størrelse og fordeling. De er meget forskellige i farverne, “blomsterne” idet der helt tydeligt er brugt flere rester end planlægning! Den oprindelige tanke med designet var anderledes, da skulle blomsterne flette sig mere imellem hinanden – sådan bliver det ikke. Nu er det jo mig, der bestemmer 🙂
Men det skal nok ende med at blive rigtig sødt. Igen-igen: hvor er det dejligt, at nogen overlader deres UFO’er til Projekt Puttetæpper, så der kommer noget ud af det til glæde for nogle børn! Tak!
Hvordan kunne jeg dog tro, at mine børn havde glemt Mors dag? Det havde de selvfølgelig ikke (det ville ikke ligne dem), opmærksomhederne kom bare først lidt op på dagen.
Der var både blomster og slik.
En flot stor Orkidé fra yngstesønnen..
..en yndig buket fra datteren..
..og vingummi fra ældstesønnen.
Samt hyggeligt besøg fra de herboende.
Men jeg så lige ud af vinduet, at blomsterhandleren kom med blomster til nogle af mine naboer kl 16 – det er da sent !
Til gengæld så jeg i morges før kl 8, at den lokale blomsterhandler havde et hav af fine buketter stående klar udenfor butikken!
Tak for blomster og slik, “unger” !
Diki er lidt stille i dag – i går aftes var han bare træt!. Og i nat kom han op til mig i sengen, måske fryser han? for det plejer han ikke, det kan også være, han bare skulle have nærhed! For der er ingen tvivl om, at han synes, det er noget mærkeligt noget – der er noget, der er anderledes, og han ved ikke, om han skal være flov eller ked af det?
Men jeg synes, han er så dejlig, og det fortæller jeg ham hele tiden!
Så kan jeg få lov at klø ham på maven, som nu ingen filter har!
Han skal nok bare vænne sig til, at der mangler noget, og jeg skal nok få hans selvtillid tilbage!
Jeg synes, det er så dejligt, at jeg kan se hans øjne ordentligt. Og så er hans pels bare SÅ BLØD!