Mors dags blomster

Mine børn er altid søde til at sende mig blomsterhilsner på Mors dag!

 

Sønnesønnen, som har været her for at skifte mine dæk, kom med et meget flot orkidé fra sin Far.

Og datteren kom med en skøn buket på vegne af sin lillebror, som bor i København:

…samt nogle fine engelske pelargonier til haven – de dufter, bare man gnider bladene lidt – dem skal jeg have plantet i krukker, så har jeg glæde af dem hele sommeren.

Jeg bliver så glad for de søde hilsner! Datteren og jeg fik nogle timers hyggelig snak om alt muligt i solen på terrassen, til en kop kaffe og en rabarbertærte!

Tak alle 3! og jeres familier.

Op på hesten igen!

Jeg var inviteret til te og varme hveder hos sønnen og hans familie i går aftes, og det var meget hyggeligt.

Vi havde en meget hyggelig aften. Christina var “andet steds engageret”, hun er meget aktiv i elevarbejde på gymnasiet, hvor der skulle være et arrangement senere, som Christian også skulle med til, så svigerdatteren kørte ham og hans kammerat Rasmus derud, så snart, vi havde spist de lækre hveder med pålæg. Utroligt så mange, man kan spise! Christian kører ellers meget ofte for kammeraterne, men de skulle have øl i går aftes – og så kører han ikke!

Og så så vi lige en udsendelse på lokalt TV, som Christian har lavet, han er i praktik og ved at blive ret dygtig. Han skal begynde på Medieskole i Viborg til august, det er meget spændende.

Så i dag arbejder jeg! Skærer blokke til:

Jeg har lige skiftet skærehjul – hold da op en forskel, det gør.

Post Nord igen – igen

Tænk, nu er det kommet dertil, at man ikke tør sende f.eks. en invitation ud med Post Nord!

Det kan jo være, at den ikke kommer ud, før begivenheden finder sted!

Så når Post Nord beklager sig over, at det er pga at vi bruger mails i høj grad, så er de selv med til at opfordre til at bruge mails!

Forleden læste jeg om et medlem af Dansk Patchwork Forening, der ikke havde modtaget sit medlemsblad og efterlyste det igennem foreningen, ikke bare én med 2 gange – dvs at der blev sendt 3 blade, før hun modtog et – ca 1 måned forsinket! Og de 2 første er ikke dukket op!

Hvad sker der med Post Nord! Jeg kan ikke forstå, at der bliver skrevet så meget om, at det “er synd” for dem, og at det er vi danskere, der ikke bruger dem, så de skal til at fyre personale. Hvis de har for mange ansatte, hvad laver de så, når vi ikke får vores post?

Heldigvis er der også små glæder!

Årets første is! Hjem-is var på besøg i dag – det måtte fejres med en “mælkedreng”!

Øj – hvor den blev nydt!

Og i formiddags havde jeg besøg af Rie, som er en meget flittig og hyggelig tæppetante, der er gået på efterløn for ikke så længe siden og bruger en masse af sin nye fritid på at sy puttetæpper.

Hun havde en gave med til mig…

…en “UFO” fra en patchworker, der ikke syr puttetæpper, men som gerne ville give sit UFuldendte Projekt til os – og da Rie ved, at jeg syr japansk foldeteknik, skulle jeg have denne kurvfuld! Meget fint syet, og mange blokke klippet og lige klar til at sy. Og den fine kurv fulgte med!

Man skal huske at glædes!

Rie havde også 3 flotte puttetæpper med (det ene har været vist på billede før) – her er de alle 3:

 

Unge arme!

Det er godt at kende nogle unge mennesker, når man skal have hjælp i et senior-andels fællesskab som her, hvor jeg bor. Jeg er flaghejser sammen med vores formand (begge kvinder!) – og forleden dag lå vimplen på jorden i blæsevejret! Snoren var knækket!

Så er det fint, at vi har en praktisk “yngstebeboer”, der løser mange håndværker opgaver for foreningen! Ovenikøbet har han nogle unge mennesker i sin familie, som vil give en hånd med, når flagstangen skal ned og ligge – og op igen!

Men hvem var det så lige, der blev hentet, da snoren skulle bindes i med de rette knob? – Det var så den gamle bedstemor-flaghejser! for de var ikke sikre på, at de kunne gøre det rigtigt!

Godt, vi kan supplere hinanden! Tak for hjælpen!

Det er værst om natten..

..så kører tankerne rundt i hovedet – hvordan skal det går med sønnen?

Jeg har ingen løsninger, og jeg ville sådan ønske, at der var nogen, der kunne hjælpe ham! Nu har han afmeldt sin svømmetræning, som er det eneste motion, han kan holde til, og som helt sikkert gavner ham.

Han har også afmeldt andre ting – en afsluttende prøve på sygehuset – hvad skal det gøre godt for?

Jamen hvad skal det gøre godt, at han melder sig ud af alting?

Jeg fordøjer – det er svært: fra glæde til stor vrede!

Sundhedsvæsenet i vores velfærdssamfund har nogle svære brist!

Et af af dem er læger, der dækker over hinanden!

Jeg har aldrig i deltaljer fortalt om min søns sygdom, men denne gang er det for tykt – og nu vil han give op! Han orker ikke mere.

Han fik pga slidgigt en ny hofte som 40-årig (hårdt arbejde i mange år, aldrig bange for at tage fat). Efter 4 år fik han flere og flere smerter i den, så det blev aftalt, at den skulle skiftes. Men under operationen besluttede den opererende overlæge – uden patientens viden – at lade den sidde, fordi den sad godt! I stedet løsnede han nogle sener og muskler – hvad det så gik ud på?

Og fra den dag kunne han ikke gå! Yderligere glemte man at indkalde ham til genoptræning, så der kom aldrig gang i musklerne.

Efter 1 år med smerter og krykker blev han sendt til OUH, hvor han fik en ny hofte fastgjort med skruer – UDEN GARANTI! Men ingen opfølgning, kontrol eller lign.!

Det hjalp ikke, og siden er det gået støt tilbage, fik slidgigt i skuldrene af at gå med krykker, så han nu sidder i kørestol. Han har selvfølgelig mistet sit arbejde, og efter at sygedagpengene ophørte, får han ingen form for økonomisk hjælp, fordi han selv for over 20 år siden tegnede en u-arbejdsdygtighedsforsikring, som han betalte til i dyre domme, og som han nu modtager ydelse fra – som modregnes i offentlige ydelser efter en lov, der trådte i kraft, mens han var på sygedagpenge.

Jobafklaring (lovpligtig) blev undladt af kommunen i 4 år, og da Jobcenteret endelig ville job-afprøve ham og arrangerede et “job”, hvor han skulle drikke kaffe med de gamle på et plejecenter (!), var det for sent, han kunne ikke holde til at sidde og vente på transporten til og fra. Det ville nok ellers have været muligt med et lille job (med lidt mening i) nogle timer om ugen.

Det er ikke kun fysikken, der ikke kan klare sådan en situation! Det kan psyken heller ikke, og en depression meldte sig. Hårdt for både ham og familien – det er opslidende og ulykkeligt.

Indimellem har genoptræning været forsøgt på flere forskellige måder, rygcenter, smertehåndtering, flere slags, osv, alle sluttede med en konstatering af, at ingenting kunne hjælpe.

I forbindelse med depressionen tog egen læge fat og fik en undersøgelse i stand på et andet sygehus, og optimismen spirede!

Den voksede endda, da samtale og scanning med den (nye) overlæge virkede positiv. Scanningsjournalen, som man selv kan hente på sundhed.dk, viste sig at være overraskende! Den beskrev, at de skruer, der blev sat i ved sidste operation, går igennem hofteskålen og ind i flere muskler! Musklerne er svundet ind! De beskrives som “svært atrofiske” = svær muskelsvind.

Det er da til at forstå, så nu må der ske noget! Genoptagelse af pensionssag? Genoptagelse af sag mod Sundhedsvæsenet, som Retslægerådet afviste, fordi det ikke var gjort noget forkert! Ny operation? (med stor betænkelighed, for tilliden er væk) – eller???

Og så ryger det hele på gulvet igen, da overlægens ord i journalen foreligger i dag:

Her bagatelliseres “penetreringen” = skruerne, der går gennem hofteskålen, og det nævnes ikke, at de går ind i musklerne. Musklerne beskrives som “atrofiske” = svundet ind / svært atrofiske, og den besværede gangfunktion begrundes dermed. Der er overhovedet ingen gangfunktion, han har siden 2012 ikke kunne løfte sit ben! Ikke destomindre anbefales optræning, gerne varmtvands svømmetræning, som vil kunne forbedre hans gangfunktion! – som altså er ikke-eksistrende!

Og udover en ultralydsvejledt hoftepunktur er nu kun en aftalt telefonisk kontakt tilbage – så slipper også denne overlæge sagen – og patienten!

Svømmetræningen har kommunen stoppet med at betale, så den betaler han selv og er i den forbindelse afhængig af, at familien har fri til at køre ham.

Er det virkelig sådan, at lægerne dækker over hinanden, med patienternes helbred som gidsel???

Retslægerådet afviste klagesagen, selv om det er ulovligt at operere anderledes end aftalt/planlagt. De forskellige læger kryber udenom, selv om det i samtaleforløb fremgår, at de godt kan se, det er mærkeligt, at der f.eks. ikke blev foretaget kontrol efter operationen i 2013 på OUH osv.

JEG GRÆMMES!

 

4. maj 2017

Vi er stadig nogle, der husker og mindes.

Vi blev taget op af vores senge for at være med i glæden den aften – det glemmer man aldrig. Jeg var gammel nok til at forstå.