Jeg kan stadig ikke få “Projekt Hyggesokkers” blog til at virke, så her kommer billeder af 2 store pakker med sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark:
Jytte Rasmussen, Værløse har strikket 21 par flotte sokker.
Birte og Jonna i Hovedgaard har strikket 19 par sokker.
Ældstesønnen havde fødselsdag i går, og det blev fejret i en meget snæver kreds med hans egen dejlige familie, der nu også omfatter Christinas søde kæreste, og så hans Mor! Humøret er i kulkælderen i øjeblikket, hvor alting ser meget sort ud i forhold til hans handicap og økonomien.
Men vi havde en dejlig eftermiddag og aften. Han havde selv lavet en skøn lagkage til eftermiddagskaffen, og hans kone lavede en lækker middag med super møre kalve rib-eyes, bagte kartofler, grøntsager og whiskysauce. Han er glad for at få besøg, og trods alt det triste kan vi godt hygge os og lave sjov.
Da Diki og jeg gjorde klar til at tage hjem igen, stod svigerdatteren med en “madpakke” til min aftensmad i dag – hold op, hvor er hun betænksom!
…quilte på long-arm-maskinen!
Ja, selvfølgelig kan de det! Det er nok ligesom mandlige sygeplejersker, de bliver ofte anæstesisygeplejersker, eller radiologer, fordi de føler mere udfordring ved det med maskiner!
Så da Marianne i går havde bestilt en gæste-quiltedag på Tekstilværkstedet, var det hendes mand, der stof for at styre “dyret”! Og det var han god til, og tydeligt glad for! Med Laila som hjælper og vejleder.
Det vil vil gerne se mere af!
Og resultatet blev flot – de havde begge grund til at være stolte!
Der er nogle søndage, hvor jeg ikke er tilfreds med det, jeg får lavet!
Det gælder ikke i dag – for jeg har fået 2 vigtige ting fra hånden, som jeg havde glædet mig til.
Jeg har syltet 3 kg rødbeder – jeg elsker simpelthen hjemmesyltede rødbeder, og de kan også godt bruges som en lille gave.
Og så – det allervigtigste, men også det, der bruger flest kræfter: Diki har fået den store tur med vask, føntørring og børstning!
Han “finder sig i” at blive vasket, selv om jeg godt er klar over, at han ikke synes, det er dejligt! Joh – han kan godt lide at stå under det varme vand fra håndbruseren! Men alt det sæbe, conditioner og skrubben, det er han ikke vild med! Til gengæld får jeg ondt i ryggen! Men han kan godt lide at blive frotteret (der går 3 store håndklæder til), og føn-blæseren, den er dejlig!
Jeg er blevet bedre til at børste, og Diki snor sig ikke så meget, så i dag gik det rigtig godt.
Så får han en belønning i form af en klov at gnave i.
Dejligt! Og han er bare så lækker nu!
Som jeg skrev forleden, er ældstesønnen i gang med et kæmpestort arbejde med at digitalisere sin Fars gamle smalfilm – det tager tid, men det er sjovt, og det kan han gøre, når han lader apparaterne gøre arbejdet, mens han selv ligger på sofaen ind imellem pga sit handicap.
Da jeg besøgte dem i går aftes, så vi nogle af dem, han har spillet over og lagt på en ekstern harddisk, som han kan forbinde med TV’et, så vi kan se det i stort format.
Kvaliteten er ikke, som den ville være i dag, men smalfilmene er mellem 42 og 60 år gamle og vist mange gange, så de er slidte, og farverne er sommetider mystisk blålige!
Det gør ikke noget! Vi – mest jeg – kan huske dem og huske, hvad de viser, og nogle gange kan jeg sige, hvad der sker – før det sker!
F.eks. en ubetalelig lille stump film fra 1970 hvor de 2 ældste børn, 4 og 2 år gamle, hjælper med at vaske op i køkkenet i det ældre hus i Egedesminde (Asiaat), vi havde som tjenestebolig. Datteren vasker af, stående på en skammel, og lige pludselig kan man se, hvordan hun kniber benene sammen og hopper ned – hun skal selvfølgelig tisse med alt det vand! På plads igen fortsætter hun, men lillebror forsøger at komme op på skamlen – det gider hun ikke, men Mor kommer med en stol, som han kan stå på, og så får han et viskestykke og tørrer af, men – pludselig kan man tydeligt se ham få øje på, at der drypper vand fra tallerkenen ned på gulvet! Så ham ned fra stolen med tallerkenen i den ene hånd og viskestykket i den anden, sætter tallerkenen på gulvet og tørrer gulvet med viskestykket! Og derefter tallerkenen!
Jeg ved, det kommer, har set det mange, mange gange, men griner hver eneste gang! Det er utroligt hyggeligt!
Alle de digitaliserede film kan senere lægges på DVD eller hvad det nu bliver til, så alle i familien kan få dem. Det er godt nok smart.
En uventet invitation i eftermiddags: “Er du hjemme – hvad skal du lave i aften? – Jeg har købt for meget kød, vil du komme og spise karbonader?” – det var svigerdatteren, og ja tak, det ville jeg da gerne, jeg havde ingen specielle planer.
Og så viste det sig, at det var den særlige opskrift på karbonader, som stammer fra min mor – eller rettere: som min mor klippede ud af et blad en gang og sendte til mig i Grønland, den hedder “Forloren Peking and” – men i vores familie har den altid heddet “Appelsinkarbonader”. Der er blandet rosiner og reven appelsinskal i det hakkede svinekød, som er stegt som karbonader, med pandesovs af fløde og appelsinsaft, serveret med ris! Det var dejligt, og hyggeligt sammen med børnene og barnebarnets kæreste, hjemme fra vinterferie i hhv Norge og Frederikshavn. De havde savnet hinanden 🙂
Jeg er ved at strikke en “Pyramide” af Hanne Falkenberg – eller det er sådan set ikke rigtig, for det er ikke hendes garn og ikke hendes design af farver, kun selve opskriften.
Jeg havde en idé om livlige striber i regnbuefarver og strikkede bare løs i shetlandsuld i forskellige farver – lidt vildt!
Jeg er færdig med for- og bagstykke og skal til at strikke ærmerne, så jeg prøvede mig lidt frem med nogle forskellige nøgler garn.
Men ved et tilfælde havde jeg flyttet på selve strikketøjet i forhold til garnnøglerne – og så så det helt anderledes ud!
Nu er skuldrene syet sammen med maskesting – det ser flot ud med striberne – og jeg har taget masker op til det første ærme og starter med den pink og fortsætter som ses på nederste billede. Hvis jeg får brug for at gøre ærmet længere end disse farver rækker, kan jeg sætte en lysere lilla efter den mellem-lilla! Spændende!
Der skal en sort kant forneden og i halsen.
Vi er så heldige at få mange fine donationer af stof til Projekt Puttetæpper.
I går fik jeg en stor pose med meget fine stoffer, næsten udelukkende batik stoffer i skønne farver!
Merethe Søby, som bor ikke så langt her fra, og som jeg har været på kursus hos, har “ryddet op” i sine stoffer, og det kunne vi nyde godt af! Tusind tak!
Karin har været på udsalg hos Quiltefant for nyligt og har købt EN MASSE skønne stoffer for Projekt Puttetæpper.
Det er fortrinsvis til brug for bagsidestoffer, og det er købt for sponsorpenge.
Da hun var her i sidste uge, havde hun glemt de nye stoffer derhjemme, til sin egen store ærgrelse. Men nu havde hun ærinde ikke så langt herfra i dag, så hun kom lige omkring, så jeg kunne se de fine stoffer.
Og jeg fik også en del af dem til at sy puttetæpper af, i størrelsesorden til kanter eller dele af blokke. Uhh! de er fine! Jeg har det altid sådan, når jeg sådan noget lækkert stof, at jeg tænkler: det kunne bruges sådan – eller sådan eller….!
Jeg var nogle få timer på Depotgården, der kun har åben til kl 14 i vinterferien – jeg ved ikke rigtig hvorfor? For de fleste af os har vel “ferie” i forvejen? Nå, men det er der nogle vise mennesker, der har bestemt. Så vi måtte drikke tidlig eftermiddagskaffe, hvis vi skulle nyde den kage, jeg havde bagt! Det gjorde vi!
Og Laila var glad for, at jeg kom i dag (jeg svigtede sidste onsdag pga møde i Projekt Puttetæppers styregruppe) – for hun var blevet færdig med et rigtig sødt puttetæppe, som jeg skulle have med!
Det er virkelig sødt, jeg holder meget af Irish Chain mønsteret, og det er så fint, at man kan bruge en masse små rester og alligevel få det til at se flot ud!
Og så har Laila leveret en virkelig flot quiltning på long-arm-maskinen, den er jeg ret vild med! Quiltemønsteret hedder “Løbende hund” !
Bagsidestoffet har Ruth Kildegaard, som er vejleder på Depotgården, doneret – kan man se alle zebraerne?